Føler mig grådig..

brevkassespørgsmål

Føler mig grådig..

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej. Jeg er en pige der lider af en uspecificeret spiseforstyrrelse og pt. er i behandling på ungdomspsykiatrisk i Risskov. Der har jeg fået tildelt behandlere - to psykologer og en diætist. Min diætist har lavet en kostplan til mig, som jeg virkelig forsøger at følge, og det hele går egentlig fint nok. Jeg har fået et helt normalt forhold til mad, har mistet en smule af min lanugo-behåring og er nu selv i stand til at føle sult og mæthed. Jeg er også selv begyndt at øse mine portioner op - dog skal mine forældre først acceptere størrelsen - og jeg tager cirka det samme som resten af min familie. Mit problem er, at vi alle spiser sammen i min familie. Derfor kan jeg også se hvor meget de andre spiser, og de levner for det meste en del af deres mad, måske omkring 1/6. Tit spiser min familie heller ikke frokost, og jeg spiser både morgen, middag, eftermiddag og aften. Min mor sidder også altid og fortæller om mine portioner, og så snakker hun om hvor stolt hun er over, at jeg spiser de "kæmpemæssige portioner". Jeg føler mig simpelthen så grådig, for jeg kan med lethed spise de portioner. Det er blot fordi jeg har slækket så utrolig meget på min kontrol, at jeg ikke længere siger fra over for mad. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre eller sige, for jeg kan jo ikke tvinge min familie til at spise op, eller til at spise lige så tit som jeg. Men jeg bliver så ked af det hver gang de levner dele af deres mad eller ikke spiser frokost, eller snakker om mine enorme portioner, for jeg føler mig simpelthen så grådig! Og den følelse var en af grundene til, at jeg gik på slankekur i første omgang. Det er virkelig problematisk for mig, for hele min familie ønsker at jeg tager mere på en skrevet på kostplanen, for "så kan vi bare vise dem!" - men de spolerer det ubevidst for mig, for ja, jeg ville tage en portion mere, hvis bare min familie også gjorde! Jeg kan godt, men jeg holder mig tilbage, for følelsen af grådighed æder mig op. Håber på hjælp - S.

Svar: 

Hej med dig..

Først bliver jeg bare nød til at fortælle dig noget :) Det er så fedt at høre at du er nået så langt som du er, og jeg er glad på dine vegne..

Når det er sagt, så kan jeg rigtig godt forstå din problemstilling og jeg synes det er vigtigt at du har skrevet herind. Jeg synes overhovedet ikke du er grådig, men jeg synes du har helt ret i det du skriver og jeg kan godt forstå hvad du mener med, at de spolerer det ubevidst for dig.

Du er i behandling lige nu og det betyder sikkert også at dine forældre har været med hos lægen og måske har de også fået en masse at vide om hvordan de bedst kan hjælpe dig. Det lyder til at du har en familie som rigtig gerne vil hjælpe dig og det er jo super.

Men det lyder også til at der er nogle små, men vigtige justeringer der lige skal gøres og derfor skal du fortælle dem lige nøjagtig det du har beskrevet for mig. Din familie skal have vide to ting synes jeg:

1. At det virker svært for dig, at du skal spise op og så se dem levne hele tiden. At det får en følelse af grådighed frem i dig, som rent faktisk var en af grunden de til at du startede med at gå på slanekur.

2. At det kan virke demotiverende for dig, når din mor for eksempel snakker om dine "kæmpe potioner" og at du faktisk spiser mere end kostplanen siger.

Jeg kan faktisk godt forstå  at du føler dig lidt presset og jeg synes du har ret i det du skriver. Jeg synes også det er vigtigt at du får fortalt din behandler om det, så i kan få rettet det til.

Det er faktisk nogle små, men meget vigtige justeringer du skal gøre sammen med din familie og ud fra det du fortæller, vil de bare være glade for at du fortæller dem om hvordan du føler det, så de kan hjælpe på den bedst mulige måde.

Kan du have det godt og jeg tror på at det skal lykkes for dig..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program