To fyre
To fyre
Hey jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Tror man skal vide lidt om mig. Jeg har altid været en stor romantiker og har haft en del kærester. Folk siger jeg ligefrem springer fra fyr til fyr men synes nu det er en overdrivelse. Jeg forelsker mig normalt ret hurtigt og for et års tid siden blev jeg forelsket i en fyr fra min skole. På det tidspunkt var jeg i et voldeligt forhold som jeg så kom ud af. Jeg kom sammen med ham fra min skole kort tid efter og var glad men det var ret hurtigt efter. Jeg havde lært fra mit voldelige forhold at man ikke skulle brokke sig i forholdet eller noget i den retning så det gjorde jeg heller ikke med den nye kæreste. Det gav mange kommunikations problemer og efter et halvt år valgte jeg at sige stop selvom jeg stadig elskede ham. Jeg mødtes med ham og han virkede næsten glad for det var overstået og sagde han fortrød man kom sammen. Jeg var knust over mange af de ting han sagde og vidste godt et eller andet sted at han ikke elskede mig men at hører det gjorde så ondt. Jeg tog hjem og da jeg kom ind af døren brød jeg sammen og i en uge kunne jeg ikke komme op af sengen. Jeg besluttede mig for at tage min gamle dating app i brug igen fordi jeg ville have afledt min opmærksomhed. Mødtes med nogle men så dem ikke igen og havde tid for mig selv om var rart men mødte en på appen som jeg snakkede som en ven med . Han flirtede ikke og regnede med det var harmløst og man var venner. Man mødtes et par gange og det begyndte at gå mere og mere i en kærlig retning og havde noget kørende i lidt tid. det var en måned siden med min eks og havde det overraskende godt. Jeg var glad men savnede ham dog stadig men var ret forelsket i ham den nye fyr. En dag ud af det blå kom min eks forbi da han var der og han flippede. Mig og ham tog en snak og han mente vi var på en pause og ikke var slået op selvom det var gjort meget klart. Han var ude af den og ødelagt og jeg var stadig ikke helt over ham. Jeg er trykhedsnarkoman og besluttede at tage ham tilbage da han spurgte. Han sagde han ikke mente det han sagde da man slog op og han elskede mig. Den anden fyr var knust men man holdte kontakten. Mig og ham snakker stadig men den gnist vil bare ikke forsvinde. Det er som om jeg mistede mange følelser for min kæreste da man slog op i den måned men holder stadig af ham. Problemet er jeg tænker på den anden fyr hele tiden. Jeg ved hvordan det er at være teenage forelsket og sådan er det ikke. Føler mig så tryk ved ham og kan næsten græde over hvor meget jeg savner ham hele tiden. Det med min kæreste er dog stabilt nu og tingene er blevet bedre med os men kan ikke få den anden ud af hoved og ved ikke hvad jeg skal gøre. Ville give det tid og se om følelserne for fyren ikke ville forsvinde med tiden men det er et stykke tid siden nu og det hjælper ikke. Jeg følte engang jeg elskede min kæreste og der var en gnist. Jeg kunne ikke undvære ham men det er bare ikke det samme mere. Jeg savner ham enlig ikke rigtig og ved ikke om jeg ville sige jeg elsker ham. Ved ikke om jeg skal give det mere tid eller om jeg skal droppe min kæreste og få tid med mig selv og måske få noget igen med den anden fyr.
Hej Forvirret pige :)
Forhold og kærlighed kan bestemt også forvirre, så godt du skriver.
Tak for din baggrundsinformation. Det gør det nemmere for mig at få en umiddelbar fornemmelse af din situation og dig.
Det første jeg tænker er, at du skal følge dit hjerte og din mavefornemmelse. Det er ikke altid let, men du skriver, at du føler dig tryg ved din kæreste, at du ikke savner ham og er i tvivl, om du elsker ham. Du skriver også, at du tog ham tilbage, fordi du er tryghedsnarkoman. Umiddelbart lyder det i mine ører ikke som om, du har romantiske følelser overfor ham. Derfor er det måske heller ikke en romantisk relation, der er den rette for jer.
Min næste tanke er samtidig, om det kunne være en ide at tage en god snak med din kæreste om, hvordan I hver især har det med forholdet, hvis I ikke allerede har haft det? Hvis du har en undren over eller spørgsmål til ham omkring uklarhederne i forbindelse med genoptagelsen af jeres forhold, så kan der her være mulighed for bedre at forstå ham og dig selv idet. Hvis I ikke har haft gode snakke, hvor I begge oplever at føle jer forstået af hinanden eller får forløst, hvad der må være af knuder mellem jer, kan det også være kilden til at følelserne stille og roligt svinder ud eller synes at svinde ud. Jeg kommer til at tænke på, om følelserne kan svinde på grund af manglende ærlighed og for stort et fokus på stabilitet? Tit vedligeholder vi stabilitet og tryghedved at undgå at snakke om det svære, fordi det kan virke som en trussel mod forholdet. Problemet er at ting så i stedet vil hobe sig op og skabe afstand mellem personerne i forholdet.
Grunden til jeg siger det her, er ikke fordi jeg fraråder dig at slå op med ham, men mere for at få dig til at reflektere over jeres forhold og generelt over dig selv og dine mønstre i forhold. Du siger, at du har haft en del kærester, at du er tryghesdnarkoman og har brugt dating-apps til at aflede din opmærksomhed. Du fremhæver også, at du føler dig tryg ved ham den nye fyr, du har mødt og savner ham, men nævner ikke, hvad han får dig til at føle. Samtidig lyder det på dig som om, at du synes, det går bedre i dit nuværende forhold primært pga den stabilitet, der er. Måske det er et tilfældigt, hvad du har delt og beskrevet, men uanset hvad får det mig til at tænke, om du husker at have dig selv med i dine forhold såvel som i dit møde med nye fyre? Ender du i forhold, fordi det føles mest rart og trygt i sammenligning med at være alene, og er det din måde at undgå at være alene på, eller er det reelt fordi du hurtigt forelsker dig? Og hvordan føles forelskelse og kærlighed for dig? Er det sommerfugle eller en varme i mave og bryst eller ligner det mere behagelige følelser, som er relateret til tilfredsstillelse af anerkendelse og tryghed? Det kan være super svært at adskille, men jeg tænker, det vil være godt både at reflektere lidt over og mærke efter i kroppen. Især fordi éns møsntre som oftest vil følge én ind i et andet forhold.
At være i romantiske forhold af trygheds-årsager er ikke holdbart i længden, da det mere kommer til at basere sig på afhængighed end på kærlighed og hengivenhed. Hermed ikke sagt, at det ene eller det andet er tilfældet for dig. Det er blot de tanker og fornemmelser jeg får ud fra dine beskrivelser. Du er opmærksom på, at kærligheds-følelserne ikke er der i dit forhold til din kæreste. Det er godt, for så mærker du efter. Mit råd er derfor at blive ved med at mærke efter - også når du møder nye søde og trygge fyre, som der jo er mange af derude, men som ikke nødvendigvis vækker kærlighedsfølelser i dig.
Håber du har kunnet bruge mine refleksioner også i tilfælde af, at du ikke synes de rammer helt plet :)
Jeg ønsker dig alt godt med din beslutning.
De bedste hilsner
Emma