Hej med dig,

Jeg kan godt forstå det må være rigtig ubehageligt at have sådan nogle tanker. Tanker kan fylde alt for meget fordi de er svære at slippe for, da de følger en hvor end man er. Man kan desværre ikke bare slukke for dem når man ikke har lyst til at have dem længere. Som du skriver så kan tanker også godt blive rigtig billedlige, så man helt klart kan se dem for sig og det gør dem endnu mere skræmmende. Jeg kan godt forstå du kan komme til at tænke om du er ved at blive sindssyg, da det ikke er mange der har sådanne tanker og som du også selv skriver, så taler man ikke om dem hvis man har dem, fordi man er bange for hvad andre mon vil tænke og tro om en hvis de vidste hvad man gik rundt og tænkte på. Jeg synes det er rigtig modigt af dig at du skriver herind og fortæller om det! Det må være svært at gå rundt med de tanker alene og være bange for hvorfor du mon har dem, især når du ikke kan snakke med andre om dem.  

Du spørger hvad det kan skyldes, og det er desværre rigtig svært at svare på. Især når jeg ikke ved mere end det du har skrevet i dit brev. Jeg vil dog skrive nogle af de tanker jeg har omkring det ned og måske kan du bruge nogle af dem til noget. Hvis ikke du synes noget af det jeg skriver giver mening eller lige passer på hvordan du har det, eller hvis du får lyst og mod til at snakke mere med nogle om det, så er du altid meget velkommen til at logge på vores 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om de tanker, der fylder meget for en.

Der kan være mange grunde til at ens tanker begynder at fylde mere og mere. Det lyder til at dine tanker om seksuelle overgreb og vold er begyndt at fylde alt for meget.
For det første vil jeg sige at der kan være stor forskel på tanke og virkelighed og alene det at have en tanke behøver ikke at betyde mere end at det er en tanke man har fået og så er der ikke mere i det. Det betyder ikke at de ikke kan være rigtig ubehagelige og fylde så meget at det går ud over ens humør og overskud. Det kan også nogle gange være svært at skelne mellem de to ting (tanke og virkelighed), fordi tankerne kan fylde så meget og virke så virkelige, især når de bliver billedlige.
Når det er sagt, så kan en tanke også afspejle noget der ligger lidt dybere. Det kan være noget der kan være svært at håndtere og som man prøver at undgå af den ene eller anden grund. Det får så alligevel lov at fylde i tankerne. Det kan være noget man er bange for, noget man har set i fjernsynet, noget man har oplevet, noget man har hørt om, eller alt muligt andet. Det behøver ikke være lige præcis det som tankerne handler specifikt om, det kan faktisk godt være noget helt andet. Det lyder til at du slet ikke ved hvorfor disse tanker er opstået, hvorfor jeg sagtens kan forstå de gør dig ekstra bekymrede da de så ingen mening giver. Det kan være svært at give sig selv lov til at mærke efter om der kan være nogen grund til at man har dem, fordi man allerede prøver at undgå dem fordi de i forvejen fylder alt for meget, men nogle gange kan det være nødvendigt for en gang for alle at blive fri for de ubehagelige tanker.

Jeg synes det er rigtig godt klaret at du har skrevet herind selvom det må være svært at fortælle om. Det er vigtigt at man får snakket om de ting, der fylder rigtig meget, fordi det ellers kan få lov at vokse sig større og større og til sidst bliver det så stort at man kan blive helt i tvivl om, om man er ved at gå helt fra forstanden. Jeg synes dog ikke det lyder til at du er blevet sindssyg. Tværtimod synes jeg det er helt forståeligt at du bliver bekymret for sådanne tanker. Du skriver, at du ikke tør fortælle andre om det, men jeg vil alligevel råde dig til på den ene eller anden måde at få fortalt nogle om dine tanker. Som sagt er du meget velkommen til at snakke med os her på cyberhus. Det kan være godt at "øve" sig lidt i at få formuleret det til nogen. Måske bliver det lettere at få det sagt til en i "virkeligheden" hvis du allerede har skrevet med nogle om det. Man kan også godt skrive det ned i et brev, hvis man synes det er lettere at få det "sagt" skriftligt. Det kan faktisk føles som en kæmpe lettelse alene det at få det fortalt til nogen. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. Mange oplever at problemet blev meget mindre bare det at de fik det delt med en anden. Det er ikke sikkert at dine tanker forsvinder, alene fordi du snakker om dem, men måske vil noget af din bekymring og frygt blive mindre? Det kræver mod at fortælle andre om de ting, der er svære og som fylder meget, men du har vist mig at du er en sej og modig pige og jeg er sikker på at du kan fortælle det igen, ligesom du har fortalt det her i dit brev. 

Jeg vil ønske dig alt det bedste!

De bedste hilsner,

Astrid