Jeg føler mig så frustreret og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Det hele startede med at min far og lillesøster havde et skænderi, hvor jeg sagtens kunne se hver deres begrundelse, men hvor jeg syntes min far opførte sig dumt og det var ligesom om han bare skulle starte noget for at kunne afdampe. (Lille baghistorie) Min far har altid haft et stort temperament og kunne blive meget vred, faktisk så vred at jeg tror cirka 90% kan slet ikke forestille sig det. Men det begyndte så at vise sig, da jeg var cirka 7 år gammel, og mig og min far havde nærmest "brøle konkurrencer" hver dag. Og da arv og miljø betyder meget hvordan man er, arvede jeg naturligvis hans temperament. Dette var rigtig slemt indtil da jeg blev 16, så udover at vi havde "råbe konkurrencer" hver dag, fordi han blev alt for nemt sur over små ting. Nogle af de ting jeg kan huske der er sket, var da jeg var 12 år og vi havde et kæmpe skænderi, hvor han spurgte om vi skulle slås. Tror faktisk også han har slået mig et par gange... Han kunne også finde at bruge sin størrelse, til at skræmme mig til at gøre adlyde. Har set ham få andre voksne mænd til at ryste, når han fik et flip. Det er rigtigt svært at beskrive, men håber lidt det giver et billed af hvordan det var. Men fordi han var sådan, arvede jeg jo hans temperament, og nærede et dybt had til ham i lang tid, som jeg desværre ikke tror jeg har skilt mig helt af med, selvom jeg virkelig gerne vil. Så der jeg var cirka 13, kunne jeg råbe mindst lige så højt som ham, og med skænderier hver dag, i 6 år var jeg blevet rigtig god til også at "diskutere" altså at totalt intimidere folk med at råbe, hvis de bare prøvede at i rette sætte mig [lærere som prøvede] eller andre som hvem fanden der nu kunne finde på at starte en diskussion med mig. Begyndte også at være i slagsmål med andre, bare for at afreagere. Fulgte heller ikke med i skolen mere og gjorde egentlig bare hvad jeg ville, og ingen gjorde noget ved det fordi 80% af personalet var bange for mig. Så jeg var egentlig blevet lige så slem som min far. Mildt sagt var det en rigtig lorte barndom, hvor det at tænke tilbage på den, gør mig så pissed at jeg har en trang til at begynde at råbe og slå noget eller nogen til ugenkendelighed. Det eneste jeg er glad for, er at jeg sparede mine søskende for det lort. Min fars barndom var ikke meget anderledes end min, så det samme som skete for mig, skete også for ham. så det gør det lidt nemmere at tilgive ham. Men nu har vi et meget, meget bedre forhold og vi har begge lært at pakke den side af os væk og ikke lade den styre os. Min far er somsagt blevet meget bedre til at håndtere den side, men hvis han kommer op at diskutere med Mig og mine søskende, mor og nogle få familiemedlemmer, og begge parter nægter at lægge sig ned, så kommer min fars dårlige side frem. Det der er ved det, er at jeg har næsten præcis den samme dårlige side, men jeg har lært 100% selvkontrol, så alt hvad jeg gør, eller siger eller lignede er totalt upåvirket af impuls. så efter alt det fucking lort, [siger ikke alt det her for at lyde hård eller noget, men har gået og holdt det inde i 19 år, og nu skal jeg bare have det ud] og hvor jeg endelig har lært 110% selvkontrol og kan finde den dårlige side frem og gemme den væk på kommando, hvorfor min far så ikke kan, når han har haft næsten dobbelt mit liv, til at forbedre sig? (Men tilbage til før baghistorien) Min søster havde åbenbart glemt her for nogle dage siden at tørre nogle marmorplader i vores køkken af, og ikke sin eneste pligt samt at hun også var skredet uden at lukke dørene så de stod helt åbne. Det med marmorpladerne er han lidt sart med da de virkelig er dyre, og hvis man ikke tørre dem af på en bestemt måde, kommer der alt muligt som ikke kan komme af igen. Så kan godt forstå hvorfor han føler som han gør. Men før min søster kom ind af døren, blev han ved med at fortælle mig at "man" skulle huske at tørre dem af ordenligt, men jeg bruger dem aldrig og jeg mindede ham om det, hvor han endda indrømmer at jeg har ret. Da hun så kom hjem, er min far igen på krigsstien, og kører på min søster fordi hun havde glemt det med marmorpladerne igen. Der minder han så min søster om hvordan forleden han gav hende et "møgfald" mens hun havde en veninde med hjemme på besøg (det syntes jeg personligt er rigtig svinsk gjort, specialt fordi min samme søster havde en lille diskussion med min fars kæreste, og hvor hun så fandt lidt af sin anden side frem, og lukkede munden på min fars kæreste, hvorefter min far belærte hende at det skulle hun ikke gøre igen mod kæreste. Også gør han kraftædme næsten det samme mod min søster) hvorefter min far sagde til min søster at hvis hun ikke kan indrette sig, skal hun pakke og skride og hun er kun 16, så han skal kræftædme lukke røven! Han er sådan et svin nogle gange.. Præcis det jeg skrev før (hvorfor fuck han ikke kan styre det lort han lukker ud?) Er dog rimelig sikker på han ikke mente det, men han bare siger det fordi han er desperat. Har dog også en til lillesøster på 10, som virkelig kan få min far op i et hjørne og trykke på de rigtige knapper, hvor han så heldvis ikke flipper helt ud som med mig, men nok til hun græder og skriger af ham, og jeg ønsker ikke at min yngste søster skal gennemgå det, så hvordan får jeg min far til at ændre sig? En helt anden ting som jeg føler virkelig er ved at gøre mig sindsyg, er hvordan man kan holde klare alt den dumhed jeg ser og hører på nettet og i virkeligheden.. For eksempel søgte jeg lidt på det med at smide børn under 18 ud, og fandt en artikkel med en forældre til en 15 dreng, der var ude på et lille sidespor, men at så læse hvordan knægtens forældre prøvede at straffe ham med stuearrest (Og den er skuda rimelig gal i ens hoved hvis man tror at give en 15 år stuearrest hjælper, når hans forældres tankegang hedder 7 dages pjæk gav 7 dages stuearrest, men når knægten bare skrider alligevel hva fanden er nytten så?) Det værste han gjorde var at pjække fra skolen, og han ikke fulgte med, og hvis han ikke ryttede op på sit værelse, var der ingen lommepenge, og så tænker jeg allerede hvor fucking dumme de forældre må være hvis de giver ham "lommepenge" for at fucking rydde op!? Der var også en der foreslog forældren at få en til at mandsopdække drengen, med en der kunne fysisk tilbageholde ham.. Jeg ser kun 3 scenarier, 1 knægten får en kniv eller andet våben og smadre ham der mandsopdækker ham, 2 knægten får nogle venner til at smadre ham, 3 noget der 100% garantere at han kommer ud Eller et andet eksempel er ham der Rasmus Paludan, der cirkulerer i øjeblikket, hvordan kan sådan en idiot faktisk have et parti og stille op til folketinget?! Læste også hvordan nogle siger de kunne finde på at smide deres barn under 18, ud for mangel på reskpekt.. Bliver jo syg af at høre på det.. Så please være sød at hjælp.. Er så frustreret