Børn, og venskaber
Børn, og venskaber
Hej Cyberhus,
Jeg er en pige på 19 år, og jeg har autisme (Asperger’s Syndrom), depression, spiseforstyrrelse og psykotiske symptomer. Jeg er på medicin for depressionen (sertralin), og for de psykotiske symptomer (abilify). Gør det mig syg i hovedet? Jeg føler mig ikke syg, for medicinen virker rigtig godt på mig, og jeg mærker intet til depressionen eller de psykotiske symptomer. Jeg er i behandling for min spiseforstyrrelse, og jeg har sagt til mig selv, at jeg VIL blive rask, hurtigt, for jeg vil nemlig meget gerne snart have børn. Jeg vil gerne have mit første barn i en alder af 22 år. Der er bare ét problem: jeg har ingen kæreste, og jeg ønsker ingen kæreste, men jeg vil gerne have børn… Og jeg vil gerne have ”lavet” et barn på en fertilitets klinik. Vil en fertilitets klinik ”lave” et barn på mig, hvis jeg er blevet helbredt af depression, psykotiske symptomer og spiseforstyrrelse? Det vil jo stå i mine papirer at jeg har haft det. Det håber jeg virkelig at de vil, for et barn er det jeg ønsker mig allermest i hele verden.
Jeg har desuden lavet en kostplan, for at få mig ud af spiseforstyrrelsen, og det går rigtig godt, men jeg er usikker på om jeg får nok kalorier. Du/I kan se kostplanen nedenunder:
Morgenmad: granola (müsli) med en banan og skummetmælk.
Middag: 2 æg (røræg), en avocado, en banan og en lille æblejuice (de der på 250 ml)
Aften: eks: gryderet lavet af flåede tomater, hvidløg, kartofler og svampe.
Sen aften: en banan, en lille æblejuice, og to mandariner/appelsiner.
Jeg vil meget gerne have flere citrusfrugter ind i kostplanen (men ikke grapefrugt). Jeg er desuden pesco-vegetar, hvilket betyder jeg er vegetar, men spiser fisk. Og jeg kan ikke lide brød, mælkeprodukter (udover skummetmælk), og olier (såsom olivenolie). Jeg vil også gerne spise flere nødder, men ved ikke hvor mange jeg skal spise osv. Hvis I/du kunne komme med en kostplan, der ligner meget den, jeg allerede har lavet, så ville jeg blive meget glad.
Nu til et andet problem… Jeg har den her veninde, som er min eneste veninde. Hun har kæreste på, leder efter lejlighed, har job og uddannelse, og hendes liv ser ud til at køre på skinner, og jeg er glad på hendes vegne… Problemet er bare, at hun ikke har været særlig sød ved mig. Det skal lige siges at hun også har været min ex kæreste. Vi havde aftalt at vi skulle have børn sammen, og jeg glædede mig rigtig meget, men så var hun mig utro, og hun ødelagde fuldstændig vores fremtid, og det gjorde mig ekstrem depressiv og ked af det. Senere, året efter, blev der begået et overgreb på mig af én jeg (og hun) kendte, og efter jeg havde fortalt det til hende skrev hun til manden, som havde gjort det, og spurgte om de skulle hænge ud sammen. Det knuste mig fuldstændig, for jeg troede jo at jeg kunne stole på hende, men det viste sig så at det kunne jeg ikke. Jeg har følt at hun har ødelagt mit liv, men jeg er kommet videre efter det, nu er der bare et spørgsmål… bør jeg droppe hende som min ven? Det eneste hun gør, er at få mig til at få det dårligere, og jeg føler ikke jeg kan blive rask når hun er ved min side. Men hvis jeg så dropper hende, så har jeg jo ingen venner, og det ville jo heller ikke være rart.
Jeg håber I kan hjælpe mig.
Vh. Mig
Hej med dig :-)
Det lyder til, at der er mange ting du går og tænker over. Jeg håber jeg kan give dig nogle svar du kan bruge til noget :-)
1) Du fortæller, at du har forskellige diagnoser, og at du får medicin mod dette, som du overvejer kan gøre dig syg i hovedet. Piller kan have mange forskellige bivirkninger, og nogle oplever følelsen af at piller forandrer dem. Jeg hæfter mig dog ved, at du mener at medicinen virker rigtig godt på dig. Derudover tror jeg, at du vil få det rigtig dårligt hvis du fx ikke tog medicin, og derfor lyder det til, at det er det helt rigtige, at du tager din medicin. Når du forhåbentlig engang får det bedre, kan du jo ligeså stille neddoseres fx i din sertralin.
2) Du siger også, at du gerne vil have børn, men at du er i tvivl om du vil kunne få lov til det pga. dine diagnoser. På fertilitetsklinikker er der ingen særlige krav om alder, og selvom du kun vil være 22 år, vil dette ikke nødvendigvis være en hindring. Ligeledes tror jeg heller ikke nødvendigvis det vil være en hindring, at du har haft depression, psykotiske symptomer og spiseforstyrrelse, hvis du på dette tidspunkt er kommet over det. Selvom jeg ikke umiddelbart ser det som en hindring, tror jeg dog alligevel at statsforvaltningen, som skal træffe afgørelsen, vil være meget i tvivl når de både ser at du havde forskellige diagnoser få år forinden og ikke er så gammel, og derfor fortsat har mange år til både at få børn og finde en kæreste. Det er meget svært for mig at sige, hvad afgørelsen vil blive. Lige meget hvad tror jeg ikke at dine diagnoser vil være en hindring når du er blevet ældre, hvis du fx stadig ikke har lyst til en kæreste, og du har fået det bedre.
Det kan være en rigtig rar tanke, at have en lille baby som man skal tage sig af og som man elsker, og som elsker én. Man er aldrig rigtig alene, men har et stort ansvar. Det er dog et rigtig hård job at blive forælder - og især alene. Man er ikke to til at stå op om natten, og man har ikke én der kan tage over, hvis den lille har grædt i flere timer. Samtidig har man én at dele alle de fantastiske oplevelser med, og som elsker barnet ligeså højt som man selv gør. Derudover er det også rart at have en kæreste, som kan støtte én, når man har det svært og som kan være en god ven samtidig. Selvfølgeilg skal det være op til dig, men måske er det ikke så slemt, at finde en kæreste du er glad for, som du kunne få børn med :-)
3) Når jeg ser din kostplan tænker jeg umiddelbart at du mangler sundt fedt og proteiner, og til dels også flere grøntsager. Det skal lige siges, at jeg ikke er uddannet i nogen form for kost, og derfor ikke vil kunne give dig en kostplan som en kostvejleder vil kunne.
Hvis jeg var dig, ville jeg smide 5-6 stk. mandler ind sammen med morgenmaden.
Jeg tænker ikke umiddelbart at du mangler flere citrus frugter, da du får rigtig meget frugt og dermed også rigtig meget frugtsukker. Det vil derimod være meget bedre, hvis du kunne få nogle flere grøntsager ind i din kostplan. Det kunne være nogle gulerødder, agurkestænger eller tomater til din middag 2. Derudover synes jeg du skal få lidt mere fisk ind i din kostplan eller alternativt lave fx linsebøffer eller kikærtebøffer. Du kan finde opskrifter af det på nettet. De indeholder gode proteiner, som vil give dig ekstra energi i dagligdagen, og som måske vil kunne hjælpe dig med fx at bekæmpe din depression og din spiseforstyrrelse.
4) Jeg kan godt forstå at du er træt af din veninde, og at du overvejer at droppe hende. Det er ikke nogle søde ting hun har gjort imod dig, og slet ikke noget en rigtig god veninde ville gøre. Hvis du allerede ved at hun gør dig ked af det og gør det sværere for dig at bekæmpe din depression og spiseforstyrrelse, synes jeg det lyder som om det kunne være en fin idé at tage en pause fra hende. Det kan være at hun indser at hun har behandlet dig rigtig dårligt. Hvis ikke, ved du at du har taget den rigtige beslutning. Men det er klart, at hvis du ikke har andre venner, gør det det endnu sværere at droppe hende, fordi du måske vil føle dig ensom. Hvor har du fundet din veninde henne? Skolen? Fritidsinteresser? Måske vil du kunne få nogle nye venner på din skole eller gennem fritidsinteresser? Hvis man er åben, smilende og spørger ind til folk kommer man ofte langt, og du vil helt sikkert kunne finde nogle nye venner.
Held og lykke med det hele!
Mange hilsner
Christina