Hej pige på 18 år.

Jeg håber jeg kan hjælpe dig, for det er ikke rart du skal have det sådan.

Når du skriver, du har fysiske smerter på grund af dine psykiske smerter og det gør ondt at trække vejret, beskriver du nogen af de symptomerne som forekommer når man har angst. En følelse som kan lamme ens handlinger og som kan gøre det svært at overskue livet og det modstand man får.

Men angsten kan også gøre det svært at finde en måde at ændre sit liv på. Når livet gør så ondt som du beskriver, så kan vi føle os meget alene og vi begynder at analysere på, hvordan vi er som mennesker og hvor vi har begået fejl. Vores fejltagelser kan virke uoverskuelige og nogle fejl måske ikke gøres om. Men en ting er sikkert, det er aldrig for sent at forbedrer handlingerne i vores liv.

Du skriver, at du ønskede at ændre dig, men ingen gav dig en chance, så tænker jeg: Har du givet dig selv en chance? Måske skulle du tænke på dig selv først og hvad det er du vil, før andre kan give dig en chance. Men vigtigst er, du ikke er for hård ved dig selv. Måske du skulle prøve, starte med at lave nogle mål du kan nå. Det vil sige ikke stille for store krav til dig selv, så du ikke bliver skuffet. Det ville få de mennesker der lever i samme by som dig, til at indse du gerne vil ændre dig og gøre noget godt. Det leder mig videre til dine veninder.

Har du prøvet sige til dine veninder du har brug for dem og du fortryder de ting du har gjort, men de betyder meget for dig. Jeg tror du vil opleve de gerne vil hjælpe dig, hvis du er ærlig. Det er vigtigt både du og dine veninder ved, det kan tage tid - for det tager tid at ændre på forhold.

Det er trist, din far ikke vil have noget med dig at gøre. Uanset hvad jeres uenigheder handler om, tænker jeg du gerne vil have et forhold til ham. Du er utrolig god til at beskrive hvordan du har det. Jeg tænker du kunne prøve skrive et brev til din far, vær ærlig overfor ham. Det kan nogen gange være nemmere at få tingene sagt når man skriver det ned, og nemmere at forholde sig til et andet menneskes smerte, når det er skrevet ned. På den måde kan I måske begynde at arbejde på jeres forhold.

Jeg ønsker også sige til dig. Du har ligesom alle andre fortjent en chance, men det betyder du skal kunne tage imod hjælp, for at kunne få det bedre. Jeg tror det er vigtigt du for talt med en psykolog. en psykolog vil ikke dømme dig, men støtte og vejlede dig omkring dine handlinger overfor dem du holder af.

Hvis ikke din mor har mulighed for at hjælpe dig med at finde en psykolog, så kan du gå til din læge som helt sikkert kan. Hvad din mor angår. Har du prøvet forslå hende I kunne lave noget sammen, gå i biografen, på cafe eller andet, så hun gennem jeres samvær, kan blive klar over hvordan du har det. 

Til sidst vil jeg henvise dig til Cyberhus chat, som også ville kunne hjælpe dig.
Jeg tror på, du med hjælp fra en psykolog, nok skal finde grunde til at leve videre.

Mange tanker fra 
Maria