Alkohol (titlen kunne også være en masse andre ting)

brevkassespørgsmål

Alkohol (titlen kunne også være en masse andre ting)

brevkassespørgsmål af
Nanna
18 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men jeg er lidt blevet stemplet som en som er en taber, da jeg ikke drikker alkohol, føler jeg lidt, det er, som om jeg bliver holdt udenfor. Jeg går på gymnasiet (2.g, 3.g efter sommerferien), så fester fylder ret meget og når man så ikke kan lide at feste og drikke, så er man mere eller mindre på spanden, der er en meget større chance for at man bliver holdt udenfor, og det kan jeg skrive under på.

Jeg kan ikke lide at være til fester hvor der er en masse fulde mennesker rundt omkring mig. Jeg føler ikke, at jeg kan slappe af på noget tidspunkt, jeg er hele tiden oppe på mærkerne. De fester jeg har været med til i 1- og 2.g, har jeg tvunget/presset mig selv til at tage med til, fordi jeg synes, jeg skyldte personen/personerne at være der. Jeg har nogle søde veninder, de siger, de forstår hvorfor jeg ikke kan lide at feste og drikke mig stang stiv, men det tror jeg ikke de gør, de har ikke været det igennem som jeg har. Når jeg er til de fester, får jeg ondt i maven, jeg bliver utryg og nogle andre ting, som jeg har nævnt.

Jeg ved ikke om min barndom kan have påvirket mig på den måde, men jeg fortæller lige kort hvordan den var…

Min mor døde, da jeg var fem. Hun døde af en blodprop i hjertet. Hun drak en del, jeg kan ikke huske meget fra den tid, men jeg kan huske at der stod flasker på bordene og at hun sov rigtig meget. Kan huske at hun bare lå på sofaen med flasker på sofabordet og at en mobil ringede, hun tog den ikke, min søster og jeg vidste ikke hvad vi skulle gøre så vi lod bare mobilen ringe, og på et tidspunkt var der lige pludselig ambulancereddere (ved ikke om de var mere end det) inde i stuen, hvor de bad os om at gå op på vores værelser, hvor vi så kunne stå og se ambulancen kører vores mor væk.   

Jeg synes det er underligt jeg har denne her holdning til at alkohol, når min søster (og det skal lige siges, at vi er tvillinger godt nok tveægget, men vi er tvillinger) godt kan lide at drikke og gå i byen. Vi er vidt forskellige. Jeg er den mest følsomme og usikre, mens hun er bedre til at stå imod dårlige tider.

Mvh. En meget fortvivlet pige.

Ps. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme gennem et til år i den klasse…

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå at du har brug for at snakke med nogen om det du oplever, og jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til os.

Det kan være utrolig frustrerende at føle sig tvunget til at gøre eller være noget, som man ikke føler sig tilpas med, og der er mange som, ligesom dig, ikke ønsker at drikke. Desværre er det rigtig svært i gymnasiet, hvor meget af fritiden er fyldt op med fester, fredagsbar og alt muligt der involverer alkohol, og det kan nærmest føles som en konstant kamp hvor man skal forsvare sig. Både over for dem som siger at de forstår og dem som slet ikke forstår. I den forbindelse synes jeg at det er rigtig fedt at du har veninder som støtter dig, selvom jeg også godt kan forstå at du har svært ved at tro på dem. Du skriver at du ikke oplever at de kan forstå det, fordi de ikke har oplevet det samme som dig, men samtidig er du i tvivl om hvor meget dine tidlige oplevelse har påvirket dig. Jeg synes du skal vide at din barndom godt kan have påvirket dig, og at der er mange andre unge som, ligesom dig, som ikke ved hvilken betydning det har. Derfor vil jeg i det følgende fortælle lidt om hvilken betydning det kan have at du er vokset op med en forælder der drak, og hvad du kan gøre.

Du skriver at du voksede op med en mor som drak, og som til sidst døde af en blodprop. Nu oplever du at du føler dig utryg, utilpas og hele tiden oppe på mærkerne når du er i situationer hvor der bliver drukket, og det giver rigtig god mening, fordi alkohol har været skyld i meget voldsomme oplevelse så tidligt i dit liv. Selvom man ikke kan huske konkrete situationer fra man var barn, så kan man snakke om en krops-hukommelse. Altså at din krop reagerer på forskellige inputs, f.eks. lugte, lyde eller stemninger, og det kan være svært helt at vide hvorfor det sker, men det er ofte meget ubehageligt. På det du beskriver, så lyder det til at det måske nogle gange er det der sker for dig. Der kan være mange grunde til at din søster ikke oplever det på samme måde, og jeg tænker på om du måske har snakket med hende om hvad du oplever? Måske kender hun godt følelsen selvom hun ikke viser det? Måske oplever hun andre ting som påvirker hende? 

I forhold til dine veninder, så tænker jeg også på om du mon har forklaret dem om din barndom? Selvom at de ikke har oplevet det samme som dig, så tænker jeg at det kan give dem en bedre forståelse af hvorfor du ikke ønsker at drikke, og samtidig vil de måske være bedre til at støtte dig når du begynder at føle ubehag? Det kan også være at I skal aftale at du meget gerne vil være med i fællesskabet, men at du gerne vil se dem uden at I skal drikke. Der er mange andre ting man kan lave uden alkohol (f.eks. brunch, hyggeaften, biograftur, sport, filmaften eller lignende), og det lyder til at de holder af dig og gerne vil have dig med til ting. Så måske skal I bare finde nogle andre ting som ikke involverer alkohol? Nogle gange så kan det være rigtig svært at vide hvordan man skal hjælpe andre, og endnu sværere at spørge dem om hvad de har brug for. Så hvis du har mod på at tage det første skridt, og fortælle dem om hvad du har brug for, så er jeg sikker på at de gerne vil støtte dig. 

Derudover tænker jeg også at du måske kan prøve at tage en snak med jeres lærer, og fortælle at du synes at alkohol fylder rigtig meget i jeres klasse. Særligt fordi du ikke ved om du kan overskue at komme igennem et år mere i din klasse, så lyder det til at det er nødvendigt at I tager en snak om alkohol-kulturen og hvordan man kan respektere  når der er nogen der ikke ønsker at drikke. Du behøver ikke at indrømme at det er dig der har det ubehageligt med det, fordi jeg ved at det kan være rigtig svært at snakke om, men måske kan du nævne at du ved der er andre som synes det er svært. Eller at det nogle gange kan føles som om at man er tvunget til at drikke. 

Uanset om du vælger at snakke med din søster, dine veninder eller din lærer, så kan det være en svær snak at tage. Særligt når du ikke er helt sikker på hvad din barndom betyder og derfor vil jeg gerne fortælle dig om et særligt rådgivningstilbud som jeg tror kunne være noget for dig. Det hedder Projekt BRUS, og er et gratis tilbud til børn og unge der er vokset op i familier, hvor der har været problemer med rusmidler. F.eks. alkohol. De har en anonym chat (som du også kan finde her på cyberhus), hvor du kan møde en rådgiver hver torsdag aften kl.18-21, som også kan hjælpe dig med at forstå det du oplever og hvilken betydning din barndom har haft. Det lyder ikke til at du tidligere har fået hjælp til at forstå, og derfor er det rigtig sejt at du skriver herind. Derfor tænker jeg også at BRUS kunne være noget for dig. Du er selvfølgelig også velkommen i vores chat.  

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du har mod på at tage det næste skridt. Husk at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.

Kærlig Hilsen

Signe

 

SigneHs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program