Alt skal væk.

brevkassespørgsmål

Alt skal væk.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive, og heller ikke hvad jeg skal gøre.. Er ved at blive træt af alt det her shit.. Men jeg vil prøve at forklare hvordan jeg har det.. Første ting jeg gerne vil skrive er at jeg har selvmords tanker, og at jeg har haft det i meget lang tid. Jeg har aldrig nogensinde gjort skade på migselv, da jeg ikke synes om det. Har en meget nem metode at dræbe migselv på, hurtig og effektiv.. (Tage noget tyndt ståltråd, kravle op i et træ, sætte det fast. Søger for et fald på cirka 5 meter, binde rundt om halsen. Når der ikke er mere ståltråd, så burde ens hoved blive kappet/skåret af. Meget simpelt, og meget effektivt). Den eneste grund til at jeg ikke har gjort det endnu, er pga. alle de små ting i min dagligdag som alligevel gør mig glad. Når en ven kommer hen for at få et kram, når en pige siger man er sød, når man høre om en person der hjælper andre i nød. Sådan nogen små ting.. De gør virkelig at jeg gerne vil leve.. Men synes ikke der er så mange af dem længere.. Det er sommerferie.. Jeg ser ikke mine venner... Så de er der ikke rigtig.. Og synes at nutidens "unge" er retarderet.. Ser alt for mange som prøver på at spille gangster osv. har lyst til at skyde dem. Men det gør jeg ikke.. Fordi jeg synes at det er straf nok at de ser dumme ud. Men.. Er seriøst begyndt at overveje det.. Og vil gerne fortælle lidt om hvorfor... 1. Har ikke rigtig så mange venner jeg skriver med. Har mange venner, skriver bare ikke rigtig med nogen af dem. Ved at mange af dem jeg kender ville hjælpe mig hvis de ved hvad jeg lever med.. Hvis de ved hvad jeg går og tænker på.. Men NEJ det er ikke en mulighed at fortælle dem det.. Stoler ikke rigtig på dem.. Det er mest sådan nogen pop-drenge som er okay at tale med.. Men ikke nogen jeg ville stole på.. Har kun sådan 1 jeg rigtig skriver med.. Og han kan ikke finde ud af at tale/skrive seriøst.. Kun når han har problemer, og det hjælper mig ikke rigtig... 2. Har ikke nogen pige venner jeg sådan rigtig skriver med.. Ved godt at det lyder underligt.. Men er meget træt af det.. Vil gerne have det der lidt feminine ind i mit liv igen. En pige som kommer med sine underlige problemer til mig.. En pige jeg kan stole på.. Bare en jeg kan sige alt til.. Men der er bare ingen tilbage.. Hende som jeg var rigtig gode veninder med skiftet skole... Og nu taler jeg ikke rigtig med hende mere.. Og en anden jeg havde noget kørende droppet mig pga. mit udsende. Life is wounderfull isn't it?..... Ved at være så træt af det.. 3. Kan ikke rigtig socialisere... Går ikke rigtig til fester og sådan noget.. Er ikke så meget ude sammen med venner, sidder for det meste bare foran computeren... Er lidt træls i længden når alle er ude at more sig i de her år.. Os svært at måde nye mennesker.. 4. Som nævnt før.. Så er jeg lige blevet dumpet af en pige pga. mit udsende.. Det er ikke første gang det er sket, og er ved at blive så træt af det.. Kan ikke gøre så meget ved det. Synes ikke selv jeg er grim... Er ikke perfekt, men jeg er sku heller ikke grim.. Høj, bredskuldret, maskulint bygget, store stærke ben, store arme, brunt hår, blå øjne. Svært at finde en pige som godt kan lide mig.. Især når jeg har så svært ved at socialisere.. 5. Jeg tænker alt for meget tilbage... Jeg går det heletiden også igen. Det er umuligt for mig at lade vær. Kan ikke lade vær. Jeg tror jeg gør det mere end normalt.. Tænker på hvad kunne jeg have gjort, hvorfor gjorde jeg ikke det? Hvorfor var jeg så dum? Hvorfor sagde jeg det? Det skulle han jo ikke vide? 6. Er sikker på at du kender det med at du tænker på perfekte øjeblikke? Gør alle... Gør jeg os. Bortset fra en ting. Jeg tænker det for langt, og kommer altid til det punkt der hedder "HVAD NU HVIS DER SKER!"... Et simpelt perfekt øjeblik som fx. at se sin veninde efter lang tid stige ud af toget, løbe imod en. Løfte hende op, og snurrer hende rundt. Det er perfekt ikke? Ja.. Gæt hvad.. Jeg kommer til at tænke på "Hvad nu hvis jeg rammer et lille barn i hovedet" "Hvad nu hvis hun brækker ryggen" "Hvad nu hvis at jeg taber hende" "Hvad nu hvis jeg ikke får ordenligt fat i hende?".... Det er ikke til at bære... Os når jeg har fået en ting, jeg er rigtig glad for.. Så ser jeg migselv ødelægge tingen, smide den ud.. Smadre den.. Også "vågner" jeg op fra min dagdrøm og finder ud af at det bare er en drøm.. Men at jeg kan tænke på sådan noget? Rimelig træls.. Ved ikke hvad jeg skal gøre.. 7. En sidste ting.. Som jeg ikke helt ved hvorfor jeg skriver.. Men det er... jeg er en person der sætter mig nogen mål.. Det seneste mål er at cykle x sted hen. Der er rimelig langt, og stopper altid på halvvejen fordi at det bliver for sent. Men er en person som plejer at fuldføre mine mål.. Men ved ikke om jeg skal gøre det den her gang.. Jeg ved at jeg kan.. Men den person jeg prøver at komme over til hader mig.. Så overvejer bare at gøre det for at bevise overfor migselv at jeg godt kan. (vi taler ikke om langt som i 30 km. Men som i 100+ km)... Er lidt træt af at jeg ikke har gjort det... Det er nogen af de ting som bare giver mig lyst til at dræbe mig selv... også.. Os den mangel for respekt de fleste piger har for sig selv, og den mangel på respekt som de fleste drenge har for piger... Pisser mig af på en eller anden underlig måde.. Håber i kan hjælpe mig..

Svar: 

 

Kære dig,

Jeg vil meget gerne gøre et forsøg på at hjælpe dig. Jeg kan høre, at du er en person der gør dig en hel masse tanker omkring livet. At du tænker meget over de ting der sker i dit liv og over hvordan du oplever verden. Jeg kan godt høre at der er en hel masse ting du er frustreret over, men jeg synes nu også at det er meget positivt at du tænker over, og tager stilling til verden.

Du fortæller at du har selvmordstanker, og at du har haft det i meget lang tid, og du beskriver også hvordan du har udtænkt en metode hvor du vil bruge ståltråd. Jeg kan høre at du virkelig har tænkt over det hele og at du er meget frustreret. Samtidig fortæller du også at du har grunde til ikke at begå selvmod, og at det er de små ting i din dagligdag. Når en ven kommer for at få et kram, når en pige siger til dig at du er sød, og når du hører om personer der hjælper andre i nød. Faktisk skriver du  at disse ting giver dig lyst til at LEVE! – og det synes jeg er meget vigtigt at holde fast i. Du har ting i din dagligdag som giver dig lyst til at leve. Jeg synes det lyder som om du er et sted i dit liv, hvor du er i gang med at vælge at du gerne vil leve – og at der skal være flere af disse ting i din dagligdag, som giver dig lyst til at leve… passer det? Jeg synes det er meget flot som du beskriver dine tanker hertil, og jeg synes det lyder som om du er en person der er klar til tage nogle kampe op i forhold til de ting du ønsker for fremtiden.

I det næste vil jeg tage udgangspunkt i nogle af dine egne punkter:

Ikke så mange venner at skrive med: Du skriver at du har mange venner, og at mange af dem du kender ville hjælpe dig hvis de vidste hvad du går og tænker på, men at du ikke rigtig skriver med nogen af dem. Og at du ikke kan stole på nogen af dem. Jeg ved ikke helt hvad det er der for dig til at tænke at du ikke kan stole på nogen af dem? Selvom du skriver at det ikke er en mulighed at tale med dem – så tænker jeg at du måske alligevel skulle overveje det. Eller du kunne begynde med at være den der skriver? Hvad ville der mon ske hvis du begyndte at skrive om nogle af tingene? Kunne der måske være nogle af de andre som også nogle gange har svært? Fx i forhold til piger? Eller nogle som heller ikke er så meget til fester? Eller måske er der en som også er glad for computere, som du evt. kunne lave noget med i fritiden og her i ferien? Jeg kender jo ikke dine grunde for ikke at stole på nogen af dem, men nogle gange må man også selv satse lidt og tro på det bedste i andre, især fordi det lyder til at du faktisk tror at flere af dem godt ville hjælpe dig hvis de kunne. Men de kan kun hjælpe dig hvis du giver dem lov, og lukker dem ind i nogle af dine tanker.

Blevet dumpet af en pige: du fortæller at det er pga. af din udseende. Har hun mon sagt det til dig? Eller er det mon noget du selv tænker? Jeg synes dog det er fedt at du skriver at du ikke selv synes du er grim, og det synes jeg helt klart du skal holde fast i!! Du fortæller at det ikke er første gang det er sket, og det kan jeg godt forstå du synes er frustrerende. Omvendt er pigerne jo også faldet for dig, så de må jo også have kunnet lide dit udseende og din personlighed. Du er kun  14 år, og du har masser af tid foran dig til at møde en pige. Det lyder til at du gerne vil være bedre til at socialisere? Måske kan du finde en anden måde end festerne at møde nye mennesker på? fx en fritidsinteresse?

At tænke for meget: Du skriver at du hele tiden tænker over hvorfor du gør som du gør – og det er slet ikke unormalt. Du er et sted i dit liv, hvor du er i gang med at udvikle dig og hvor du skal finde ud af hvem du selv er.  Faktisk synes jeg på mange måder at det er positivt at du ikke bare ”følger med de andre” men at du tager stilling til at fx ikke bryder dig om fester lige nu, at du ikke har lyst til at spille gangster, at der er for mange piger der mangler respekt for sig selv, og for mange drenge der mangler respekt for piger. Det viser at du er selvstændig og at du tør stå ved hvem du selv er – og det kan du godt være stolt over! Mht. dine dagdrømme og dine tanker omkring ”Hvad nu hvis der sker…”, så lyder det til at det generer dig at du tænker alle de tanker? Jeg tror det kunne være rart for dig at snakke med nogen om disse ting, evt. dine forældre?

Faktisk synes jeg også at du skulle tage en snak med en voksen, fx en af dine forældre eller evt. en lærer du stoler på, omkring hvordan du har det helt generelt. For det er en hel masse tanker du går rundt helt alene med, og det synes jeg ikke du skal. Jeg ved godt at du vil synes at det er rigtig rigtig svært, men det vil kunne hjælpe dig at komme af med det. En mulighed kunne også være at vise dit brev hertil til den voksne, og så kan i snakke ud fra det? Det er et meget fint brev du har skrevet, hvor du virkelig får sat ord på dine tanker.

Du er også meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning, hvis der er nogle af punkterne du har brug for at snakke lidt mere om. Jeg håber meget at du vil holde fast i de ting der giver dig lyst til at leve, og at du vil tage kontakt til en voksen omkring hvordan du har det.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program