Hjælp!

brevkassespørgsmål

Hjælp!

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej... Min forældre og jeg har et rigtigt dårligt forhold vi skændes hele tiden. 

de siger rigtig mange grimme ting til mig (som du dur ikke til noget du er bare sådan en bitch).

jeg har prøvet at "tage en god snak" med dem, men de blev bare sure og skældte ud. 

Jeg går til psykolog, men jeg har ikke fortalt ham det, jeg og min mor har bare sagt at vi har et godt forhold til hinanden.

jeg har skiftet skole for omkring 2 år siden jeg blev groft mobbet, og kan derfor godt være meget usikker.

jeg over vejer at løbe hjemmefra, eller blive cutter, jeg kan ikke holde det ud!!!

jeg græder tit, jeg er meget forvirret. Den ene dag siger hun at hun elsker mig, og den anden skændes vi og hun siger rigtig grimme timg til mig igen

Jeg har sendt den her besked ind til "når det gør ondt inderst inde" fordi det ødelægger mig at hun siger så grimme ting til mig.

KH Den forvirrede

svar hurtigt

Svar: 

Hej forvirrede.

Jeg synes, det er rigtig godt, du har skrevet herind. Det lyder til, du har det hårdt derhjemme, og jeg forstår godt, du er forvirret. Det er ikke rart at føle, at ens forhold til sine forældre ikke er godt. Og det er især ikke rart, når ens forældre siger sådan nogle ubehagelige ting til én, når man i forvejen er lidt usikker. Så har man i stedet brug for, at de bakker op om én og støtter én.

Du skriver, at du har prøvet at snakke med dem om det. Det var en god ide. Dog lyder det ikke til, de tog det så pænt. Derfor tænker jeg, om du måske tog snakken på et dårligt tidspunkt. Måske snakkede du med dem, lige efter i havde skændtes, eller måske var de trætte og uoplagte på tidspunktet. Det gør det selvfølgelig ikke okay, at de bliver sure over det, men måske kunne du finde et bedre tidspunkt, hvor i kunne tage snakken. Det kunne være en af de dage, hvor i ikke skændes, og hvor i har god tid til at snakke tingene igennem. Du skriver også, at din mor sommetider siger, at hun elsker dig. I den forbindelse kunne du måske spørge, hvorfor hun så nogle gange siger grimme ting til dig.
Du kan også prøve at fortælle dine forældre, at det gør dig rigtig ked af det, når de for eksempel siger, at du ikke dur til noget. Du kan beskrive for dem, hvad det gør ved dig, og hvad det får dig til at føle. Og så kan du på en pæn måde sige, at du ikke vil have, at de kalder dig bitch og andre grimme ord. Du kan også nævne for dem, at det gør dig meget forvirret, når de en dag siger, at de elsker dig, og så den næste dag siger en masse grimme ting til dig.

Nu hvor du går til psykolog, synes jeg helt bestemt godt, du kan fortælle ham om dig og dine forældres forhold. Det lyder til, det påvirker dig meget, så det vil helt sikkert være en god ide at tage en snak med ham om det. Han kender til dine problemer, så han vil sikkert også kunne komme med nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at få jeres forhold til at blive bedre. Og din psykolog har jo tavshedspligt, hvilket betyder, at han ikke må fortælle andre, hvad i har snakket om. Så medmindre du har din mor eller far med inde til psykolog, vil de ikke få noget at vide om de ting, dig og psykologen har talt om. Og hvis det er tilfældet, at du har en af dine forældre med, kan du jo prøve at sige, at du gerne vil alene derind en dag. Du kan nævne, at du har nogle ting, du gerne vil snakke med ham om alene. Forhåbentlig accepterer dine forældre det. 

Noget andet, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit spørgsmål, er, om jeres forhold altid har været sådan. For du er 12 år, og det betyder jo, at du snart er teenager og er ved at komme i puberteten. Når man får den alder, og hormonerne begynder at pumpe rundt i kroppen, er der rigtig mange, der oplever, at deres forhold til deres forældre ændrer sig. Man har flere diskussioner og skænderier end tidligere, og man er måske ikke så tæt med dem, som man har været. Det kan godt føles mærkeligt og frustrerende - både for den unge og for forældrene. Forældrene skal vende sig til, at deres barn er på vej til at blive voksen, og den unge skal finde sig selv. Det kan godt give en del konflikter, hvor man hurtigt kan komme til at sige nogle grimme ting, man ikke mener.
Derfor tænker jeg, om du ikke kan prøve at snakke med dine venner og veninder om, hvordan deres forhold til deres forældre er, og om det har ændret sig de seneste år. Måske er der andre, der oplever det samme som dig. Hvis der er, kan du prøve at høre, hvordan de tackler det.

Til sidst skriver du, at du overvejer at løbe hjemmefra eller blive cutter. Jeg håber ikke, det er noget, du vil gøre, da det ikke er en løsning på problemet. Jeres forhold bliver jo ikke bedre af den grund, men det kommer derimod til at skabe en masse usikkerhed og bekymring. Jeg tror i stedet, du skal fokusere på de gode ting. Nyde når i har det godt og lytte til dine forældre, når de siger, de elsker dig - for det gør de helt sikkert! Jeg ved godt, det kan være svært at være positiv, når det negative fylder så meget. Men jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og at i engang kan få snakket tingene igennem på en ordentlig måde.

De bedste hilsner fra Ditte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program