Har svært ved at samle mig

brevkassespørgsmål

Har svært ved at samle mig

brevkassespørgsmål af
Alex
18 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hej

Jeg havde en veninde jeg mødte i 8. klasse, i starten snakkede vi ikke sammen, det begydte vi så og jeg gik hen og blev rigtig glad for hende og jeg følte at hun var glad for mig, efter vi var færdig med folkeskolen sås vi stadig, og det gjorde vi de næste par år, jeg var ret forelsket i hende, men jeg var okay med vi var venner, for jeg elskede hende og ville bare have hun var der, desværre tror jeg at jeg har følt hun ikke gjorde noget for at vise om jeg betød noget for hende, jeg fortalte hende tit hvad hun betød for mig. Det er helt fint hvis hun ikke havde det sådan, men hun sagde bare aldrig noget, det ender så med at vores samtaler over telefonen altid er negative desværre (når vi var sammen, var vi altid begge glade, telefonen og det at tale sammen face to face var nat og dag)

Det sker så hun kommer ud i en hård periode med en ven, så jeg skrev et brev til hende, hvor jeg siger at jeg holder meget af hende og lidt af hvert, de minder vi har og så videre og giver hende et gavekort til en cafe vi plejede at komme på.

Jeg burde jo så have vidst, at hende forældre ville åbne det brev når de så det, sådan er de bare og de har måske deres grunde, jeg ved det ikke.

Vores forhold går endu mere skævt, og til sidst blokere hun mig så på alle de medier vi kunne snakke sammen, og her sidder jeg så med den sidste besked hun sendte til, siger at jeg skal gå til læge, stoppe mig selv og skrive når jeg var kølet af.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg havde det meget dårligt og var frygtlig ked af det, hun blokerede mig den 15 September 2018

Omkring en uge efter, gjorde jeg så noget jeg nok aldrig ville kunne tilgive mig selv for, det var så forkert og så klamt jeg får det dårligt af tænke på det, jeg gjorde det at jeg tog hjem til hende, for at prøve at snakke med hende, jeg vidste så ikke hun var på arbejde der, men hun nåede at komme hjem inden jeg gik, så jeg mødte hende udenfor, vi gik bare forbi hinanden, ingen sagde noget, da hendes mor gik foran, jeg ved så ikke hvorfor pokker jeg kom tilbage 2 minutter efter hun gik ind, det var så dumt, og jeg frøs helt, jeg endte med at stå uden for hendes vindue som en eller anden...Jeg kunne ikke høre hvad hun sagde, men jeg kunne se det på hendes mund "Hvad laver du her?" Og jeg er bare så sur over jeg tog derhen den aften, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

Der er ikke gået en dag siden uden jeg har tænkt på hende, mere eller mindre, det er selvfølelig blevet en smule nemmere med tiden, men jeg har stadig dage hvor jeg er langt nede og kan græde i flere timer, jeg kan ikke se på et billede af hende uden at græde, jeg frygter hvergang jeg får en snap af en af hendes venner eller veninder, for hvad hvis det er et af hende? Det er sket et par gange, og så har de næste to dage været sygdage, for jeg græder hele tiden så. Jeg saver hende så meget, det føles som om at jeg ikke har noget foran mig, jeg har ikke været rigtig glad siden, sidste gang vi var sammen, sagde vi farvel med kram og et "vi ses" med smil og alt sådan noget, som vi plejde.

Jeg er så ked af det der er sket, men det der måske såre mig mest er at, hvis hun virklig havde holdt af mig, ville hun så ikke give mig en chance til?

Jeg har talt med så mange om det, men jeg føler de ikke forstår, selvom sådan tror jeg de fleste har det i min situation, jeg tror bare jeg har brug for at høre fra nogen der hverken kender mig eller hende.

Jeg drømmer tit om hende, hvilket er hårdt for så kan jeg tænke på det næste morgen... jeg tænker meget over tingene.

Det kan være at hun slet ikke vil snakke med mig i drømmen, eller hun tilgiver mig, eller hun til at starte med slet ikke vil tilgive mig, men der sker noget så vi begge kommer til at grine og så krammer vi bare hinden.

Jeg tænker meget det ved jeg godt, men hun var den der har betydet allermest for mig, og der er ingen og ingen overhovdet, der bare kommer tæt på at betyde det hun gjorde for mig.

Alex

18 År

Svar: 

Kære Alex. 

Sådan som jeg forstår dit brev, så lyder det til, at din veninde og dig er begyndt at glide fra hinanden, og at hun trækker sig, når du forsøger at fortælle hende, hvor meget hun betyder for dig. Derudover så lyder det til, at hele den her situation virkelig påvirker dig rigtig meget, og at du har det rigtig skidt for tiden, men at du ikke helt føler, at folk omkring dig forstår, hvordan det kan være, at du har det sådan her. Derfor vil jeg gerne starte med at sige, at jeg virkelig godt kan forstå, at du er ked af det. Det kan virkelig være noget af det sværeste at føle, at man mister en god ven eller veninde, som betyder så meget for en. Og du skriver i dit brev, at ingen har betydet mere for dig end hende, så jeg kan virkelig godt forstå, at det her er noget, som er rigtig svært at slippe igen.

Men venskaber er nogle gange svære, og nogle gange så sker der noget. Det er ikke sikkert, at man selv kan sætte en finger på, hvad det er, der sker, men nogle gange så ændrer tingene sig bare. Vi udvikler os hele tiden og nogle gange betyder det desværre, at man vokser fra hinanden. Det kan være helt vildt svært at håndtere og acceptere, når de her ting sker, men de sker desværre alligevel.

Når det sker, så tænker jeg, at det er helt fair at forsøge at kæmpe for det og løse det, og det lyder det også til, at du har gjort. Du har fortalt din veninde, hvor meget hun betyder for dig, hvilket jeg synes er helt vildt stærkt gået. Det er ikke altid nemt at fortælle andre, hvad man føler, så det er en stor styrke. Ud fra det du fortæller i dit brev, så lyder det dog desværre til, at det ikke er lykkedes sådan, som du håbede på, og at din veninde bliver ved med at trække sig. Derfor tænker jeg, at du bliver du nødt til at respektere hendes beslutning.

Jeg ved godt, at det måske ikke var det svar, du søgte, men jeg fortæller dig det, fordi jeg oprigtigt tænker, at det vil være en god ting både for din veninde, for det virker til, at hun har brug for plads lige nu, men også for dig selv. Du virker til at være rigtig, rigtig presset og såret af den her situation. Du skriver, at du er ked af det og græder rigtig meget, og at du drømmer om hende. At du har det rigtig skidt lige nu, og at det ikke er sundt for dig at have det sådan her, også fordi det har fået dig til at gøre noget, som du i dag har det rigtig svært med at have gjort. Og sådan er det desværre engang imellem, når vi bliver helt fanget af vores følelser og opslugt af dem. Så får man ikke altid tænkt tingene helt til ende, og så kommer man nogle gange til at gøre nogle uheldige ting, som man virkelig fortryder, og som man ikke kan trække tilbage igen. Det kan ske, men jeg tænker også, at det så måske også er et tegn på, at man er nået derud, hvor det er bedst, at noget ændrer sig? Et tegn på at man bliver nødt til at trække sig, passe på sig selv og måske give slip?

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du tænker, at det bliver helt vildt svært at være i, men jeg lægger også mærke til, at du i dit brev skriver, at selvom det er hårdt ikke at se hende, så er det også blevet en smule nemmere med tiden. Og det tror jeg, at det vil blive ved med, mne måske det vil blive endnu nemmere, hvis du fik chancen for virkelig at få det hele sat til side i en periode? For nogle kan det at give slip godt lyde som et nederlag, men ofte tænker jeg, at det er det, som kræver allermest styrke, fordi det er noget af det sværeste. Det er så svært at give slip på nogen, man holder af, men nogle gange er det desværre det, som er bedst for alle. Og det er ikke ensbetydende med, at venskabet så er slut forevigt. Nogle gange så finder man hinanden igen efter en pause, og det kan også være, at det vil være sådan for dig og din veninde. Det kan kun tiden vise, og derfor er mit bedste råd til dig at fokusere på dig selv lige nu. Respekter din venindes valg, og giv hende det plads, som hun søger og fokuser i stedet på aktiviteter, som gør dig glad og i godt humør. Hyg dig med andre venner og familie og fyld dagene ud med ting, som får smilet frem. Det fortjener du.

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål, og at det kan hjælpe dig lidt på vej. Hvis du har brug for en snak omkring det hele, så er du meget velkommen til at kigge forbi vores 1-1 chat! Jeg sender gode og positive tanker din vej. 

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program