Kære Johanne.

Det lyder til, at du går igennem en rigtig svær periode i livet og jeg fornemmer, at du måske går selv med mange af de her rigtig tunge og svære tanker, som du beskriver i dit brev, hvilket kan være ufattelig hårdt, så derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du skriver ind til os. Det er slet ikke rart at gå med en følelse af, at der er noget galt med en og man nærmest føler sig sindssyg, fordi man har det, som man har.

Det kan være svært at sige, hvorfor du har de tanker, som du har. Ud fra det du skriver, så lyder det til, at du har rigtig høje forventninger til dig selv, at du gerne vil være den bedste, og at du ikke vil skuffe nogen - særligt dine forældre. Når man har rigtig høje krav til sig selv - krav som er helt urealistiske at kunne leve op til - så kan det være rigtig svært, når man så ikke lever op til dem. Jeg har snakket med mange unge piger, der ligesom dig selv, forventer rigtig meget af dem selv og ikke føler, at de dur til noget, så snart de "fejler", altså ved ikke at leve op til deres høje krav. Mange får en følelse af, at så fortjener de også, hvis der sker dårlige ting med dem. Når det er rigtig slemt, så er der nogen der begynder at selvskade, fordi den fysiske smerte kan være lettere at forholde sig til end den indre, og mange føler også, at de fortjener den smerte - fordi de ikke er gode nok. Måske er det også sådan du har det, og måske er det derfor, at du gerne vil gøre livet så surt for dig selv som muligt? Fordi når du straffer sig selv, så føler du, at du gør noget godt, fordi du føler at du fortjener det. Det kan måske være en forklaring på dine tanker. Det kan også være, at det er noget helt andet, der er grunden til dine tanker om at ødelægge dit liv, men du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan. Desværre er der mange andre unge, der også har de tanker.

Når du skriver ind til os og spørger, hvorfor du tænker sådan og hvad der er galt med dig, så får det mig til at tænke, at du måske inderst inde ikke ønsker at have det, som du har det, og måske ikke ønsker at ødelægge dit liv, men at du simpelthen bare ikke ved, hvad du skal gøre. Jeg gætter på, at du nok har prøvet at gøre rigtig mange ting for at få det bedre, og når der så ikke er noget, der virker, så kan man godt få følelsen af, om det er lettere at give op eller måske blive ligeglad med, om man får det værre, fordi man i forvejen har det rigtig dårligt. Det er helt okay, at du har det sådan, men det er også bare rigtig vigtigt, at du ved, at det er muligt at få det bedre. Selvom du skriver, at du faktisk ikke har lyst, så kan det måske være fordi, at du lige nu får det bedre af at have det dårligt, og så virker det måske lidt dumt at skulle arbejde for at få det godt, fordi det er en rigtig hård kamp. Men det er bare så vigtigt, at du ved, at du fortjener at have det godt og have et godt liv. Og det er også helt okay, at det ikke bliver bedre lige nu uanset hvad du gør og måske endda dårligere end det har gået før, men det er vigtigt, at du accepterer, at det er sådan det er lige nu, men det betyder ikke, at det ikke kan blive bedre på et tidspunkt! 

Det lyder til, at der er nogen omkring dig, som er meget opmærksom på dig, men at du ikke har det særlig godt med dine psykologer, og at du ikke vil skuffe dine forældre. Jeg synes, at du skal fortælle dine forældre, at det ikke fungerer med de psykologer, der er tilknyttet dig. Det er ikke alle mennesker, som man klinger med og det gælder også psykologer. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du finder nogle professionelle, som du har det godt med, og som du gerne vil fortælle helt ærligt til, hvordan du har det. Der er mange, der lige skal prøve forskellige psykologer og fagpersoner af, før de finder de helt rigtige, der kan hjælpe dem. Så jeg synes, at du skal være helt ærlig overfor dine forældre. For det er alt for svære tanker at gå alene med, og selvom det helt sikkert er hårdt for dine forældre at få af vide, hvor dårligt du har det, så tror jeg hellere, at de vil vide det, så de kan hjælpe dig. Jeg tror faktisk ikke, at der er noget andet de hellere vil end at hjælpe dig. Hvis det er svært, hvad du skal sige til dem, så kan du måske tage udgangspunkt i det brev, du har skrevet til os, for jeg synes, at du rigtig fint har beskrevet, hvad det er, der fylder lige nu og hvad det er, der er svært. Du er også meget velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke med en voksen rådgiver om det. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og de mulige forklaringer på dine tanker. Som sagt kan dine tanker skyldes noget helt andet, men jeg håber, at du vil tage med dig, at du ikke er alene om at have det sådan, og at du nok må acceptere, at det er sådan det er nu uden at det betyder, at du ikke kan få det godt igen, for det tror jeg på, at du kan! Men luk dine forældre ind i dine tanker, for det er helt umuligt at komme igennem en depression på egen hånd. 

Kærlige hilsner Pernille