ex kærste

brevkassespørgsmål

ex kærste

brevkassespørgsmål af
niels
17 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

er det sandt hvad alle folk siger at vis man prøver alt hvad man kan for at ændre på sig selv for at kunne have det lille håb for at ens ex muglig vis kan komme til bage så man kan finde sammen igen at det er en maget dårlig ide og vis det er en god ide eller en dårlig så hvorfor

Svar: 

Kære dig, 

Det er nogle svære spørgsmål, du stiller, og jeg kan heller ikke give dig et helt klart svar. Hvorvidt man bør prøve at ændre noget ved sig selv, tror jeg, afhænger enormt meget af situationen. Nogle gange vil man efter et forhold opleve en lyst til at ændre sig. Måske man gerne vil ændre nogle dårlige vaner, eller blive bedre til at håndtere konflikter. Efter et brud kan man måske også komme til at føle, at man ikke helt kan huske, hvem man egentlig er. Når man er i et forhold bliver man vant til at tage stilling til et andet menneskes tanker og følelser hele tiden, og på den måde ændrer man sig måske også en smule, mens man er i forholdet. 

Om man skal ændre på sig selv for at få en ex-kæreste tilbage, synes jeg er en lidt farlig tanke. Du skal jo være dig, og så skal du være kærester med én, der elsker dig fordi du er dig. Hvis ikke du føler, du kan være dig selv i forholdet, er det ikke et godt forhold. Samtidig, så kan man godt ændre nogle vaner, man har eller en bestemt adfærd, som man måske ved, ens kæreste har haft det svært med. Men hvis du skal ændre noget ved dig selv, så skal det mest af alt være for din egen skyld. 

Det "at ændre på sig selv" kan være virkelig mange ting, og jeg er ikke sikker på, hvad det indebærer for dig. Man kan som sagt forsøge at ændre sin adfærd og vaner, eller man kan arbejde på at ændre den måde man tænker på. Men det er noget sværere simpelthen at ændre hvem man egentlig er. Og jeg synes heller ikke, det lyder sundt at føle, at du skal ændre hvem du er, for at være sammen med hende. Til gengæld kan det nogle gange være godt for alle, hvis man ændre sin adfærd og sine tanker på nogle områder. 

Jeg håber, mit svar giver mening for dig. Held og lykke. 

Kærlig hilsen

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program