hvad er romantisk og seksuel tiltrækning

brevkassespørgsmål

hvad er romantisk og seksuel tiltrækning

brevkassespørgsmål af
Milla
21 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Hej jeg er en pige på 21 år, som aldrig har været i et forhold udover dengang man var barn, men det tæller jo ikke rigtigt med. 

Jeg har fortiden gået med overvejelser omkring min seksualitet, hvor jeg har tænkt over om jeg er demiseksuel eller demiromaktisk eller om jeg er bare er straight og bare har noget alla forholdsforbi. 

Jeg har svært ved at forstå hvad romantisk og seksuel tiltrækning er/hvad der skiller dem ad.  Jeg har gennem mit liv haft crushes på forskellige drenge, hvor der har været et øsnke og fantasi om at være i et forhold med dem , fordi jeg emotionelt  bliver tiltrukket af dem . Men jeg har osgå  haft fantasier om at have  sex med dem. 

Mit dilemma er at jeg kan få et crush på en ud fra at de tiltrækker mig seksuelt eller at jeg syndes at deres personlighed er tiltrækkende, det skifter om jeg først falder for deres personlighed eller deres udsene. Sådan noget som at blive nusset eller få bemærkninger som " du ser dejlig ud" eller ord som søde og skat eller generelt scorereplikker kan jeg slet ikke klare, jeg syndes det er så kikset, og det siger mig slet ikke noget, da det også får mig til at føle mig akavet. Gennerelt er jeg ikke så god til fysisk kontakt, da jeg føler mig akavet i det. Jeg kan godt få en rar føelse når man får et kram eller en hånd på ryggen, men jeg bliver sådan helt anspændt i kroppen.  Hver gang en dreng har støjet min ryg så spænder jeg op og trækker mig aoutomatisk væk selvom det er en jeg har et crush på. Jeg ved simpelthendt ikke hvordan jeg skal forholde mig til de der fysiske berøringer der kommer uventet, fordi jeg har oplevet at hvis ens finger spidser lige kort rør ens chrus så føles det meget rart, og man længtes efter mere, så føler mig lidt splittet. 

fx da jeg gik på efterskole var der en fyr jeg godt kunne lide og vi var i samme omgangskreds og hang en del ud sammen med de andre i gruppen. Og jeg syndes han var et mega sødt menneske, hvilket var det jeg faldt for. Jeg syndes også han havde nogle smukke øjne og egentlig så okay ud, og havde samme følelse som andre gange jeg havde haft et crush på en, hvor man fantaserede om at være i et forhold og have sex, og hvor man godt kunne blive lidt jealous når andre piger rørte ham. Men da vi så mødtes alene hjemme hos ham for at holde en slags date, så følte jeg ikke så meget og fik mere en følese af at han var en ven og så døde den lidt der.

jeg var engang på date med en 3 timer, hvor snakken gik godt og vi havde skevet sammen i 3 uger ca, hver dag, hvor kemien havde været mega god. Men når han lagde hans arm rundt om mig så blev jeg anspænt i kroppen, så han tog den væk igen. eller jeg følte mig lidt anspændt når han over bordet rakte ud efter min hånd, så jeg endte med at tage dem under bordet. Han var mega sød, men fik en mere venskabelig og kunne ikke rigtig se os sammen, aå den døde også.

jeg har det sådan at jeg kan godt have fantasier om sex med andre men jeg vil ikke i realiteten ikke have sex med en før jeg kender dem rigtig god/ ved at vi er seriøse om at blive fx kærester, og at det ikke bare at et crush man lige har og så slutter det. om det har noget med demiseksualitet at gøre ved jeg ikke, da jeg heler ikke helt kan definere hvad romantk egentlig er. 

i forhold til min tanke om forholdsforbi er det grundet at jeg døjer med social angst, hvor jeg  jeg er ikke så god til at åbne op om mine helt dybe følelser og mine svagheder, da jeg ikke bryder mig om at være sårbar over for andre mennesker. jeg føler mig så kikset når jeg er sårbar nogle gange, altså hvor jeg bare tænker " ej, tag dig lige sammen, fuck jeg lyder bare så naiv", når jeg fx har delt nogle følelser/frustartioner over for mine tætte venner. 

jeg kan godt lide tanken om at være i et forhold med en man føler at man kan være sig selv over for, hvor man kan vise kærlighed ved gennem søde gerninger og anerkendelse osv. Og ja så have sex når man er i et forhold. Men alt det der sukkersøde noget man ser i fx romantiskefilm er slet ikke mig. gennerelt syndes jeg romantiske film er kikset og er slet ikke mig. men jeg ved også at romantiske film og virkeligheden slet ikke stemmer overens. 

så mit spørgsmål er efter denne lange teskt om ja, det har noget med demi-romantik/seksuel at gøre eller om det har noget med forhold fordbi i sammenspil med min angst. eller om det måske er noget så abstrakt som queer?

Svar: 

Kære Milla

Tusind tak for dit brev!

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at du er forvirret. Uanset hvor meget vi prøver at forstå os selv, så kan kærlighed, følelser, sex, tiltrækning og alt derudover og derimellem nogle gange bare være helt enormt forvirrende. Så jeg vil bare gerne understrege, at du ikke er alene. I virkeligheden så tror jeg, at der er rigtig mange - både unge og gamle - som kan nikke genkendende til rigtig meget af det, du fortæller. Så tak for din åbenhed!

Selvom at jeg godt kan forstå din forvirring, så kan jeg desværre ikke fortælle dig, hvad der er grunden til det, som du oplever. Jeg kan derfor heller ikke fortælle dig, om du er demi-romantisk, demi-seksuel, queer eller noget helt andet. For trods din åbenhed så kender jeg dig slet ikke godt nok til, at jeg kan sige det. Et eller andet sted så tænker jeg, at man nok aldrig kan kende et andet menneske godt nok til, at man kan fortælle dem, hvad de er. Du vil altid være den, som kender dig selv allerbedst, og derfor tror jeg også, at hvis der skal en betegnelse på det, du er, så er det dig selv, som skal finde den betegnelse. Når jeg siger "hvis", så er det fordi, at jeg også føler, at det er rigtig vigtigt at sige, at man ikke behøver at have en betegnelse for den eller det, man er, hvis man ikke har lyst til det, eller hvis man bare ikke lige føler, at der er en kasse, som man passer ned i. Det er helt okay at være sig selv, og nogle gange måske også bedre, hvis man føler, at man faktisk skal gå på kompromis med sig selv for at passe ned i en given kasse.

Hvis det omvendt handler om, at du har brug for og ønsker en eller anden betegnelse for eller forklaring af det, som du oplever, så er det selvfølgelig også helt okay. Men hvordan finder man så ud af det? Jeg tror ikke, at der er én rigtig måde at gøre det på, men mit bedste forslag er at prøve at få en fornemmelse af dit eget mønster, når det kommer til kærlighed, sex og romantik. Vi er som mennesker forskellige, og vi har forskellige behov. De fleste kender en person, som bare altid er i et forhold og lynhurtigt bliver forelsket. Andre skal bruge mere tid. Begge dele er helt okay.  Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, men det kan være meget rart at kende sine egne tendenser lidt. Du er rigtig godt på vej, men måske der er nogle flere ting, som det kunne give mening for dig at undersøge? For det kan handle om så mange forskellige tinge. Når du skriver, at du f.eks. ikke kan lide fysiske berøringer, er det så i alle areaner af dit liv? Eller kan du godt lide at få en kram fra en veninde eller et familiemedlem? Hvis det kun er i konteksten af sex og kærlighed, at du ikke bryder dig om det, er det så fordi, at du har det med berøring ligesom, du har det med sex, og at du altså skal føle dig meget tæt på et andet menneske, før at det giver mening? Eller er det fordi, at du er bange for, at berøring måske leder til en forventning om sex på et tidspunkt, hvor du ikke er klar til det?

Du fortæller også, at du tænker, at din social fobi måske spiller ind, og det kan også sagtens være, at den gør det. Det kan man måske undersøge ved at prøve at øve de ting, som er svære. Og med det mener jeg, at man indenfor rimlighedens grænser kan prøve at udfordre sig selv lidt. Måske være den der lægger en hånd på den andens skulder, når man ler, eller faktisk holde den andens hånd i et par minutter og så videre. Hvis det er angsten, som spiller ind, så plejer det i hvert fald tit at blive lidt lettere, jo flere gange man gør det, som man er bange for. Ved at prøve at gøre tingene, kan man også nogle gange finde ud af, hvorfor det reelt er, at man er bange, hvis det er det, man er. Ved angst følger der typisk nogle katastrofetanker med, som er årsagen til, at man bliver bange. Hvis man kan lære dem at kende, så kan man også prøve at arbejde med dem, så de fylder mindre og mindre.

I forhold til det med berøring og sådan, så tænker jeg også på en anden ting. Der er nogle, som taler om, at vi mennesker har forskellige kærlighedssprog. Og altså forskellige måder, hvorigennem vi udtrykker vores kærlighed til andre. Så hvor nogles kærlighedssprog måske primært er berøring, så viser andre måske primært deres berøring gennem deres ord, eller de ting man gør for den anden. Ifølge den tankegang, så kan man godt have flere kærlighedssprog,  men man kan også opleve, at man er i et forhold med en, hvor man har meget forskellige måder at vise sin kærlighed på. Det kan kræve lidt arbejde så at finde en måde, som begge føler sig tilpas i, og hvor begge føler sig tydelig elsket. Måske det er sådan noget, som er på spil? Altså at dit kærlighedssprog måske er lidt anderledes, end dem du har prøvet at komme tæt på?

En allersidste ting jeg tænker, det er, at det måske kunne være en idé at tale med nogen, som ved lidt mere om at være demi-romantisk, demi-seksuel eller queer for også at få nogle perspektiver på det? Her kunne rådgivningen hos LGBT Danmark måske være en mulighed?

Til sidst vil jeg bare gerne sige, at kærlighed nogle gange bare er svært, og jeg tror også, at det er rigtig svært ikke nogle gange at komme til at have nogle urealistiske eller ekstremt høje krav, som så gør, at man spænder ben for sig selv. Du skriver, at du godt ved, at virkeligheden er anderledes end film, og det tror jeg på. Det tror jeg egentligt, at de fleste af os godt ved. Men spørgsmålet er, om vi som mennesker alligevel ikke godt kan være påvirket af det, vi ser? Kærlighed på film fremstilles egentlig tit som om, at det er let. Al forvirring man har oplevet, går på en eller anden måde væk, så snart man møder "den rigtige". Og er det ikke det, som de fleste måske drømmer om? At det en eller anden dag bare bliver let? Når det nu har været så hårdt og forvirrende? Jeg ville i hvert fald ikke bebrejde nogen, hvis de havde det sådan. Og hvis man har det sådan, så kan det måske godt være, at man f.eks. kaster håndklædet lidt for hurtigt i ringen, fordi man ubevidst tænker, at man burde føle, at det var rigtigt lige med det samme. Eller måske man bare ikke orker at skulle lægge en masse energi i noget, som ikke føles dybt og intenst fra starten. Hvilket er helt forståeligt! Men hvor frustrerende det end er, så tror jeg bare, at kærlighed tager tid.

Kæreste Milla. Det blev virkelig et langt svar. Jeg håber, at du klarer dig igennem det, og jeg håber, at det giver mening for dig at høre mine tanker, selvom jeg ikke kunne give dig lige præcis det svar, du håbede på. Jeg ønsker dig alt det bedste, og mange gange held og lykke! Hvis du har lyst til at tale om noget af alt det her, så er du meget velkommen til at kigge forbi vores chat eller SMS-rådgivning også.

Kæmpe knus,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program