Er det normalt?
Er det normalt?
Hej, jeg skriver herind pga. jeg længe inderst inde har gået og været nedtrykt på en eller anden måde. Jeg føler tit trang til at græde, uden nogen grund. Eller jo, mig og min kæreste (vi har været sammen i 11 måneder) har et svært forhold, der er en ting jeg ikke lige vil nævne, men ellers så bor han i den anden ende af landet. Vi har ALDRIG nogensinde skændes eller diskuteret. Ja vi har nok de forhold angående hvordan vi har det med hinanden, det alle vil have. Jeg har en p*sse godt forhold til hans familie og omvendt. Selvfølgelig savner jeg ham utroligt når vi ikke er sammen /: Han går i 1.g og har et arbejde det vil sige at der ikke er så meget tid til mig, men sådan er det jo. - Men jeg ved bare at det ikke er det der går mig på, for når vi snakker sammen, græder vi sammen pga. vores STORE savn. så af det får jeg jo grædt ud. . Hvorfor er jeg nedtrykt? Så er der en andne ting. Her for 4 - 6 måneder siden begyndte jeg at tabe mig, ikke fordi jeg ville eller gjorde det med vilje. Jeg tabte mig ret meget, og jeg vejede ikke nok i forvejen. Men på en eller anden måde føltes det rart, jeg kunne godt lide at vide at man havde gjort fremskridt, selvom det egentligt ikke var fremskridt. Mange lagde mærke til jeg havde tabt mig, selv min kærestes mor. Men så her for en måned siden begyndte jeg stille at tage på igen. Det vil jeg ikke. Jeg kunne jo godt lide den opmærksomhed jeg fik, at folk lagde mærke til mig. Jeg prøver og prøver at tabe mig igen, men jeg kan ikke, det er ikke fordi jeg syntes jeg er tyk, men det var følelsen af det. - Jeg er 168 cm høj og vejer 49 kg. Inden jeg tog på vejede jeg 44-45,5. Hvad skal jeg gøre, jeg vil så gerne have den følelse igen /;. Hilsen mig...
hej med dig..
Det er rigtig godt du mærker efter og reagerer når du ikke synes du er rigtig glad inden i. Jeg vil gerne prøve at svare på dine spørgsmål og måske kan du bruge det jeg skriver.
Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at være kæreste og så bo langt fra hinanden. Og det kan gå helt vildt ondt inden i, fordi I savner hinanden så meget. Du skriver også, at han har travlt og at det betyder der er mindre tid til dig.
Jeg tror godt det kan få savnet til at blive endnu stærkere og det er helt normalt, at det kan gøre dig ked af det og trist sommetider.
Men du skriver også, at du har følt dig nedtrykt i en lang periode og at du føler trang til at græde uden grund. Og derfor synes jeg det er godt du reagerer, fordi selvom det er svært at være kærester på afstand, så skal du ikke gå og føle dig nedtrykt hele tiden.
Du skriver også, at du havde tabt dig en del for nogle måneder siden og tog det på igen. Og nu vil du gerne tabe dig igen, men det lykkes ikke rigtig for dig. I det hele taget lyder det til at det med vægten fylder meget for dig og du kunne godt lide den følelse du havde dengang af at være meget tynd.
Jeg tror alle godt kan lide lidt opmærksom sommetider og derfor kan jeg godt forstå du gerne vil tilbage til det sted og den vægt, hvor du fik den positive opmærksomhed. Men jeg tror ikke det kan fjerne den følelse af at være nedtrykt inden i eller gøre dig mere glad.
Jeg vil i stedet foreslå dig, at blive ved med det du har gjort så flot herinde, nemlig at gribe fat i en voksen og få snakket om det her. Der kan nemlig ske nogle gode ting i en samtale med en voksen som man stoler på. Også selvom man selv er lidt usikker på hvordan det hele hænger sammen. Fordi når man snakker og den voksne kan spørge dig om forskellige ting, så begynder det tit at hænge sammen og man finder frem til hvorfor du er nedtrykt.
Når du så bliver mere klar over hvad der gør dig nedtrykt, så er det meget nemmere at gøre noget ved det.
Så lige nu synes jeg du skal overveje hvilken voksen det kunne være. Måske dine forældre eller en god lærer du kender? Du er også meget velkommen til at kigge forbi vores chat her i Cyberhus. Her kan du være helt anonym og det er et godt sted at øve sig i at snakke om de her ting.
Du kan godt få de nemmere og jeg synes du har gjort noget rigtig godt ved at skrive herind og jeg tror det ville være rart for dig at få sat lidt flere ord på dine tanker og følelser. Men du er kommet godt i gang her..og det kan du godt være stolt af.
De bedste hilsner
Erroll