Deprimeret og lavt selvværd

brevkassespørgsmål

Deprimeret og lavt selvværd

brevkassespørgsmål af
Pige
14 år
Oprettet 2 uger 6 dage siden

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, fordi jeg har virkelig svært ved
at snakke om det her men jeg har virkelig brug for hjælp.
Jeg har i snart et halvt år nu følt mig rigtig trist og ked af det hver
dag. Jeg føler at hver dag er den samme og jeg føler mig virkelig tom
indeni.

Det er svært at forklare - jeg føler mig følelsesløs, fortabt, trist og
hver dag virker bare så urealistisk som om jeg drømmer og jeg venter på at
vågne fra et mareridt.
Det er så svært at vågne op hver dag fordi jeg føler ikke der er noget at
se frem til og at jeg ligeså godt kan give op. Det begynder at føltes som
en straf at stå op hver dag.
Jeg har ikke rigtig nogen grund til at være ked af det og det er svært at
forklare hvad der lige præcis går mig på, fordi det har været sådan her
så længe nu og jeg kan ikke huske sidste gang jeg har været glad. Jeg
føler at hver dag gentager sig sådan: stå op, arbejde, spise, gå i seng.

Jeg har virkelig svært ved at forklare det så undskyld hvis det ikke giver
mening. Jeg er bare så træt af livet og træt af at være ked af det hele
tiden. Jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det fordi jeg
føler ikke de vil forstå det eller bare sige det er en periode eller fordi
jeg er teenager. Men det er ikke en periode, fordi jeg har haft det sådan
her i et halvt år nu, og jeg prøver hver dag at starte forfra og være glad
men alting føltes bare så tomt og trist. Jeg venter bare hver dag på den
næste indtil der ikke er flere....

Det skal også lige siges at jeg konstant tænker på hvordan min krop ser ud
og om jeg er god nok. Jeg har flere gange stoppet med at spise i små
perioder, så min mave er altid lidt underlig på grund af mine madvaner. Jeg
planlægger altid om aftenen inden jeg går i seng hvad og hvor meget jeg
skal spise næste dag. Mit forhold til mad er virkelig dårlig og jeg
fortryder altid hver gang jeg har spist. Det er mega irriterende at jeg ikke
bare kan nyde min mad uden at få det dårlig med mig selv bagefter.
Derfor er jeg også begyndt at være virkelig træt hver dag og svimmel. Jeg
har fået adskillige migræne anfald på en kort periode så jeg skal snart
til lægen med det. Jeg forstår bare ikke hvorfor ingen opdager hvor
dårligt jeg har det, så nogen gange ønsker jeg bare at der sker et eller
andet forfærdeligt der gør at folk opdager hvordan jeg har det, men jeg har
ikke lyst til at fortælle det til nogle...?

Tak på forhånd :) 

Svar: 

Kære du

 Tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver herind og at du beskriver hvordan du har det. Det giver god mening, det du skriver - og det lyder bestemt ikke rart, at føle sådan, som du gør.

Du skriver, at du ikke rigtig har nogen grund til at være ked af det og, som jeg forstår det, ved du heller ikke hvad det helt præcist er, der går dig på. Det er heller ikke sikkert at der nødvendigvis er en årsag til, at du har det sådan, som du har det - der kan være mange ting der spiller ind. Men hvis du har lyst, kan du evt. prøve at tænke over, om der er sket noget i dit liv i løbet af de sidste års tid, som kan have haft en indflydelse på, at du har det så dårligt. Det kan også være noget indre, som har haft indflydelse på det. Det lyder til, at der er en del ting der fylder i dit hoved for tiden og at der er en del negative og ubehagelige tanker der kører på repeat hos dig - eksempelvis dårlige tanker om din krop, om dit madindtag, om din hverdag og om livet generelt. Det kan være svært at sige hvad der kan have været med til at sætte skub i de negative tanker, men når først man er begyndt at have mange negative tanker om sig selv og sit liv, kan de være svære at sætte en stopper for igen. Men, at tænke så mange ubehagelige tanker hele tiden, kan faktisk være ret så energikrævende, så jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig træt og fortabt. Ud fra dit brev, virker det også lidt som om, at du er lidt irriteret på dig selv over, at du har det skidt, fordi du ikke ved hvorfor du har det sådan. Jeg tror det er vigtigt, at du, selvom du ikke ved hvad der er årsagen til at du har det skidt, lader være med at være irriteret på dig selv og tænke negative tanker om dig selv. Hvis du kan, så prøv at sig til dig selv at du er lige som du skal være og at du er god nok, præcis som du er.

Du skriver også, at dit forhold til mad fylder meget og at du er meget optaget af, hvordan din krop ser ud og af hvad du spiser. Det lyder til, at du selv har gjort dig en del overvejelser omkring dit eget forhold til mad og at du selv er træt af, at det skal fylde så meget for dig. Her vil jeg igen sige, at det er vigtigt at du ikke er så hård ved dig selv og at du prøver at finde ro i, at din krop er lige som den skal være. Det er vigtigt, at du får noget at spise og at du ikke straffer dig selv, ved at lade være med at spise. Hvis man ikke får varierede og regelmæssig måltider, kan det også påvirke ens psyke og være med til at gøre, at man føler sig træt, trist og modløs. Du skriver også selv, at du har fået adskillige migræne anfald på kort tid og at du er træt og svimmel, fordi du ikke får nok at spise. Derfor er det virkelig vigtigt, at du får nok at spise. Jeg håber at du kan prøve at lade være med at tænke negativt om dig selv, hver gang du spiser, for det fortjener du ikke. Prøv at se om du kan vende tankerne om, til at tænke, at du er lige som du skal være og du fortjener at belønne din krop med at spise gode og sunde madvarer. Så længe du sørger for, at dit madindtag er varieret og balanceret, så er det lige som det skal være og det er ikke noget som bør fylde så meget. Da jeg læste dit brev, kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på, om dit manglende indtag af mad, kan være en måde at prøve at få dine omgivelser til at se, at du virkelig har det skidt og gerne vil have deres hjælp? Det er ikke sikkert, det er sådan det forholder sig, det var bare en overvejelse jeg fik. Du skriver også, at du ikke kan forstå, hvorfor der ikke er nogle der opdager hvor dårligt du har det. Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have dine omgivelser til at indse at du har det skidt, for det er bestemt ikke rart at gå rundt med alle de tanker og følelser selv. Samtidig har du ikke lyst til at fortælle dine forældre eller nogle andre om det.  Jeg synes dog alligevel, at du skal prøve at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Jeg er sikker på at de har et stort ønske om at du skal have det godt, så forhåbentlig vil de være lydhøre og prøve at hjælpe dig så godt som de kan. En anden mulighed er, at du prøver at snakke med din læge om det. Når du alligevel skal til lægen med dine migræneanfald, kunne du også prøve at fortælle lægen om, hvordan du har det. Din læge kan tilbyde dig små samtaleforløb og kan også, hvis nødvendigt, henvise dig videre til en psykolog. Bare det at få fortalt om de svære følelser, kan være med til at gøre dem lettere at klare. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt at du får lettet dit hjerte og måske får nogle redskaber til, hvordan du kan vende de mange negative tanker. Der er også flere forskellige muligheder for gratis rådgivning. Du er altid velkommen på Cyberhus chatten, som du finder her. Derudover tilbyder Headspace også gratis rådgivning i deres centre og online.

Du skriver også i dit brev, at du føler at alle dage er ens og at der ikke rigtig er noget at se frem til. Jeg kan sagtens forstå, at det ikke må være rart at føle sådan. Jeg går ud fra, at du går i skole til hverdag, men jeg ved selvfølgelig ikke hvad du bruger dine weekender på. Måske kunne du begynde til en eller anden form for fritidsaktivitet, hvis du kan komme i tanke om noget, som du synes kunne være sjovt. En anden mulighed er, hvis du kan komme i tanke om noget som du rigtig godt kan lide at lave eller som du godt kunne tænke dig at prøve, at planlægge en dag eller en weekend, hvor du gør netop dette - eller bare planlægge en dag, hvor du forkæler dig selv med alle de ting du godt kan lide at lave/gøre. Måske kan du også få dine forældre med på det? Jeg synes i hvert fald det er vigtigt, at du siger til dig selv, at du fortjener at gøre noget godt for dig selv engang imellem - måske vil det også kunne være med til, at det hele ikke bare føles som "sur pligt".

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk, at du altid kan skrive herind igen, hvis du har brug for mere rådgivning.

Mange hilsner Nanna

cyberhusnannas billede
Nanna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program