Filosofi og eksistens

brevkassespørgsmål

Filosofi og eksistens

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Kære Cyberhus,

Jeg ved ikke, om jeg har placeret mit spørgsmål i den rigtige kategori, men jeg ved, at det gør ondt at have det sådan her.

Jeg vil prøve at forklare det, så godt jeg kan. Jeg har altid været mere reflekterende og haft mere dybde og eftertænksomhed end dem, jeg har været sammen med. I skolen, på arbejde, eller hvor det nu måtte være. Det forekommer mig tit, at folk er meget overfladiske eller uinteresserede i noget, der rækker ud over det helt jordnære og konventionelle, og det frustrerer mig. Jeg føler mig alene med det, man kunne kalde "de store spørgsmål" eller det at have en mere filosofisk tilgang til livet. Da jeg var yngre og for eksempel gik til nogle ting i fritiden eller bare var i skolen, var der aldrig nogen, der tænkte eller følte på samme måde som mig.

Jeg har ofte tænkt, at det nok ville komme, når jeg blev ældre og folk også modnededes, men det har desværre ikke været tilfældet på det her punkt.

Forstå mig ret, der hvor jeg er nu taler jeg rigtig godt med flere fra mit studie og har også godt kunnet knytte venskaber førhen, omend færre end andre. Vi kan fint have det sjovt og tale godt sammen og komme ud med følelser, og hvad der foregår i vores liv, det er ikke det, der er problemet. Det er det, at man med rette kan sige, at jeg føler mig "åndeligt udsultet". Jeg har brug for noget eller nogen, der tænker ligesom mig og som formår at samtale på et andet niveau end det sædvanlige.

Det gør ondt at føle, at der er en masse sider, man ikke kan bruge af sig selv, og det gør ondt at leve i en verden, hvor mange synes bange for de større dybder og dyrker dyder som udseende, præstationer og traditionel livsførelse langt højere end det åndelige og filosofiens verden.

Med disse længsler mener jeg ikke en bestemt tro eller bestemte holdninger, jeg mener alene nogen, man kan give og tage inspiration til og fra, og som er i stand til at stimulere en i den henseende. Jeg har haft frivilligt arbejde og været i forskellige praktikker og egentlig mødt en del forskellige mennesker rundt omkring, men det her "hul" forbliver uopfyldt. Jeg har også prøvet at gå til foredrag og sådan, og det har også været meget givende, men jeg savner nogen, man kan udveksle med.

Hvad gør jeg?

Jeg håber, I vil prøve at hjælpe. På forhånd tak.

Med venlig hilsen

L

Svar: 

Kære du,

Du skriver netop til det rette sted, når du går rundt og har ondt indeni

Efter at have læst dit brev igennem, kan jeg næsten med 100 % sikkerhed sige, at jeg virkelig godt forstår dig, og det du søger. Det lyder til, at du fungerer fint i dit daglige, og at du har det helt fint i selskabet med andre mennesker, og fint kan have normale dagligdagsamtaler med andre. Men problemet er, at de ikke kan afhjælpe dig, med det du egentlig søger.

Som mennesker søger vi efter det eller dem, som kan udfylde de huller, vi går rundt med, så vi kan blive et helt menneske og gøre brug af alle de sider, vi nu engang har. De fleste mennesker går rundt og tænker over eksistentielle spørgsmål, men mange siger det ikke højt eller tager det for givet. Nogle finder også svar igennem de job de har eller de mennesker, de går sammen med. Det er dog ikke altid nemt, at finde ud af, hvad der skal til, for at vi føler os i overensstemmelse, med hvem vi egentlig er som personer. Mange leder i rigtig mange år, før de finder det helt særlige og rigtige for dem.

Jeg tror måske også, at det er derfor verdenen har udviklet sig op på det plan, den er på nu: Som du skriver, går man i dag meget op i det overfladiske liv, hvor det er blevet en normal ting at fremstille sig selv og sit liv som en facade, hvor andre skal se, hvor god man er til at spise sund morgenmad og til at få løbet den 5 km's tur et par gange om ugen, selvom det egentlig er ligegyldigt. Disse behov for at fremstille sit liv tror jeg er opstået, som et behov i takt med udviklingen af de sociale medier. Med alt respekt, så er Facebook og Instagram begge eksempler på to medier, hvor dette bliver dyrket i allerhøjeste grad. Folk søger herigennem at opnå en anerkendelse, hvor folk synes godt om dem og deres liv, hvilket får nogle af deres huller og behov udfyldt. Man kan godt undre sig over hvorfor man idag har behov for den anerkendelse og for at fremstille sig selv med en "maske" på, så ens liv fremstår så perfekt, selvom alle ved, at livet er meget dybere end det. Jeg kan altså sagtens forstå, hvorfor du føler, at det gør ondt indeni at leve i en verden, hvor den dybere mening med tilværelsen ikke bliver dyrket og anset som det særlige, når det netop er essensen, for det at leve.

Jeg kan læse ud fra dit brev, at du har været ude og søge efter, hvad der kan give dig ro: Både igennem frivilligt arbejde, praktikker og foredrag. Det er en god begyndelse og flot af dig, at opsøge mange forskellige typer mennesker og steder. Selvom du endnu ikke har fundet det eller dem, der skal til at få fjernet din følelse af at være "åndelig udsultet", så er du allerede skridtet nærmere, hvad det er du egentlig søger og ikke søger, ved at have prøvet nogle ting i livet af. Jeg tænker, at det kan være en ide at opsøge steder, hvor der er interesse for filosofien og det åndelige. Hvis man opsøger steder, med interessere sig for samme spørgsmål, emner og tanker som dig, kan der være en forhåbning om, at du kunne møde en person, du kunne snakke med på det niveau, som du føler, at du mangler.

Et af mine forslag er at søge på Filosofisk Center på nettet og se, om det kunne være noget for dig. I storbyer findes der filosofiske centre, hvor der løbende er forskellige arrangementer, man kan deltage i samt undervisning og forskellige filosofiske og åndelige terapisessioner. Hvis du endnu ikke har prøvet dette, kunne det måske være en start til at komme ind i et rum, hvor du føler dig hjemme, og lære andre mennesker med samme interesser at kende.

Et andet forslag kan også være at søge på eksistentiel terapi og filosofisk samtale. Nogle eksistentielle terapeuter, psykologer eller uddannede filosoffer tilbyder rundt omkring i landet eksistentielle samtaler eller filosofiske samtaler, som måske også kunne være noget for dig. Her kan du typisk lære dig selv bedre at kende, lære at forstå de meningsløse sider af livet, finde din egen mening med livet og opleve en personlig udvikling. Ved at finde en terapeut eller filosof, som du finder dig tryg ved, kan du samtale med ham eller hende, om netop hvad der skaber de her følelser, der gør ondt indeni dig og få udredt nogle af de ting. En filosofisk samtale skal derfor ikke forveksles med en psykologisk samtale, da du ikke har et psykolgisk problem, men snarere end trang til at snakke om de her dybere og større emner. 

Et helt tredje forslag kunne også være at opsøge dit nærmeste universitet. Filosofi på universitet holder nogle gange foredrag med efterfølgende diskussioner, som man helt gratis bare kan komme og deltage i. Du kan prøve at undersøge det nærmere, og se om det kunne være noget for dig.   

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og kan bruge nogle af mine bud på, hvad der kunne være ideelt for dig. Mest af alt håber jeg, at du finder et rum eller en person, hvor du kan føle dig som en hel person og i overensstemmelse med hvem du er, så du kan få brugt alle sider af dig selv.

Ha det godt!
Venlig hilsen Mette 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program