Hej med dig

Jeg synes faktisk slet ikke du har skrevet det kompliceret, jeg synes faktisk det er utrolig flot, at du kan skrive det ned på den måde. Det er klart og tydeligt, hvordan det er at være dig lige nu, og jeg kan godt forstå du synes det er svært og lidt uoverskueligt hvad du skal gøre nu.

Først og fremmest synes jeg ikke det er ok, at du skal være bange for din mor og det er ikke okay, at en ung skal låse sin dør, fordi hun er bange for hvad mor kan finde på. Ud fra det du skriver, er det ikke sundt eller godt for dig at leve sammen med din mor og jeg kan godt forstå at tanken om en plejefamilie er kommet op. Jeg vil prøve at skrive mine tanker og ideer til dig og måske kan det hjæle dig lidt på vej.

Udover det med at din mor reagerer voldsomt, både når hun har drukket og er hysterisk, så skriver du også at din mor og far skændes rigtig meget. Og det er også rigtig svært at være i, fordi det kan godt føles som om der aldrig er ro omkring dig. Måske er du altid på vagtt og nervøs over hvornår det næste skænderi kommer eller hvornår din mor går amok. Det fortjener du ikke.

Jeg synes du er sej, fordi du undersøger sagerne og som jeg skrev før, så synes jeg også de skal ske noget. Men lige hvad der er den rigtige løåsning for dig, kan jeg ikke fortælle dig. Jeg kender simpelthen ikke dig eller din familie godt nok. Og derfor synes jeg du har brug for at få snakket om det her med nogle andre voksne... og jeg har tre ideer, som jeg synes du skal prøve af.

1.Det første er din far, fordi selvom du ikke er så tæt med ham, så virker det til, at det kunne være en mulighed. Måske kunne det være med til at I blev lidt tættere og måske vil han kunne forstå det, fordi mon ikke han også er frustreret over det hele? En anden grund til at det kunne være en god ide er, at hvis du skal snakke med kommunen på et tidspunkt, så skal din mor og far alligevel med i snakken og så har han været lidt inde over og ved hvordan du har det. Måske kunne din far faktisk være en god støtte for dig.

2. Det andet er din lærer... ja det kan lyde lidt mærkeligt, men det er fordi en lærer er vant til at snakke med unge om de svære ting, også om dem derhjemme. Og tit er det bare rart at få snakket med en voksen, som ikke er mor og far, og som måske ser tingene mere fra DIN vinkel og en lærer kunne også være en voksen, som kunne hjælpe dig med at komme i kontakt med kommunen, fordi det er mit næste forslag.

3. Om det er plejefamilie eller en anden løsning som er den rigtige for dig, ved jeg ikke. Men det er din kommune der skal hjælpe med det. Du kan sådan set godt ringe til dem selv, bare bede om at snakke med en sagsbehandler. En sagsbehandler vil snakke med dig og sammen med din mor og far. vil I finde ud af en løsning. Det kan godt virke en smule skræmmende og måske endnu mere uoverskueligt og derfor er det godt at have en voksen ved sin side, som man stoler på.

Det kunne være en skolelærer, men det kunne også være en anden som du har det godt med og stoler på..

De fleste kommuner har også en anonym rådgivning du kan ringe til og hvor du kan fortælle om din situation og snakke lidt om hvilke muligheder du har og hvordan det kan komme til at ske.

En sidste ide er at komme på chatten her i Cyberhus, fordi her sidder der voksne som du kan snakke med anonymt. Måske kunne det være rart at få sat flere ord på det og sammen kunne I også finde på flere muligheder.

Omkring det med at skulle væk fra din bror og dine venner, så tror jeg ikke du behøver at bekymrer dig om det i første omgang. Det er noget de voksne vil tage meget seriøst og sørge for ikke sker, fordi det er jo vigtigt for dig at bevare alle de gode ting der er i dit liv. Og flytte dig fra de personer, vil ikke gøre noget godt for dig. Så jeg synes du skal holde fast i at der skal ske nogle ændringer derhjemme.

Jeg håber alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll