har skåret i mig selv og nu vender minderne tilbage :´(

brevkassespørgsmål

har skåret i mig selv og nu vender minderne tilbage :´(

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej Brevkasse. Har haft skrevet herind før, det var 26/06-10 og 28 og 29 / 07-09. Det er de problemer der er dukket op i mine tanker igen. Altså det med det ulovlige er ejg gået fra. har ikek lyst til noget så dumt mere :) har generetl fået det rigtig godt efter jeg mødte min nuværende kærste i juli 2010 :) efter at være kommet af med den anden. ham den anden forlangte hele tiden jeg skulle med til hans familifester og besøg. Og jeg kom altid over til ham, og det samme skete hver aften, vi så film, knaldede og så kunne jeg tage hjem. Sov aldrig med ham og var faktisk rimelig depri imens vi var sammen :( vi fandt sammen, egentlig fordi jeg ville være som de andre i klassen, jeg ville have prøvet sex, og det at være i et forhold. For så var man noget :/ så det var et helvede dengang, og det har jeg indset nu. Men min nye kærste er så sød og vi sover sammen hver dag :) er så tryg ved ham. I skrev jeg skulle fortælle nogen om mine problemer, og at jeg skar i mig selv. Det har jeg fortalt ham som den eneste og første :) og det har virkelig lettet at han nu ved hvorfor jeg har ar på armene og hvorfor ejg har gjort det. det er bare det at jeg nu tit blir ked af det, hvis vi snakker om det. Kommer ud med følelserne - det er jo rart nok, men tingene er begyndt at fylde meget i mit hoved igen. Indimellem er det ligesom flash backs. Kan ikke lide folk snakke om mad osv. pga. det med min veninde. Jeg kan ikke lide hvis jeg skuffer nogle og føler jeg ikke kan hjælpe dem og være sammen med dem når de vil ses, så føler jeg at jeg ikke er god nok, fordi jeg ikke lige kan overskue det eller har lyst lige den dag. er bange for at holde for meget på min kærste, ligesom min eks gjorde det med mig. altså måtte jo snart ikke se andre dengang. Men jeg snakker tit med det med min kærste, så han ved hvordan jeg har det. En ting mere, så er jeg lige startet på en uddannelse på teknisk skole som industritekniker i oktober 2010- sprang fra sygeplejestudiet. Og det er jeg glad for, sys bare jeg mangler lidt opbakning fra min mor. Min far er smed og han roser mine ting og sådan, men min mor kommer tit bare og snakker om hvor gode karaktere min ene bror får osv. Det er jo ikke fordi hun ikke tænker på mig, men jeg tænker jo sådan nogle tanker, nok pga. alt det bras fra min fortid :( Sidst aften ( det ved kærsten ikke) tog jeg min barberskraber og skar den over armen :´( sys bare det hele var for meget lige pludselig ( havde lige hørt ta min hånd med sarah west som jeg altid hørte dengang når jeg havde det skidt), og bagefter gik jeg ind og fik rigtig åbnet op for ham. Han vil altid være der, og derfor tør jeg sige de ting til ham. Han er virkelig den dejligste og mest forståelige og hjælpelige fyr på jorden :´) og uden ham ville jeg ikke sidde her, tror jeg ihvertfald ikke. Undskyld det er sådan noget indviklet springende noget jeg skriver, det hele skal bare lige ude...... Indimellem hvis jeg ikke lige gør ting som mine forældre havde håbet, f.eks. hjulpet med noget, eller når mig og kærsten ligger i sengen hele dagen en søndag :) og de siger vi har godt af luft, så føler jeg at jeg skuffer dem, fordi jeg ikke gør som de forventer. og sådan er det med alle folk.Altså sådan føler jeg ved alle. Det skal lige siges jeg ikke har skåret i mig selv siden jeg mødte min nye kærste, kun den ene aften efter bytur hvor vi hørte min sang......men tror det var pga. at alt lige kom tilbage til mig som flash backs. Men aldrig har jeg følt en større lettelse end da jeg fortalte ham det hele den ene aften, og når jeg kan græde ud ved ham. Nogle gange er det ikke noget specielt jeg græder over, græder simpelthen bare. Og forstår ikke jeg reagere sådan, og sys det er rart men også mega pinligt når jeg græder :( selvom han siger jeg bare skal græde......håber I giver lidt respons på hele mit virvar her.

Svar: 

Hej Anonym

Selvfølgelig vil vi gerne give dig respons på alle dine tanker. Først vil jeg prøve at sige noget mere overordnet om din situation lige nu, og så vil jeg til sidst prøve at sige hvad jeg tænker om nogle af de ting du beskriver er svært lige nu.

Først vil jeg sige at jeg kan se, ud fra de spørgsmål du tidligere har skrevet, at du har været igennem en rigtig god udvikling siden sidst. Hvor er det godt at du stoppede forholdet til din gamle kæreste, når du oplevede at han ikke var god for dig.
Din nye kæreste lyder som en fantastisk fyr der giver dig kærlighed, omsorg og støtte.  Hvor er det fedt for dig at du har fundet ham, og hold da k... jeg synes det er sejt at du har taget chancen og åbnet dig overfor din kæreste. Det er så forbandet svært men du gjorde det, og jeg kan også læse at det har været en positiv oplevelse for dig. 

Du skriver at du egentlig har det rigtig godt nu efter at du har mødt din nye kæreste, og det synes jeg også tydeligt jeg kan fornemme når jeg læser dit indlæg. Samtidig med at det selvfølgelig er helt fantastisk at du oplever det går bedre, tror jeg også det er vigtigt at du er opmærksom på at den fortid og de tanker og følelser der har fyldt så meget indeni tidligere på sin vis altid vil være en del af dig fremover. Med tiden vil de sikkert fylde mindre og mindre og til sidst vil de ikke længere gøre ondt at tænke tilbage på. De vil blot være oplevelser, følelser og tanker der tilsammen med en masse gode tanker og oplevelser som dem du beskriver med din kæreste nu, bliver de livs-erfaringer som former det menneske du bliver. 

Jeg tror de fleste, der kæmper for at få det psykisk bedre, ofte oplever at det nogle gange går fremad og andre gange lidt tilbage. Nogle gange løber man fremad og andre gange tager man små forsigtige skridt eller står helt stille.
Du har oplevet vildt meget positivt det sidste halve år...det er gået fremad for dig. Måske oplever du lige nu at det går tilbage for dig, men det ændrer ikke på alt det gode der er sket de sidste 6 måneder. Hold fast i alt det gode du har gjort for dig selv. Du har droppet din gamle kæreste, fundet din store kærlighed, stoppet med at skære, startet ny uddannelse...alle de gode ting er det lykkedes dig at gøre, fordi du har kæmpet og gjort noget aktivt for at ændre din situation. Jeg tror på at den styrke og vilje til at ændre din situation der har fået dig hertil nu, også vil føre dig videre fremad. Lige nu er det måske bare med meget små skridt.

Du nævner nogle konkrete ting som du synes er rigtig svære, som jeg vil prøve at give dig respons på i de følgende afsnit.

Der er ikke noget mærkeligt i at du bliver ked af det når i snakker om hvordan du har det og har haft det, og der er heller ikke noget mærkeligt i bare at græde. Græde bare fordi det gør ondt indeni. Følelserne fra dengang bliver stærke og tankerne fylder mere igen, fordi du åbner dig og snakker om dem. Det er selvfølgelig rigtig hårdt, men jeg tror samtidig at det er en nødvendig vej du må gå for at lægge det hele bag dig, og lære at leve med din fortid og tankerne og følelserne fra dengang på en god måde.
Jeg er overbevist om at jo mere du giver dig selv lov til at snakke om det, jo mindre vil det med tiden fylde indeni. Jeg kan godt forstå at du kan synes det kan være pinligt at græde overfor din kæreste, men glæde, sorg, vrede, tristhed og alle mulige andre følelser er helt almindelige menneskelige følelser der bør være plads til i et forhold mellem to mennesker der elsker hinanden. Som du beskriver det, er det også netop det din kæreste tydeligt giver udtryk for når han siger, at det er helt i orden og at du bare skal give slip på det og græde ud. Jeg synes du skal lytte til ham.

Du siger at du er bange for at skuffe andre, og føler du ikke er god nok hvis du ikke lige kan overskue eller har lyst til at være sammen med dem. Jeg synes slet ikke der er noget galt i at melde fra og takke nej, hvis nu man bare ikke lige har overskudet til veninder eller andet socialt samværd. Nu skriver du ikke præcist om det er i forhold til venner/veninder, men det vælger jeg at gå ud fra det er.
Kunne det måske hjælpe dig,  hvis nu dine veninder eller bare den/dem du er tættest med og føler dig rigtig tryg ved viste lidt mere om din situation ligesom din kæreste gør. Måske ville det betyde at det bliver lidt lettere for dig at sige nej, hvis du ved at dem du siger nej til godt ved at det ikke "bare" er fordi du ikke gider være sammen med dem.  

Du skriver at du mangler lidt opbakning fra din mor. Ved din mor godt det?
Jeg kan godt forstå det kan føles som om du ikke er så vigtigt som din bror, når hun kun taler om ham hele tiden. Men det kan være at din mor slet ikke tænker sådan og at hun aldrig har overvejet at du faktisk oplever det sådan. Jeg synes sagtens at du kan sige til hende at du nogle gange oplever det lidt sådan som om hun ikke helt bakker dig op i de valg du træffer, og at det gør dig ked af det. Jo mere du kan inddrage din mor i dine tanker om det her, jo større chance har hun for at gøre noget ved det, og dermed hjælpe dig.

Når alt kommer til alt kan jeg godt læse tilbage i mit svar og se at min respons i store træk handler om at du skal åbne dig yderligere og dele dine tanker mere med de mennesker der er omkring dig. Jeg ved godt at det ikke er så let, men jeg kan se at du allerede er på rette vej, og jeg tror bestemt at du skal holde fast og fortsætte. Måske føler du lige nu at du står stille og at nogle af de gamle tanker vender tilbage, men det betyder ikke at du ikke igen i morgen, i næste uge eller bare på et eller andet tidspunkt igen kan bevæge dig fremad med store skridt.

Jeg håber at du holder fast og fortsætter den fantastiske udvikling du er igang med. Jeg sender lige lidt god energi og positive tanker med svaret i håbet om at du kan bruge responsen til noget fremadrettet.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program