Hej Cyberhus. Jeg har altid været buttet. I starten af 5. klasse besluttede jeg mig for at jeg skulle gøre noget ved det. Men nu er jeg bange for at det har taget overhånd. Altså jeg var rigtig dårlig til det med slankekure. Jeg tabte mig måske 1 kg. Men så tog jeg 5 på igen fordi jeg ikke kunne holde mig væk fra alt det usunde. Har adskillige gange prøvet at gå på forskellige slankekure. Men er overhovedet ikke kommet nogen vejne. Tværtimod, er jeg nu ved at gå fra buttet, til overvægtig. Det lod jeg mærke til i midten af 6. klasse. Jeg ville have noget som var nemt. Men det vidste jeg jo selvfølgelig godt at der ikke var. Indtil for nylig. Det var faktisk bare en dag ligesom alle andre, bortset fra at jeg ikke havde fået spist så meget. Det var bare tilfældigheder, ikke noget jeg gjorde med vilje. Fx. nåede jeg ikke lige at spise min madpakke eller havde for travlt om morgenen til at få spist morgenmad. Bare sådan nogle ting. Og så om aftenen.. Så jeg til min overraskelse, at min mave næsten var helt flad. (Jeg havde jo selvfølgelig ikke tabt mig så meget på 1 dag, det var bare fordi jeg ikke havde fået så meget at spise, tror jeg) Nåmen, så snart jeg fandt ud af, hvor hurtigt jeg egentlig kunne tabe mig ved at sulte, blev jeg ved med det. Jeg elskede resultaterne. Tror ikke jeg har tabt mig så meget faktisk, men min mave ser flad ud, og det er hvad jeg elsker. Har altid spekuleret på hvordan det føles at være tynd. Men kan godt se at det nu er ved at tage overhånd. Er begyndt at snyde rigtig meget med mad. Står tidligere op om morgenen end mine forældre, ligger nogle brødkrummer på min tallerken, og siger jeg har spist min bolle. Prøver bevidst at spise så lidt som muligt, og når jeg gør, ryger det ud i toilettet bagefter. Jeg ved det er forkert, men jeg føler at jeg får det bedre af det. Det er svært at forklare, men jeg føler mig simpelthen så klam, ulækker og fed hvergang jeg spiser. Hvis jeg på et tidspunkt ikke lige får kastet op, så lader jeg det gå ud over mig selv.. Jeg har lavet en "regel" for mig selv om, at hver gang jeg tager mere end 1 kg på, så skal jeg skære 5 snit i min arm. Kan godt finde på at skære samme sted hvis det ikke blev dybt nok. Min mor fandt ud af at jeg cuttede for nogle uger siden, og har fortalt det til min far og søster. Så min familie ved godt at jeg cutter. Men er ikke sikker på at de kender til min mulige spiseforstyrrelse. Skal jeg fortælle det til dem? Eller til nogle veninder måske? Skal jeg overhovedet fortælle det til nogen? Hvis jeg skal, hvordan skal jeg så få det sagt? Vær sød at hjælpe mig, har virkelig ikke ingen ide om hvad jeg skal gøre. Var så tæt på at fortælle min veninde det forleden dag. Vi talte om spiseforstyrrelser, og jeg havde så meget lyst til bare at sige hvordan jeg havde det. Men for det første, så er jeg ikke engang sikker på om jeg har en spiseforstyrrelse. For det andet, er jeg bange for at hun bare vil tro jeg gør det for opmærksomhed eller sådan noget. Hvad skal jeg gøre? 

Hilsen C