Et fremmed liv..

brevkassespørgsmål

Et fremmed liv..

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 år, som har det meget svært. jeg havde før i tiden overskud til en masse, lavede mine lektier og så mine venner i fritiden, men nu… jeg kan slet ikke koncentrere mig om mine lektier, så det bliver bare 3 ord også færdig. Jeg ved ikke længere om jeg overhovedet har nogen venner længere, mine klassekammerater er flinke nok ved mig – de snakker ikke så meget med mig – men det har jeg det fint nok med, for jeg orker ikke ”over glade” mennesker som bare har det fantastisk. Jeg er tit ret trist og det er blevet værre her hen af efteråret! Jeg prøver så vidt muligt ikke at vise det, men her på seneste er det bare blevet for svært. Jeg hænger meget med hovedet både i skolen og til mine fritidsinteresser og det er mine ”kammerater” og nogle af de voksne, begyndt at kommentere på. Det er som om at jeg bare ikke tror på mig selv, selvom at jeg deltager meget aktivt i timerne er det som om at jeg er bange for at svare forkert eller dumme mig, men jeg vil jo gerne have gode karaktere! Jeg er begyndt at se mere og mere ned på mig selv – at jeg måske er lidt buddet (148 cm høj og vejer 45 kg) og at jeg ikke er særlig pæn. Alt det jeg plejede at være god til er bare pist væk. Jeg har tidligere været vildt god til matematik, men nu er det som om at jeg ikke engang kan regne en simpel ligning. Og jeg tør ikke at spørge vores lærer om hjælp, for så kan alle jo se at jeg har brug for hjælp og at der er noget som jeg ikke kan finde ud af. Jeg spiser mindre end de fleste, jeg ved ikke om det er fordi at jeg er bange for at tage på eller hvad det er. Og hvis vi fx sidder to og spiser, stopper jeg altid når den anden er færdig, for jeg hader at folk skal vente på at jeg spiser færdig. Eller bare opmærksomhed omkring mad generelt. Jeg træner en hel del – jeg går til springgymnastik og så danser jeg hverdag i skolen og der får jeg hele tiden at vide at jeg bare er vildt god, men jeg kan bare ikke se det! Jeg har også lidt problemer med at jeg skærer i mig selv og det giver mig grimme ar, jeg kan bare ikke stoppe.. jeg er nærmest blevet afhængig. Jeg tør heller ikke at skrive ind til jeres chatrådgivning for jeg er bange for… jeg ved faktisk ikke hvad det er jeg er bange for, men bare tanken om at der sidder en lige nu og tager stilling til hvad jeg skriver, kan jeg ikke lide! Mad, vægt og udseende er 3 ord, som virkelig går mig på naverne....

Svar: 

Kære du

Når jeg læser dit brev kan jeg godt fornemme er der er nogle ting som fylder meget i dit dit liv lige nu. Når man er teenager begynder man også at tænke meget mere over hvad andre tænker om om en. Det er også mange piger som begynder at tænke rigtig meget på krop og udseende. Det er meget naturligt fordi der sker så meget med krop og følelser i puberteten.

Skolen
Når du har svært ved at koncentrere dig i skolen, så kan det skyldes flere ting. For det første er det meget normalt at du i puberteten kan være mere træt og ukoncentreret. Din krop er i udvikling og derfor bruger den ekstra energi, som kan være med til, at du føler dig ukoncentreret.
For det andet kan det skyldes at du tænker på mange ting. F.eks. at du tænker over om du siger dumme ting i timen, tænker over din mad, tænker over hvordan dine klassekammerater er osv. Når du har mange tanker i hovedet, kan det godt være med til at gøre dig ukoncentreret.

Maden
Du tænker også noget over din mad. Jeg ved ikke om det er fordi du er bange for at tage på? Det kan godt være derfor, hvis du kan mærke, at du er meget styret af hvor meget du spiser. Det kunne i hvert fald godt tyde på at du er meget opmærksom på dig selv, fordi du er lidt bange for hvad andre tænker om dig.

Snak med nogen
Når du skærer i dig selv og du kan mærke, at du har mange tanker om mad, vægt og udseende, så kunne det godt tyde på, at noget ikke helt er, som det skal være – nemlig at du ikke har det så godt. Når du har det sådan med dig selv, som du beskriver, så synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med en voksen om det. Det synes jeg du skal, fordi det kan hjælpe, at få delt sine tanker med en voksen. Hvis du kommer til at gå med alene med alle dine tanker, kan det svært at komme videre og få det bedre.

Hvis du har et godt forhold til dine forældre, synes jeg du skal prøve at snakke med dem om det. Hvis du kender en anden voksen, f.eks. en lærer eller nabo, som du har et godt forhold til, så kunne det også være en mulighed. Hvis du har mod på det, så er du også meget velkommen til at logge på vores chatrådgivning. Her kan du være helt anonym og du kan bare logge dig af igen, hvis du synes det bliver for svært. Her sidder der i hvert fald nogle voksne som er gode at snakke med.

Jeg håber du har mod på at få snakket med en voksen om dine tanker, selvom det måske kan være svært. Men jeg tænker, at det er den bedste måde du kan hjælpe dig selv på og få det bedre.

Mange tanker fra
Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program