Enige om at slå op, men...
Enige om at slå op, men...
Kære Cyberhus.
Sidste år tog jeg ét år i USA hvor jeg i slutningen af året blev kærester med en fyr.
Jeg har haft mange flirter med fyre gennem tiden, men ham her var min første kæreste og vores følelser for hinanden utroligt stærke. Vi var som soulmates.
Tiden kom, hvor jeg skulle rejse hjem igen. Vi holdt et langdistance forhold i ca. 9 mdr. Jeg synes efter ca. 5-6 mdr, at hans interesse dalede en del, og jeg foreslog, at vi skulle tage en måneds pause. I denne måned var jeg rigtig glad og lettet, da et langdistance forhold tærer på éns energi og tilstedeværelse i nuet. Da vi genoptog l-d-forholdet var han som nyforelsket i mig. Men efter noget tid blev det for hårdt for os begge at holde vores forhold kørende.
Vi slog op over en stille og rolig samtale over Skype. Vi var begge fuldt enige om at slå op og havde begge, i tiden op til, set det komme. Der var ikke rigtigt noget at sige, ingen var sure, da ingen af os havde gjort noget forkert i forholdet. Vi blev enige om ikke at holde kontakt den næste måned.
Det er 4 måneder siden nu. Ingen skrev til hinanden, selv efter den måned var gået. Jeg dagdrømmer om at skrive til ham nogle gange. Han skrev dog til mig en enkelt gang her forleden og spurgte om jeg kom til USA i sommerferien, da vi havde planer om det dengang vi var kærester. Men jeg svarede så, at jeg ikke kom, da det ikke passede familien, jeg boede hos i USA. Derefter blev hans beskeder meget kortfattede og jeg har ingen idé om hvad det skulle betyde. Er han mon stadig interesseret i mig siden han spurgte om jeg kom?
Jeg er stadig knust. Føler, at det er unfair, at vores kemi var så stærk, men der er et hav imellem os. Fordi vi begge er "bundet" til uddannelse osv. i vores eget land kan vi ikke være sammen nu eller i de næste år. Jeg savner ham i perioder. Men måske savner jeg mest af alt minderne fra da vi var sammen "i virkeligheden".
Vi har ingen kontakt, men vi er venner på Snapchat. Vi ser derfor hinandens Snapchat Stories, og jeg vil et eller andet sted gerne holde kontakt med ham. Siden vores break up var en fælles beslutning baseret på, at langdistance forholdet blev for hårdt, synes jeg stadig han er en fantastisk person. Han sagde også, at jeg var en "amazing" person mens vi slog op, og netop denne kemi er måske derfor, det er så svært at give helt 100 % slip på ham!
Jeg vil ikke have et langdistance forhold igen, da der er flere ulemper end fordele. Men min eks og jeg kan heller ikke være sammen i virkeligheden. Så jeg ingen anden udvej end at komme over ham.
Jeg har skrevet med flere drenge siden vi slog op - mens opmærksomheden har været dejlig, har det ikke hjulpet med at glemme min eks. Han er alt, jeg ønsker i en kæreste selvom ingen er perfekte. Jeg tænker af og til: "Hvad nu hvis..." og forestiller mig, at vi finder sammen igen i fremtiden.
Hvad synes I, jeg skal gøre, for at komme helt over denne kærlighed som havde en rolig afslutning?
Mange tusind tak for jeres hjælp. Det betyder en masse for mig.
Kære du,
Hvor lyder det til, at I oplevede en helt særlig forbindelse mellem jer og det kan jeg godt forstå du har svært ved at lægge bag dig. Det er ikke tit man oplever en så intens forelskelse som den du beskriver. Selvom man er enige om at slå op og går fra hinanden uden sure miner, så kan det stadig være helt utroligt svært at give slip og komme videre. Jeg synes det lyder til, at du gør dig en masse gode og reflekterede tanker omkring jeres forhold og jeg kan sagtens forstå dit behov for at komme videre. Når man ikke kan give slip har man også svært ved 100% at leve sit liv der hvor man er (hvis du kan følge mig i det?), og derfor er det vigtigt at man får afsluttet forholdet, så man kan blive "sat fri".
Jeg kan godt forstå, at du føler det er unfair at en fysisk afstand skal komme imellem to menneskers kærlighed. Langdistance kærlighed er hårdt og jeg tror ikke nogle der har været i sådan et forhold vil trække på skuldrene og sige at det var nemt. For det er det ikke. Kærligheden lider når man ikke kan være sammen fysisk. Man savner hinanden og nærværet mellem hinanden bliver også en anden. Jeg kan sagtens forstå du har accepteret at der ikke er anden mulighed end at komme over ham. Særligt når I er så unge som I er. Som du selv skriver, så har I begge en masse ting I skal i hvert jeres land, som I ikke kan gå på kompromis med og det skal I heller ikke. Du kommer til at opleve så mange fede ting i Danmark de næste år, som du jo ellers ville gå glip af.
I forhold til hvad du skal gøre for at komme over ham, så tænker jeg først og fremmest at det er vigtigt at acceptere at det tager tid at komme over nogen man har været så forelsket i som det lyder til at du er. Jeg tror mange ønsker at de bare kan glemme det og komme videre, men så let er det ikke. Jeg synes du skal give dig selv lov og plads til at være ked af det og savne ham. Selvfølgelig skal det ikke få lov at fylde så meget at du ikke tænker på andet, men jeg tror det kan være vigtigt ikke at blive fortvivlet eller sur over at han vil dukke op i dine tanker og fylde meget i et stykke tid. Husk også på i alt det her, at du ikke kommer til at miste ham i dit liv og i din hukommelse. Han får bare en anden plads.
Måske kunne det være en god ide at fylde din kalender ud med aftaler med familie og venner/veninder, så du har en masse gode mennesker omkring dig, istedet for at sidde alene med alle dine tanker. Gå ud og lav noget sjovt med andre, så du kan komme på andre tanker. Selvfølgelig skal du også kunne være dig selv og holde tankerne ud, men det kan være en god måde, lige her i starten, at huske på at livet også var og er godt uden ham. Du skriver i dit brev at du også har prøvet at flirte med andre fyre, men at det ikke rigtig hjalp på at komme over din eks. Jeg tror ikke andre drenge vil hjælpe dig videre, for det lyder ikke til at du er klar til det. Man kan ikke erstatte en fyr med en anden. Sådan virker det desværre ikke. Når du en dag er kommet videre, så kan andre drenge også blive interessante igen. Giv dig tid til at være single og komme over ham før du finder en ny - det er mit råd.
Jeg håber at du kan komme videre og stadig føle at turen til USA og den kærlighed du fandt var det hele værd. Selvom forelskelse nogle gange ender i knuste hjerter, så skal man også huske at være taknemmelig over at man fandt den, oplevede den og lærte en helt masse af den. Jeg ved godt at det er en ringe trøst lige nu, men måske om nogle år, du vil kunne tænke på det jeg skriver her og være enig. Det håber jeg :-) For kærligheden er en skøn og vidunderlig ting, som vi ikke må tage for givet og som fylder vores liv med glæde.
Jeg håber du kan bruge mit svar! Held og lykke med det hele.
De bedste hilsner,
Astrid