Hej du,

Det lyder til, at der er rigtig mange tanker som fylder meget i dit hovede og jeg kan næsten mærke din frustration bare ved at læse dit brev. Jeg tror alle, på et eller andet tidspunkt, har oplevet at tænke som dig - at alt er noget lort og at intet fungerer. Det er svært at have det sådan og de perioder i livet kan komme og gå. Nogle gange giver de mening og andre gange kommer de selvom man egentlig udefra ser ud til at lykkes med det man har sat sig for. Jeg kan jo høre at der faktisk er en hel masse positivt i din verden:

* Du har søgt ind på en uddannelse, som du formodentlig kommer ind på

* Du er super kreativ

* Du er ved at finde dig selv - erkende og lære dine styrker og svagheder og seksualitet

* Mange mennesker elsker dig for hvem du er!

Det er vigtigt at huske sig selv på alle de ting. Det kan virke omsonst at tænke sådan når man har det som dig, at alt er noget lort, men de positive ting i ens liv, er de ting, der skal hjælpe en igennem hverdagen og livet. Måske kunne det være en ide at skrive dem ned på et papir, som du kunne have med i lommen. Det kan lyde lavpraktisk og lidt åndssvagt, men nogle gange er det de simple ting, der har en stor betydning. På den måde kunne de positive ting få lov at fylde mere i din hverdag og give mindre plads til de negative. Selvfølgelig skal der også være plads til at være negativ og man skal jo ikke undertrykke hvordan man har det, men det kan være en lille ting, som kunne hjælpe dig i situationer hvor du har brug for et lille pusterum.

Når jeg læser dit brev, så finder jeg flere forskellige emner, som jeg tror fylder en del for dig. Jeg har delt mit svar og tanker op i 4 emner og håber at du får besvaret dit brev gennem de punkter. Ellers skal du være velkommen til at skrive ind igen.

Det at blive voksen - og det ansvar der følger med:

Det at blive voksen medfører ofte en masse tanker og bekymringer. Det er helt naturligt at man kan blive angst og stresset når man skal igang med noget nyt, som for eksempel nyt studie eller det at flytte hjemmefra. Det er noget ALLE unge i din alder har oplevet på et eller andet tidspunkt, men husk på at langt de fleste ender med at lykkes og at det jo, ligesom alt muligt andet, er noget man skal lære. Du har jo faktisk allerede vist dig selv at du kan bo væk fra din mor og selvom du ikke kan komme hjem med vasketøjet hver weekend, så er jeg sikker på, at du hurtigt finder ud af en rytme, hvor alle de ting falder på plads. Måske kunne det være en ide for dig at snakke med din mor om dine bekymringer. Det kan være hun kan fortælle dig, at sådan havde hun det også da hun skulle flytte hjemmefra første gang eller måske kan hun vise/fortælle dig hvordan hun finder ud af at få vasket tøj, gjort rent, lavet mad osv. hver dag/uge/måned. Måske kan du lære af hendes erfaring.

Humør, dårligt selvværd og perfektionisme 

Det lyder til, at du har læst en del om de symptomer du mærker hos dig selv og har tænkt meget over det. Det er rigtig sundt at være opmærksom på sin krop og de signaler den sender en, men man skal også passe på med at stole for meget på internettet. Husk på at alting ligger på et kontinuum fra normalt til sygeligt og at mange af de ting du beskriver er helt normale i en vis mængde. Jeg siger hermed ikke, at du ikke har en diagnose eller lider af en psykisk lidelse, det kan godt være at du gør det, men jeg mener bare, at man skal huske på, at det er normalt at blive hylet ud af den og føle sig presset. Det er også helt normalt at det kan svinge meget. Vi er jo bare mennesker. Vi kan ikke klare alting, selvom vi måske kunne ønske det. Alle mennesker kæmper med noget og det gør os stærkere. Det gør os også menneskelige.

Det kan være vigtigt at få løst nogle af de dilemmaer vi kæmper med. Få dem ud af systemet. Det kræver at man tør se problemerne i øjnene og arbejde med de "dæmoner" der er på spil. Du nævner i dit brev at du har en masse familiære problemer, såsom at være jaloux på din søster, at din far (og også klassekammerater) har trampet på dig hele din barndom. Du nævner også noget omkring din økonomi og en skyldfølelse. Nogle ting kan være nemmere at gå til end andre. Forstå mig ret når jeg siger nemmere. Jeg ved godt, at det ikke bliver nemt at "løse" de problemer, men jeg mener at med nogle problemer ved man hvorfor det hænger sådan sammen og de kan måske også være roden til de mere abstrakte problemer. Jeg håber det giver mening for dig. Jeg tror det kan være vigtigt at arbejde med dig selv og måske også endda dem der er indblandet, så du kan få fred og komme videre. Man kan snakke om at man skal rydde op i sin rygsæk, så den ikke tynger for meget. Det lyder til, at din rygsæk er meget tung og måske er den blevet så tung nu at du ikke kan løfte den mere. Det er med andre ord blevet tid til at rydde op i den og smide det ud af den du ikke vil have med videre.

En anden stor ting, der ligger i din rygsæk og fylder er din seksualitet. Jeg tror det er på tide at du giver dig lov til at være dig! Finde ud af hvem du er og acceptere fuldt ud alt hvad det indebærer. Du slutter dit brev af med at skrive at du ikke er dig selv. Jeg fornemmer helt klart at du allerede er på vej hen imod et liv hvor du kan være 100% dig selv og fornemmer egentlig også en tro mod dig selv som jeg anser som en stor styrke. Det er så vigtigt for os mennesker at finde os selv, så vi kan leve livet fuldt ud. Jeg snakker her ikke om den helt store selvudvikling, men snarere om noget meget mere jordnært, nemligt det at finde ud af hvem vi er. Hvad står vi for, hvad kan vi lide, hvem er vi. Jeg ved jo slet ikke så meget om dig som du selv gør, men ud fra dit brev får jeg en fornemmelse af at dit humør og dit selvværd i høj grad påvirkes af, at du ikke står 100% ved hvem du er. Måske er det noget du kan give mig ret i, måske ikke?

Dig og de andre - forventninger og krav:

Jeg tror de fleste mennesker går op i, til en vis grad, hvad andre tænker om og forventer af dem. Det lyder også til, at du tænker meget over hvad andre gør og det påvirker hvad du tænker om dig selv og hvad du tror andre tænker om dig. Jeg vil huske dig på, at egne tanker om andres forventninger ikke altid stemmer overvens med andres faktiske forventninger. Bare fordi din søster eller ven har valgt at gøre tingene på en måde, betyder det ikke at de ikke bifalder den måde du har valgt at gøre tingene på. Vi er alle forskellige, og det skal der være plads til. Jeg kan sagten forstå dine tanker, som sagt er det noget jeg tror alle kan genkende. Vi er gode til at slå os selv i hovedet for alle de ting vi gør forkert, men husker vi også at rose os selv for de ting vi gør godt? Hvornår bliver det okay at lytte på SIG SELV og ikke de andre. Vi bruger så meget tid på at gøre hvad vi tror andre forventer at vi gør og vil, men måske bliver vi først lykkelige når vi tør stole på egen mavefornemmelse og egne behov. Det behøver man ikke blive egoist af, måske bliver man bare rarere at være sammen med og et mere harmonisk menneske? Jeg tror det kunne være godt hvis du turde mærke efter indeni og følge din egen fornemmelse. Fx. ikke tage kørekort bare fordi alle andre gør det eller tage en uddannelse som du brænder for selvom det ikke er hvad du tror samfundet efterspørger. Hvem ved, når du en dag er færdig, kan det være de efterspørger lige præcis dig. Vi kan ikke alle være læger, vi har også brug for alle andre, det gælder også dig.

Brug for hjælp

Du skriver i dit brev, at det hele kan vende på en tallerken. Det ene tidspunkt føler du alt går godt og at du kan klare alting og det næste øjeblik er det hele noget lort og intet fungerer. Du skriver også, at det kan føles som en konstant kamp. Jeg kan godt forstå du bliver udmattet og enormt træt af, at det skal være sådan. Det er hårdt at have perioder hvor intet er som man ville ønske sig dem og hvor man ikke føler dig tilstrækkelig. Husk i sådanne perioder på at du har en masse folk omkring dig, som elsker dig for den du er. Brug dem når du har brug for hjælp - snak med dem og lyt på dem. Nogle gange glemmer man, at det man har lige foran sig kan være lige det man har brug for for at komme ovenpå igen - gode råd og en støttende skulder.

Der er også tidspunkter hvor man må acceptere at man har brug for mere professionel hjælp. Det kan være svært at se det selv, men det lyder på dig som om det er noget du selv tænker. Det synes jeg er flot! Det er en styrke at passe på sig selv og være god mod sig selv i form af at give sig selv den hjælp man behøver. Måske kunne det være en ide at snakke med din læge omkring dine mange tanker og følelser. Din læge kender til en masse gode behandlingstilbud og sammen kan I måske finde den løsning, som du bedst kan lide og som passer bedst til dig.

Det kan være en hård rejse at skulle snakke om de ting, der er svære og bearbejde de ting, der gør ondt, men det er også den rejse, der gør, at man finder ud af hvem man er. Det er en vigtig lektie i livet at blive klogere på sig selv og selvom rejsen kan være hård, så er den også spændende og lærerig. På den anden side vil det være det hele værd og du vil stå stærkere end nogensinde.

Når man, som dig, går rundt med en masse tanker, som fylder meget og får lov at vokse sig store og alt omfattende, så kan det være rart at have en at snakke med. At få sat ord på sine tanker og følelser og få snakket om det kan være en hjælp i sig selv. Hvis du en dag tænker det kunne være rart, så har Cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver. Det kan nogle gange være dejligt at snakke med en som ikke kender en eller har nogle forventninger til hvem man skal være eller hvad man skal være. Du kan finde chatten her.  

De allerbedste hilsner Astrid