Kære du

Det lyder til, at du har det rigtig dårligt. Det er godt, at du er opmærksom på, at din måde at håndtere det på ikke er god, og at du skriver ind til os.

Først vil jeg rose dig for at have holdt op med at skade dig selv for seks måneder siden. Efter at have skadet sig selv i to år, er det en kamp at stoppe. Det kan du godt være stolt af.

Du skriver, at du ikke kan finde en sund metode til at komme ud med alle dine ophobbede følelser. Det at lytte til høj musik eller at tage en lur er en rigtig god måde at distrahere sig på, og derved undgå at skade sig selv. Jeg tænker i virkeligheden at dine løbeture i første omgang har gjort det samme - distraheret dig fra de dårlige følelser og tanker du har. Måske er det tid til at prøve at bearbejde nogle af følelserne. Hvordan man gør det på en god måde, er forskelligt fra person til person. For nogen hjælper det at skrive sine tanker og følelser ned på papir, enten på computer eller i hånden. For nogen hjælper det at tegne det. Du nævner selv, at du ville ønske du kunne fortælle folk hvordan du har det. Det er en metode der hjælper for rigtig mange. Du skriver samtidig, at du har mange gode veninder, men at du ikke føler, at de vil kunne håndtere den 'rigtige dig'. Mange har svært ved at åbne sig over for deres veninder, hvis de ikke har været vant til det før. Måske er der en af dine veninder du kan starte med at åbne en smule op for. Du behøver ikke at sige det hele med det samme, men ved at åbne op en lille smule, kan du finde ud af, om du får lyst til at fortælle mere. Hvis din veninde gik rundt og havde det, som du har det, hvad ville du så råde hende til? Hvis hun fortalte dig, at hun havde det dårligt, ville du så ikke blive stolt over, at hun turde åbne op for dig? Det behøver heller ikke at være en veninde, måske du kan tale med dine forældre, med en lærer eller en nabo. Det kan også være, at du har brug for at tale med nogen 'udenfor'. Hvis du går på en uddannelse, er der næsten altid mulighed for gratis samtaler med en psykolog. Du kan i så fald prøve at kontakte en studievejleder, hvis det ikke fremgår hvordan du kan få direkte kontakt med psykologen. Du kan også tage kontakt med LMS (Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade), som har viden inden for selvskade og spiseforstyrrelser.

Det at træne rigtig hårdt og at kaste op kan også ses som en form for selvskade. Selvom det måske ikke giver synlige ar med det samme, kan det give på sigt. Kroppen har ikke godt af at ligge så meget i underskud, og træningen er hård for kroppen. Jeg vil derfor råde dig til at droppe løbetur efter hvert måltid og lade være med at kaste op. Det er nemt at sige, men det kan være rigtig svært at gøre. Jeg vil derfor råde dig til at prøve at få åbnet for dine følelser. Som sagt: Skriv dem ned, tegn dem, tal med nogen om det. Fortsæt med at distrahér dig fra følelserne, når trangen til selvskade kommer, og det andet ikke virker. Og sørg for at få hjælp, hvis du ikke selv kan holde op. Det fortjener du.

Kram

Luna