hvad nu?

brevkassespørgsmål

hvad nu?

brevkassespørgsmål af
marie
21 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

hej brevkasse 

jeg er en pige på 21 år jeg er lige begyndt på min drømme uddannelse. 

jeg bor sammen med min mor og hendes kæreste og min bror. Da det rent økonomisk bedst kan hænge sammen på den måde. 

jeg har angst, har sociale problemer og lider af stress på grund af en voldig barndom hvor der desværre også var seksulet misbrug envolveret. 

på grund af dette har mig og min mor ikke det bedst forhold da hun har svært ved og forstå min vrede og mentalte problemer.

og jeg prøver ikke og være involveret med min far da han alkohol og stofmisbrugs problemer. 

det der er problemet nu er at min mors kæreste er meget ''specifik'' med hvordan han vil have tingende. små ting som da vi flyttede for et årstid siden og skulle flytte om på møblerne blev han meget vred og overeagrede (ved og smide med sofabordet og sige vi bar skulle smide ''lorted'' ud af vinduet) for en uges tid siden valgte han så og slå mig. vi havde kommet op og diskuter og havde begge sagt nogen dumme ting men det er ikke unormal (jeg er ikke en engel selv og kan godt være irationel nogen gang) han vælget dog og slå mig hvor jeg så siger at han ikke skulle rør mig og at uanset hvad han synes jeg havde sagt gave det ham ingen ret til og slå mig hvor efter han vælger og gøre det 3 gange mere alt i mens min mor ser det og jeg spørger om hun hun synes det er okay. hun mener ikke han slår mig 

det er kommet til et punkt være gang jeg siger noget bliver han sur og råber og min mor siger det er mig der er problemet. 

jeg ved jeg ikke har ret fordi jeg har nogen meget stærke holdninger og vi kommer tit op og diskuter og nogengang kan jeg godt være formeget og der siger jeg også undskyld men han kan ikke se nogen fejl ovehovedet.  han har sagt han havde ret til og slå mig fordi jeg ikke skulle sige som jeg gjord og fordi jeg havde holdt min arm strækt ud. 

jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu. de skylder mig en masse penge (jeg betalt vores fælles bil og indskud da jeg havde et arbejde før jeg begyndt og læse)  jeg er bange for og flytte i en lejlighed selv på grund af min social problemer (jeg bange for jeg vil gå i skole og så lige mig i senge hele dagen) og fordi rent økonomisk kan vil det være svært fordi det er sådan en svær uddannelse som kraver meget lektie tid og fordi jeg ikke må arbejde mere end 2 weekendter i skole perioden (i praktiken må jeg ikke arbejde) det er så svært for jeg har bare lyst til og skrære dem ud af mit liv og ikke have kontakt til dem men jeg har ingen jeg har ikke nogen venner og min søskende snakker ikke med hinanden (ikke engang min bror jeg bor med han skylder mig også omkring 15.000 og men vil ikke søge arbejde eller kontant hjælp så han kan betalte dem tilbage. 

jeg har overvejet og starte i terapy men jeg tør ikke. 

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre 

Svar: 

Kære Marie

Det er tydeligt for mig, at der er meget, som fylder hos dig, og meget som du skal forholde dig til. Det kan være enormt hårdt at gå med tingene selv, så jeg synes, at det er rigtig stærkt gået, at du er kommet forbi brevkassen, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. 

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er en stor styrke at være i stand til at se sig selv lidt udefra, og at man også kan indrømme de fejl, man selv laver, for det gør vi alle engang imellem. Når det så er sagt, så er der intet, som forsvarer eller retfærdiggør, at din mors kæreste slår dig. Det er ligemeget, hvem der har ret, hvor provokerende, irrationel eller hvor meget for meget man er, så er der intet, som giver et andet menneske ret til at slå dig. Det er rigtig vigtigt for mig, at du ved, at det altså ikke er din skyld, og at det ikke er okay. Derfor kan jeg også virkelig godt forstå, at du gerne vil væk hjemmefra. 

Jeg kan forstå på dit brev, at du er rigtig meget i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, og at det lige nu i bund og grund virker som en vanskelig opgave rent økonomisk, men også fordi du frygter, at du ikke vil komme ud udover studie, hvis du bor selv. Altså er der meget, som er på spil her, og jeg vil prøve at gribe det an lidt af gangen. 

I forhold til det her med det økonomiske så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé at ringe til din kommune og fortælle dem, at du gerne vil flytte hjemmefra, men at det er svært økonomisk. Mange kommuner har ungdomsboliger og kollegier, som er billegere at bo på, men de kan også nogle gange tilbyde økonomisk vejledning eller støtte, hvis de vurderer, at der er behov for det. Jeg ved ikke, hvad din kommune tilbyder, men jeg tænker helt sikkert, at det er et forsøg værd, når din situation derhjemme er, som den er? I samme stil så tænker jeg, at det måske også kan være en idé at tage en snak med din bank omkring din situation? De vil ofte gerne hjælpe med at lægge budgetter og andet, som kan gøre det nemmere at overskue, hvad der er muligt, og hvad der ikke er. 

Du nævner også det her med at bo selv, og i forhold til det så tænker jeg, at det er en rigtig fin ting for mange at bo selv, men hvis du er nervøs for det her med at komme ud, så kunne det måske være en idé at tilmelde sig nogle forskellige faste ting i løbet af ugen, som man skal afsted til? Det kan være klubber eller foreninger på studiet, forskellige sportsgrene, kreative aktiviteter eller noget helt fjerde. Ofte er det også et rigtig godt sted at møde nogle andre unge på din alder, som man måske kan se sig selv blive venner med på længere sigt. Hvis du i bund og grund føler, at du ikke har lyst til at bo alene, så kan man også leje sig ind i forskellige bofællesskaber. Altså leje et værelse i en større lejlighed, hvor der allerede bor nogen, som man ikke kender i forvejen. Det er en måde at møde nye mennesker på, og det er en rigtig fin mulighed, hvis man gerne vil bo sammen med nogen, men ikke lige kender nogen, som man føler, det vil give mening at bo sammen med. Så det kan du også overveje, om det kunne være noget. 

Til sidst så skriver du også, at du har overvejet at starte i terapi, men at du ikke tør. Jeg er usikker på, hvad det er, som gør, at du ikke tør, men uanset så tænker jeg, om det måske kunne være en mulighed at finde nogle steder, som du tænker, du kunne have lyst til at gå, og så ringe til dem og få en snak omkring de ting, som du er nervøs for? Mange gange kan man i hvert fald have nogle forestillinger om, hvad det vil betyde at gå i terapi, og så finder man senere ud af, at det måske slet ikke var noget, som man behøvede at bekymre sig om. Jeg er som nævnt usikker på, hvad din nervøsitet bunder i, og selvom det selvfølgelig skal være dit valg at gå i terapi, så tænker jeg med alt det, som du har oplevet, så kunne det måske være en rigtig god mulighed for at få nogle svære ting bearbejdet? 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du føler, at du har fået lidt forslag til hvad, du kan gøre. Ellers skal du altid føle dig velkommen til at kigge forbi vores chat, hvor en af vores søde og dygtige rådgivere vil sidde klar. 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg sender gode og varme tanker din vej. 

Mange knus

Amanda

Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program