Brevkasse
Brevkasse
Kære brevkasse
Jeg står i et dilema eller rettere sagt : en forvirring.
Jeg var forleden dag i færd med at øve på boldbanen ( jeg dyrker sport ) , da en tidligere træner kommer hen til mig og vil have en snak. ( jeg har haft en stalker og har dermed været nødt til at informere der hvor jeg kommer og går om stalkeren hvis der skulle ske nogte. der er ikke sket noget og stalkeren er stoppet . Jeg er elite og hende og jeg har rejst rundt og dyrket sport , hun har nærmest opdraget mig i sportens verden eftersom jeg blev fjernet hjemmefra i en tidlig alder og dermed ikke havde andre end hende i en periode.
Jeg har altid set op til hende og vægtet hvad hun siger og nærmest basere hele min karriere på hende ( jeg er proffetionel sportsudøver ).
Hun starter med at komme bragende ind i rummet ( som kun hun kan ) og indleder snakken. Hun påbegynder at jeg gør alle omkring med bekymret og at hun kan se på facebook at jeg er ked af det ( hvilket jeg ikke har skrevet men jeg ved godt nu hvad det handler om ) og at jeg rander rundt på banen og ingen ved hvad jeg vil. At ingen må hjælpe mig og komme tæt ind på mig. Hun siger kort og godt at jeg er et koldt menneske som ikke vil have hjælp , men som alle kan se lider..
Jeg er godt klar over jeg er et forholdsvis privat menneske og hun har ret i at jeg ikke plabrer til alle og enhver om hvordan jeg går og har det . Men her er triggeren : således er hun også ! hun er endnu værrer end mig , mindst 10 gange værrer , hvor tror hun jeg har det fra ?? !.
Jeg forstår ikke hvordan hun kan klandrer mig således , når hun selv er kold som en is tap. Og privat som den sikreste bank lås.
Jeg har egentlig fået den ordnet med hende , men jeg kan stadig ikke forstå det . Hun er ikke til at snakke med om sådan noget , så meget som lugter hun følelser sætter hun sig i sin bil og drøner afsted.
Skal jeg sige til hende at jeg holder af hende ? jeg har fortalt hende hun ikke er uessentiel for mig og har egentlig givet mig ret.
help....
p.s
Hun har fået et helt junior hold til at græde og et par voksne mennesker ved at skælde dem ud når de har det skidt. Hun ringede sågar til en gymnast og råbte af hende i telefonen da hun havde en slem depression. Hun er kort sagt sikkert det isbjerg der sænkede titanic ( r.i.p )
Kære Ondra,
Tak for dit brev her i brevkassen. Det lyder som noget af en situation, du er havnet i med din træner, og at der samtidig, er sket mange ting i dit liv, som ikke har været nemt.
Jeg kan godt forstå, at du bliver lidt forvirret, når din træner taler sådan til dig, og siger at du er kold, når hun selv er på samme måde.
Sommetider kan andre mennesker godt blive trigget af at se en adfærd, som de selv har, hos andre. Det kan handle om, at din træner ønsker, at du gør noget andet - at du ikke er så kold eller reserveret - måske fordi hun egentlig selv ville ønske, at hun ikke var sådan, men hun har bare ikke en god måde at sige det på. Selvom man måske skulle tro det, så er det langt fra alle voksne, som har lært at håndtere deres egne følelser, og ud fra det du skriver, lyder det som om, hun har rigtig svært ved det. Det er ikke sikkert, at hun er helt klar over, hvordan det hun siger og gør bliver opfattet, eller også ved hun det, men det er ikke vigtigt for hende, og hun prioriterer ikke at ændre det. Det lyder generelt som om, hun ikke er den bedste til at kommunikere på en ordentlig måde, og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig ramt og såret over de ting, hun har sagt, selvom I har fået talt om det. Jeg tænker, at du kan prøve at mærke efter, om der er mere/andet, du har brug for at I taler om, så luften er helt renset, og der ikke er nogle klemte følelser mellem jer.
Du spørger, om du skal sige til hende, at du holder af hende. Det tænker jeg godt, at du kan gøre, hvis det er sådan, du har det, og det er vigtigt for dig at få det sagt. Sådan kan du vise hende, at du ikke er kold og lukket. I dit brev lyder det til, at hun har betydet meget for dig, også selvom I har jeres uenigheder. Det er ikke til at sige, hvordan hun tager i mod det, og derfor skal du måske forberede dig på, at det kan være, at hun synes, det bliver for følsomt. Hvis du fortæller hende, at du holder af hende, håber jeg, at hun tager i mod det positivt.
Til sidst vil jeg opfordre dig til at øve dig i at åbne op overfor andre. Det kan være vildt svært og grænseoverskridende at fortælle andre om sit inderste, men det er rigtig sundt og vigtigt at kunne dele, hvordan man har det, både alt det gode og alt det som er svært, så man kan få hjælp til det, man har brug for, og så man ikke går med det selv og føler sig alene.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
De bedste hilsner
Jeanette