Er hun meget sur på mig?

brevkassespørgsmål

Er hun meget sur på mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 2 år 8 måneder siden

Her kommer lige en lidt lang historie En pige som jeg har kendt hele livet er blevet sur på mig. Vi kender hinanden igennem vores mødre som selv er barndoms venner, og vi kender hinanden på den måde at vi kun så hinanden og snakkede sammen når der var konfirmationer og og fødselsdage. Men så her for 9-10 måneder siden begyndte vi at skrive en del mere sammen, og i starten tænkte jeg ikke så meget over det. Men efter ca 2 måneder skriver hun så at hun kan lide mig, altså virkelig godt lide mig, og det kom som et kæmpe chok for mig for havde slet ikke set det komme :/ så jeg svarer lidt komisk i håb om at hun mente som venner... Men det fortsatte så i lang tid hvor hun blev ved med at spørge ind til hvor vi nu stod, og hvad vi var osv, men jeg holdte mig meget tilbage og svarede udenom indtil hun ikke kom med de, i midt hovede dumme spørgsmål.. Det var så over og tror da også hun tog det rimeligt fint for vi snakkede og skrev stadig sammen de næste 3-4 måneder.. Nu har i så fået lidt af hvad der er sket mellem i en godt stykke tid men det jeg har brug for hjælp til kommer her. For jeg skriver en dag til hende at min mobil er blevet dårlig og går nok snart i stykker, så hvis jeg ikke svarede hende på et tidspunkt så vidste hun det jo nu. Og som jeg selv lidt havde regnet ud så gik den i stykker og jeg havde hverken mobil eller computer på daværende tidspunkt. Så jeg endte med ikke at skrive til hende i næsten 2 uger tror jeg indtil jeg havde fået en ny mobil. Og det første jeg gør da jeg fik den var at skrive til hende, hun var i skole så tænkte ikke så meget over at hun ikke svarede med det samme, men dag blev til nat og hun svarede stadig ikke. Dagen efter skirver jeg så en lidt lang besked til hende hvor jeg slutter af med at skriver, "er du ikke nok venlig at svare" og det gør hun så! Men hun er sur, fordi jeg "ignorerede" hende hvilket jeg jo ikke gjorde.. Og vi skriver lidt frem og tilbage, indti jeg så slutter af med en besked hvor jeg sir "du må tro hvad du vil, men det gør squ ondt at du rent faktisk tror at jeg ville ignorer dog med vilje" som hun ikke har svaret på.. Hjælp?

Svar: 

Kære du,

Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver her - venskaber og følelser kan nemlig være en yderst sprængfarlig cocktail, som mange stifter bekendtskab med, på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Når der kommer følelser mellem venner kan det hurtigt blive noget rod, som også er det du har oplevet. Og det kan være endnu sværere at navigere i, når det kun er den ene part, der har følelser for den anden, men følelserne ikke er gengældte.

Du skriver, at det primære problem lige nu ikke så meget er selve følelserne, men mere det, at din veninde er blevet sur på dig, fordi du ikke svarede hende i en periode på ca to uger. Dette på trods af, at du havde forberedt hende på, at din telefon var ved at gå i stykker, og du ikke havde mulighed for at svare hende når det skete. Hun godtager imidlertid ikke din forklaring, hvilket har gjort dig ked af det, og måske også lidt frustreret, hvilket er forståeligt nok. Men hvis vi et øjeblik prøver, at se bort fra hvad der reelt er sket, og i stedet ser på, hvordan hun måske har oplevet det, kan det være, at vi kan blive lidt klogere på, hvorfor hun reagerer som hun gør.

Du skriver, at hun for 7-8 måneder siden fortalte dig, at hun har følelser for dig, og begyndte at skrive mere intenst til dig. Du skriver også, at du blev overrasket over det, og at du hele tiden, på en rolig og ordentlig måde, har fortalt hende, at følelserne ikke er gengældte. Efter det er I fortsat med at skrive sammen, og det lyder til, at det er foregået meget stille og roligt. Ud fra det du skriver, antager jeg, at din veninde stadig har følelser for dig. Derfor kan det for hende have virket som en søforklaring, at din telefon gik i stykker, og du ikke kunne skrive. Hun kan have tolket det som en dårlig undskyldning for, at afvise hende og slippe for at skrive til hende. Hvis det er hendes tolkning af situationen, er hun formentlig blevet ked af det, såret og skuffet. Og efterfølgende vred og sur. Og det kan forklare hvorfor hun stadig er sur nu.

Og fra hendes synspunkt, er hun også i sin gode ret til at være sur. Men nu er sagen bare den, at din forklaring er reel nok. Så nu står hun på den ene side, og er sur og ked af det over, at du har afvist hende, og du står på den anden, og er frustreret over, at hun ikke tror på, at din telefon rent faktisk var gået i stykker, og du ikke kunne skrive til hende. Og hvad gør man så?

Hvis du gerne vil bevare jeres venskab, tror jeg det bedste du kan gøre, er, at blive ved med at kontakte hende. Bliv ved med at skrive til hende, og forklare hende hvordan tingene hænger sammen. Fortæl hende, at hvis hun tror det var en dårlig undskyldning for ikke at skrive til hende, så kan du godt forstå, at hun er blevet vred og ked af det. Men fortæl hende samtidig, at det var reelt nok, og at hun var den første du skrev til, så snart du havde fået en ny telefon.

Du har ikke noget i klemme og har været ærlig hele vejen, så det synes jeg du skal fortsætte med. Med ærlighed og med rummelighed kommer man længst. Og det er helt i orden, at du fortæller hende, at du bliver ked af, at hun ikke tror på det. Ligesom det er helt i orden, at hun bliver ked af det, når hun tror, at sandheden er en anden end den er. Derfor er det også vigtigt, at I er rummelige over for hinandens følelser, at I er ærlige og at I ikke giver op, før I har fået redt misforståelsen ud, så I kan lægge det bag jer og fortsætte jeres venskab.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig masser af held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program