Hjertesorg

brevkassespørgsmål

Hjertesorg

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Hej Kald mig en cliche, men der er denne pige i min klasse. Jeg har fået mit hjerte knust og nu ved jeg ikke hvad jeg skal. Den sidste måned har i forvejen været hård. Så meget her har jeg aldrig følt for en person før. Jeg tror jeg er sur på mig selv fordi hvis jeg havde taget nogle andre valg eller skrevet anderledes til hende, ville det måske ikke være på denne måde. Det er ved at være 2 uger siden hun knuste mit hjerte, og siden da har jeg blokeret hende på sociale medier, da jeg hurtigt vil komme over hende, men en anden del af min hjerne vil blive ved med at prøve, selvom det gik galt første gang. Jeg blokerede hende i starten i juleferien, og jeg havde hele ferien til at komme over hende. Det gik godt, men da jeg så kom tilbage i skole, hvor jeg er tvunget til at se hende HVER DAG, kom alle de negative følelser 10 gange så stærkt tilbage. Siden da er jeg blevet meget mere aggressiv og ked af det hele tiden. Når jeg ser hende bliver jeg sur, men det er stadig overskueligt. Det er værst når hun snakker med en anden dreng, fordi så begynder mit hjerte at banke hurtigt og mit vejrtrækningen hurtigere, og jeg bliver MEGET sur. Jeg er begyndt at slå på vægge, og nogle gange har jeg været så sur at jeg har slået igennem. Smerten føles godt på den måde, selvom jeg ved at det er dumt at gøre. Hver gang jeg ser hende med en anden dreng, har jeg en tilsvarende drøm om hende med den dreng om natten, og så vågner jeg, hvilket giver søvnmangel og afbrudt søvn. Det har jeg lagt mærke til påvirker min skolegang, og mine karakterer daler, hvilket ikke er godt fordi jeg er i 9. klasse og der snart er terminsprøver og eksamener. Jeg har prøvet at tage et par depressionsteste, da jeg hele tiden føler mig ked af det eller sur. Igen, ved ikke om jeg er sur på hende eller mig selv. Hver af de teste siger jeg har en middel til svær depression, men det er jo teste fra internettet og ikke fra læge eller andet. Mine venner siger det nok skal blive bedre og jeg skal tænke på andre ting, men det virker ikke. De siger de forstår, men jeg føler jeg er alene om det her. Mine forældre og familie er meget imod mig der er sammen med piger, så dem har jeg ikke lyst til at snakke med. De forstår mig ikke, fordi jeg er “rebellen” i familien. Mine venner siger at jeg skal kommer over hende, og en del af min hjerne synes det er en god ide, den anden mener jeg skal vinde hende tilbage. Lige nu ignorerer jeg hende helt i skolen, jeg kigger ikke på hende, hvis hun vil snakke svarer jeg meget kort, men nogle gange bukker jeg under for den anden del af min hjerne og jeg begynder at joke med hende og få hende til at grine, hvilket får mig i bedre humør, men jeg ved at det ikke hjælper på noget. Min aggression er bare blevet større og større for hver dag, hver drøm, hver nat og hver afbrudt søvn. Min appetit er nedsat og min sexlyst er ikke til at se. Jeg træner meget, og normalt plejer jeg at føle mig bedre tilpas efter en træning, men det virker ikke på mit problem. Faktisk føler jeg mig mere utilpas nu end jeg gjorde før jeg startede træningen. Der har ikke været 24 timer hvor jeg ikke har grædt over hende. Jeg er meget forvirret, hvad mener I? Skal jeg blive ved med at prøve på hende eller skal jeg give op? Hvad skal jeg gøre ifh. til de negative følelser? Hvad skal jeg gøre med min søvn og hvordan får jeg det hurtigt bedre? PS. Det føltes godt at skrive det her. Håber I kan svare.

Svar: 

Kæreste dig, 

Hvor er jeg glad for, at du har skrevet. Du beskriver en masse forskellige tanker og følelser og forvirring, som for mig, alle lyder helt normale i forbindelse med kærestesorger. 

En uundgåelig bagside til kærligheden er de tunge, ødelæggende, smertefulde følelser, der hører til et knust hjerte. De fleste af os oplever et knust hjerte flere gange i løbet af livet, og det er en smerte, der kan være så dyb, at det kan føles som om, ens hjerte er gået i stå eller frosset til, og aldrig tøer op igen. Selvom det nok ikke fjerner meget af din smerte lige nu, så kan jeg fortælle dig med fuld sikkerhed, at det går over igen. Det bliver bedre. Du bliver glad igen. Du kommer til at opleve masser af forelskelser og lykke i dit liv. Jeg kan også fortælle dig, at der er god risiko for, at du nok også kommer til at opleve kærestesorger igen i løbet af dit liv. Der er ikke rigtig nogen vej udenom, og det bedste man kan gøre, er at lære at acceptere det - acceptere smerten og sorgen. Men hvordan gør man lige det? 

Det er ikke bare sådan lige at acceptere sin smerte og sorg og nok i virkeligheden noget, man bruger hele livet på at øve sig på. Først og fremmest, så handler det meget om at tillade sig selv at mærke de følelser, der nu engang er. Undersøge dem, reflektere over dem. Du fortæller en del om din aggression, og det lyder på mig som om, det er en af de følelser, der fylder rigtig meget for tiden. Vrede og aggression er mere "hårde" følelser, som kan være mere overskuelige at føle end de "bløde" følelser, som sorg og smerte, som egentlig oftest ligger bag. Især ved kærestesorger kan der være meget vrede og aggression - måske rettet mod den anden person, en selv, eller noget mere tilfældigt. Vrede og aggression fungerer som en slags undgåelse af at skulle være sårbar og hjælpeløs - som man ofte føler sig, når man er i sorg og smerte. Selvom vreden kan være brugbar, snyder man ofte sig selv, for sorgen er der stadig. 

Når man står midt i smerten med sit knuste hjerte i hænderne, er det helt naturligt, at man selvfølgelig inderligt ønsker, at det stopper hurtigst muligt. Man forsøger at flygte fra nuet, fordi det gør for ondt. Man ville ønske, man kunne trylle sine sorger væk eller lade som om, det aldrig var sket. Sådan hænger det bare ikke sammen. At komme videre er en proces, som finder sted, selv hvis du ikke selv kan se det lige nu. Det tager tid, og det er okay. Lad dig selv være faldet lidt endnu, til du er klar til at rejse dig. 

Mine bedste råd til dig i denne proces er at tillade dig selv at være i smerten. Glem ideen om, at det her skal gå væk hurtigst muligt, for det gør intet godt at kæmpe imod sorgen. Mærk efter, hvad der er godt for dig lige nu - for eksempel at skrive om dine følelser og tanker (som du nævnte var rart i forbindelse med at skrive her). Start en ny hobby, der gør dig glad. Gå lange ture med god musik i ørerne og tænk. Tillad dig selv at være i denne her svære periode, den forsvinder ikke så længe du kæmper imod den. Tillad dig selv at være deprimeret og forsøg at håndtere det så godt som muligt med ting, du kan lide og som bliver et outlet for din smerte (igen, skrivning er så godt). 

Oftest hænger det sådan sammen, at de ting vi forsøger at tvinge ude, bliver helt umulige at holde ude. Så ligesom sorgen ikke skal lukkes ude, så tror jeg heller ikke, hun skal. Hvis det gør dig i bedre humør at snakke med hende, joke med hende, så gør det. Selvfølgelig er det vigtigt, du mærker efter, om det gør for ondt og overvejer, om lidt afstand er en god idé. Måske det bedste lige nu er at forsøge at være venskabelige sammen. Med tiden, bliver det meget lettere. Måske du endda kan snakke med hende om alt det her? Det kan være en mulighed for at få afklaring ift. om du skal prøve at finde sammen med hende igen eller ej. Selvom det ikke nødvendigvis føles som om, dine venner forstår, så snak med dem alligevel, det kan være rart bare at have nogen, der lytter. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det snart bliver lettere for dig. Held og lykke. Skriv endelig igen eller kom forbi vores chat, hvis du får brug for at snakke. 

Kærlig hilsen

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program