Kæreste dig, 

Puh, det lyder som en forvirrende og hård situation, du står i. Kærlighed er det skønneste, men også noget af det, der kan gøre os aller mest ulykkelige. Den kan nærmest blive en afhængighed, og når den bliver taget fra os, kan det være svært at fungere. Humøret er lavt og tankerne smertefulde. Det er helt normalt, at du har det, som du har det, for det er svært at være fra hinanden, og svært at acceptere, at jeres liv pludselig er mere seperate. Så længe én af jer er på efterskole, kommer forholdet til at være anderledes. Når man er den, der ikke er på efterskole, kan det føles som om, man er blevet efterladt og glemt. Det kan være svært at vide, at den anden oplever en masse, og at man ikke er en del af det. Det er vigtigt, at man hjælper hinanden igennem det, og at der er plads til at være ked af det. Det er vigtigt, at du fortæller din kæreste, hvordan du har det, så han kan hjælpe dig med at komme igennem det. På samme måde, er det vigtigt, at du er der for din kæreste, når det er dig, der er på efterskole. Måske det kan være en hjælp for dig at prøve at fylde din hverdag lidt ud med nye ting? Starte en ny hobby, en fritidsaktivitet, en sport, se dine venner. På den måde sker der også en masse ting for dig, og det kan måske gøre det nemmere at acceptere, at I er fra hinanden. 

Du stiller et meget stort spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Det er et spørgsmål ingen kan svare på lige nu. Du kan tænke på det så meget du vil, vende og dreje det fra alle perspektiver, men du kan ikke finde ud af svaret lige nu. Det vil du ikke kunne på noget tidspunkt med nogen. Det er en del af kærlighed - vi kan ikke forudsige om den holder. Måske holder den resten af jeres liv, måske holder den kun til i morgen. Du siger, at I gerne begge to vil have det til at holde, og det tænker jeg er et godt tegn. Der er ikke meget andet at gøre end at vente og se, hvordan I har det med tiden. Husk, at snakke sammen om hvordan I har det, også hvis jeres følelser ændrer sig. 

I kærlighed kan man nogle gange blive blind for smerten og kæmpe en uendelig kamp, der i virkeligheden nedbryder én mere end man aner. Man kan blive så fokuseret på den lykkelige fremtid man håber på at have sammen, at man lader sig selv være ulykkelig i alt for lang tid i nuet. Det er ikke meningen, man skal være mere ulykkelig end lykkelig i et forhold. Det kan være rigtig svært at afgøre, hvor meget man skal kæmpe og hvornår nok er nok. Det er vigtigt, at du husker på dig selv i det her. Din lykke er vigtig. Du skal være glad. Dit forhold skal være en bonus i dit liv, ikke noget der gør ondt. Giv det lidt tid, men husk altid på det. 

Jeg håber, at mit svar hjælper dig, og så ønsker jeg dig kærlighed og lykke. 

Sophie