føler ingen holder ad mig...
føler ingen holder ad mig...
mit liv er fuldkommen noet lort...
min far drikker og jeg ka overhovdet ikk lig det..
og jeg har ingen venner.. altså min far gør ikk noet ved mig han er bare en almindlig mand... min han drikker...
og som jeg sagde jeg ikk havde nogle venner... der har jeg ikk haft ligesiden 0 klasse.. jo jeg havd een bedste veninde.. men hun er begyndt at vende ryggen til mig.... og hun vil kun kendes ved mig når der ikk er nogle i nærheden...
det er så svært for mig at se lykken i folk når man selv føler ulykken... jeg har det så svært at det er umuligt at forklare det...jeg skære i mig selv... og det er som om jeg er afhænig af det... når jeg endelig får hjælp har jeg virkelig svært ved at komme ud med mine følelser.. og fortælle personen om hvordan jeg har det...
og der er ingen der må se mine ar.. jeg skammer mig meget.. for jeg ved at arene aldrig går væk....
jeg sidder for det meste inde på mit værelse...lige så snart jeg kommer hjem fra mit værelse...
'ingen ligger mærke til mig mer' ..og jeg har det bare så slemt...
ingen på min egen alder´vil slet ikk hjælpe mig.... eller være sammen med mig....
jeg vil bare væk... jeg skammer mig.. jeg tænker tit på det liv jeg rigtig kunne havet haft... hvad gør jeg ved mig selv... jeg ka ikk mer.. jeg vil væk... plizz si hvad jeg ka gøre...
Kære dig..
Du skriver, at dit liv er noget lort og at du ikke kan mere. Det lyder ikke rart og sådan bør det ikke være.
Du nævner mange ting i dit liv, som er ubehagelige for dig. Både at din far drikker, at du ingen venner har, at du skærer i dig selv og at du føler at ingen ligger mærke til dig.
Det er store ting, som du går rundt med alene. Det er ikke godt for dig. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet ind til brevkassen, så vi kan forsøge at hjælpe dig.
Du nævner, at du har svært ved at snakke om dine følelser. Det kan være meget svært, at skulle sætte ord på, når man har det skidt.
At du skærer i dig selv kan skyldes, at du ikke har det godt. At du har ondt inden i, men ikke kan sætte ord på det.
Du skriver også, at du næsten er blevet afhængig af at skære i dig selv. Det kan være svært at stoppe igen. Derfor mener jeg at det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om hvordan du har det. Så du kan få hjælpe til at få det bedre.
Det vil være godt for dig, at får sat ord på hvordan du har det. Ligesom du har gjort her i brevkassen.
Kender du en voksen som du kan snakke med. En du har tillid til? Du nævner ikke din mor. Er hun måske en du kan snakke med? Eller måske en lærer på skolen som du godt kan lide. Eller en voksen i familien?
Det er vigtigt, at du får snakket om hvordan du har det. Så du kan blive en glad pige, der ikke sidder alene på værelset.
Jeg ved godt, at det kan være svært! Hvis du ikke føler du kan få startet, kan du vise den voksne det du har skrevet her i brevkassen.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig. Hvis du synes det er for svært eller uoverskuleligt, er du velkommen til at logge på Cyberhus Chatrådgivning, hvor du kan snakke med en rådgiver. Så kan i sammen forsøge at finde frem til en du kan snakke med.
Mange hilsner
Denise