Højde

brevkassespørgsmål

Højde

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Jeg er en pige på 12, og jeg er kun 152 cm og det ville være helt fint hvis ikke at jeg havde fået min mens! Jeg så på en app at man kun vokser 8-7 cm efter at man har fået sin menstruation og nu er jeg virkelig bange for at blive virkelig lav! (Jeg fik min mens da jeg var 149) Min far er 183 - og min mor er 157, og min bror 176 (han er 15) please hjælp

Svar: 

Hej Anonym

 Vi får en del spørgsmål fra unge der er meget bekymrede for deres højde, så du er bestemt ikke alene. 

Højde bliver hovedesageligt bestemt af dine gener. Det er altså allerede fra din fødsel bestemt, hvor høj du sådan ca. bliver. Vi udvikler os alle sammen forskelligt, så det er meget svært at sige præcist hvor høj du ender med at blive. 
Men du er kun 12, og der kan altså ske en del endnu. Også selv om du har fået din menstruation. 

Hvis man kender sine forældre højde, kan man lave et regnestykke, som kan give en idé om hvor høj man bliver. Det er den mest præcise metode man kan bruge for at få en idé om, hvor høj man bliver, men det er altså ikke et præcist redskab. Hvor høj du i sidste ende bliver ved du først når du er fuldt udvokset.

Man tager sin fars højde minus 13 cm og lægger sin mors højde til. Det tal man får skal man dele med 2, og så får man et bud på, hvilken højde man kan forvente +-8cm.

Så for dig ser regnestykket sådan her ud:
Fars højde: 183-13 = 170
Mors højde: 157
170+157 = 327
De 327 divideres med 2 = 163,5 cm +- 8cm
Ud fra regnestykket vil din højde sandsynligvis ende med at være et sted mellem 155,5 og 171, 5 cm høj. 

Du ender med at få den højde du får, og den kommer til at passe perfekt til dig. Jeg kan sagtens forstå at det er noget der fylder lige nu, men jeg er ret sikker på at du ender op med at blive glad for din højde. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program