Depression
Depression
Hej. I øjeblikket går jeg igennem en meget svær depression. Jeg har meget virkelige selvmordstanker, som jeg egentlig håber på at gøre noget ved, (ved godt at det lyder komplet åndsvagt), men jeg har bildt hele mit system ind, at det er der i himlen jeg vil få det bedst. Jeg må vel hellere fortælle lidt: Jeg er den ældste af 4 børn, og er derfor ALTID den sidste der kan få opfyldt behov fra mine forældre. Det har gjort at jeg har lukket mig selv inde, fået meget lavt selvværd, føler mig uønsket af alle og det resultere så selvmordstankerne. Mit spørgsmål er bare, hvordan skal jeg få mine forældre til at forstå at de ikke skal hjælpe mig, men bare lade mig være? Clara
Kære Clara
Tak for dit brev. Det lyder som om det hele er svært lige nu og ovenikøbet så svært at du tænker på selvmord. Det er rigtig godt at du skriver her til brevkassen for at få hjælp - det er stærk at kunne når man har det svært.
Først og fremmest vil jeg jeg sige til dig at du skal ikke tage dit eget liv. Det er ikke nogen løsning og tingene KAN altså blive bedre. Der er ingen tvivl om at du synes alt ser sort ud lige nu, men det bliver de ikke ved med! Du skriver også at du gerne vil gøre noget dine tanker og det er virkelig fedt at høre!
Helt konkret spørger du om hvordan du skal få dine forældre til at forstå at de ikke skal hjælpe dig, men bare lade dig være. Lad mig understrege: det skal du ikke. Jeg tror dine forældre er bekymrede for dig og de derfor prøver at hjælpe dig, så godt som de kan. De tanker du går med skal du ikke går med alene, men nærmere få sat nogle ord på. Dine forældre kunne være et godt bud på nogle voksne at snakke om hvordan du har det. Du har skrevet så fint her til brevkassen og beskrevet hvordan du har det, prøv at fortælle dine forældre nogle af de samme ting.
At du trækker dig lidt væk fra lige præcis dine forældre behøver ikke nødvendigvis have noget at gøre med din depression at gøre. Når man er i din alder er man i gang med at lære en helt masse om sig selv. En del af det er at løsrive sig lidt fra sine forældre. Det er en lang proces som handler om at øve sig i at blive voksen og er helt almindeligt. Det kan være svært specielt i den periode hvor man synes man ikke rigtig er hverken barn eller voksen og kan gøre at ens følelser bliver meget voldsomme eller kaotiske. Måske er det også noget af det der er på spil for dig?
Du skriver at du er den ældste og dermed har følt du har været sidst i køen til at få opfyldt dine behov. Det kan sagtens være en forklaring på hvorfor du har det som du har, men der kan også være mange andre grunde. Jeg håber at du måske får noget hjælp fra din læge eller måske en psykolog til din depession? Hvis du ikke har kontakt til enten læge eller psykolog er det vigtigt at du får det! Start evt med at ringe og bestille en tid hos din læge. Måske kunne dine forældre hjælpe dig med at få bestilt en tid og det kunne også være du synes det var rart at have en af dem med.
Hvis man har en depression kan det at have selvmordstanker være en del af sygdommen og det er vigtigt at få hjælp til. Det er også vigtigt at få hjælp til at sætte nogle ord på det hele og det ville en psykolog måske være god til. Hvis du trænger til snakke med nogen om dine selvmordstanker kunne du prøve at ringe til livslinien det er rigtig godt at få sat nogle ord på de tanker og følelser du går med. Du er også meget velkommen i vores chat, vores der sidder nogle søde voksne som gerne vil snakke med dig. Hvis dine selvmordstanker bliver for voldsomme skal du kontakte psykiatrisk skadestue på tlf. 65 41 41 57.
Jeg kan jo læse i dit brev at du kæmper med nogle svære ting. Det er flot at du kæmper sådan. Det er hårdt arbejde at have det som du har det nu, men du vil så gerne få det bedre - det kan jeg læse og det er virkelig fedt! Det hele er svært lig nu, men sådan som du skriver til mig er jeg sikker på at du har mulighederne og evnerne til at kæmpe dig tilbage til det gode liv.
Jeg sender dig mange varme tanker. Pas på dig!
Marie