Har du styr på, hvordan du spotter misinformation og fake news?

blogindlæg

Har du styr på, hvordan du spotter misinformation og fake news?

Skrevet af
Netliv
Oprettet 7 måneder 2 dage siden

Der findes et hav af informationer om alt, man kunne tænke sig på sociale medier og på nettet generelt. Desværre er det ikke al information der er sandt, og det kan nogle gange være svært at vide, hvad der er op og ned. Det kan være ret problematisk, for når mange af os skal finde viden eller blive klogere på noget, der har betydning for de beslutninger, vi træffer, så søger vi på nettet. Men særligt de seneste par år har der været rigtig meget misinformation på nettet og sociale medier - eksempelvis i forbindelse med coronapandemien og det amerikanske præsidentvalg i 2020. I indlægget her vil vi forsøge at gøre jer klogere på, hvordan I spotter misinformation og fake news.

Forskellige typer af information.

Vi har alle ret til at ytre os om det, vi har lyst til (medmindre det, vi siger, bryder sig mod loven). At vi har ytringsfrihed er en vigtig grundsten i vores demokratiske samfund. Det betyder dog også, at der findes meget forskellig information rundt omkring. Grundlæggende kan vi inddele information i de her kategorier: Sandhed, misinformation, disinformation og fake news. Og lad os lige få helt styr på, hvad de forskellige betyder:

  • Sandhed: Det giver måske sig selv, men vi kan alle have forskellige sandheder. Derfor kan man skelne mellem "objektive sandheder" og "personlige sandheder". Personlige sandheder er et spørgsmål om hvordan den enkelte opfatter eller oplever noget, og objektiv sandhed er bekræftede, videnskabelig fakta. At jorden er rund er et eksempel på noget, som er videnskabelig fakta og som derfor ikke kan være til diskussion. De sande informationer, er dem som vi kan bevise videnskabeligt. Men vi kan godt have forskellige versioner af sandheden i forhold til fx hvordan en samtale eller begivenhed fandt sted, eller hvordan en person er.
  • Misinformation: Misinformation er usand information, som bliver delt, fordi man tror det er faktuel viden. Det er typisk for misinformation, at den der deler det, har misforstået eller mistolket noget - det deles ikke i en dårlig hensigt.
  • Disinformation: Disinformation er, når usand information deles bevidst. Det er altså ukorrekt information, som bevidst produceres og deles for at mislede, bedrage eller forvirre andre. Der kan være mange forskellige intentioner med at dele disinformation - det kan eksempelvis være økonomi, magt eller at man bare gerne vil fremme et bestemt synspunkt. Disinformation har en del lighedspunkter med fake news.
  • Fake news: Fake news er information eller historier, som udgiver sig for at være nyheder, men er i virkeligheden usandt eller opdigtet. Fake News kan derfor være særlig svært at gennemskue og begrebet bliver heller ikke altid anvendt korrekt. Den tidligere præsident i USA, Donald Trump, havde eksempelvis lidt problemer med at bruge begrebet rigtigt. Han kaldte det ofte for fake news, hvis der var nogle medier eller nyheder, som han ikke kunne lide eller som ikke passede med hans egen opfattelse af tingene - hvilket naturligvis ikke er det, begrebet dækker over. Fake news bliver ofte udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og derefter bliver de spredt på sociale medier af brugerne selv. Men man kan også finde fake news på rigtige nyhedsmedier, og det bliver rigtig problematisk, da de fleste af os regner med, at nyheder der bliver udgivet af nyhedsmedier er blevet tjekket grundigt inden de deles.

Hvorfor deler nogen fake news og misinformation?

Misinformation florerer i høj grad på sociale medier. Ofte bliver misinformationen delt af vores venner, familie eller andre, som vi stoler på. Derfor er vi heller ikke lige så meget på vagt, som vi måske ellers ville være overfor informationen. Misinformation spredes derfor ikke i en ond mening, men er ofte et udtryk for, at folk kommer til at slå den kritiske sans fra, eller misforstår eller mistolker nogle informationer. Rent psykologisk kan vi som mennesker godt lide, at vi kan se en sammenhæng i verden. Vi kan godt lide når tingene giver mening, og her kan både misinformation, men også disinformation, fake news og konspirationsteorier blive en måde at få verden til at give mening. Mange har også en tendens til helt ubevidst at håndplukke de informationer, som bekræfter det, vi i forvejen tror på eller tænker. Det kan igen gøre, at vi bliver mindre kritiske overfor den information, som bekræfter det, vi tror på. 

En måde hvor misinformation og disinformation får liv på sociale medier, er gennem de store sociale mediers algoritme eller markedsføringsmodel. Når vi klikker rundt på nettet efterlader vi os digitale fodspor, som sociale medier bruger til at finde ud af, hvad vi skal præsenteres for af reklamer, nyheder eller informationer. Så har man vist en interesse for et emne eller en holdning, vil man blive præsenteret for mere information med samme emne eller holdning, på eksempelvis Facebook. Det kan altså være med til, at man bliver ved med at blive bekræftet i sine holdninger eller synspunkter. Så det betyder altså, at sociale medier som Facebook også har et stort ansvar for, at der florerer misinformation, disinformation og fake news. Og det kræver altså, at vi er kritiske og på vagt overfor den viden vi ser på fx sociale medier, da man ikke kan vide sig sikker på, om informationen er blevet tjekket for om den er sand eller ej inden den er blevet delt videre. 

Hvordan kan vi genkende misinformation?

Det er vigtigt, at man kan skelne mellem de forskellige former for information, da vi netop er mange, der bruger information vi finder online til fx træffe beslutninger eller bekræfte, at vores meninger, værdier og synspunkter er gode. Så her er en guide, du kan bruge, når du støder på information: 

1. Tjek kilden

Undersøg siden, informationen kommer fra, linket og nyhedens forfatter. 

2. Læs videre

Mange læser kun overskrifter på nyheder, men de kan godt være vildledende, og forkerte. Så læs artiklen eller historien for at se, om overskriften holder, og så man ikke kommer til at drage forhastede konklusioner fra eksempelvis en overskrift eller en introtekst. 

3. Tjek datoen

Er nyheden aktuel? Hvis det er en ældre nyhed, kan det være med til at vildlede eller måske er det forældet viden.

4. Er det en joke? 

Nogle artikler er satire, eller skrevet for sjov. Vær helt sikker inden du deler eller tror på det, der står.

5. Kig indad

Mærk efter, om dine egne overbevisninger og holdninger påvirker din dømmekraft og tillid til det, der står. 

Det er generelt altid en god idé at mærke efter, om en historie eller nyhed virker sandsynlig - hvis der er noget ved historien som virker mystisk eller for godt til at være sandt, så kan det ofte være fordi det simpelthen ikke er sandt. Videnskab.dk har lavet en lille test man kan tage. Her kan du teste hvor god du er til at spotte falske nyheder. Find testen her

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvordan du spotter ukorrekt information. Med al det, der sker i verden i dag, så er det bare så vigtigt, at vi ikke tror på hvad som helst, men er kritiske og grundige, når vi læser nyheder. 

Som altid er du velkommen til at kommentere, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller oplevelser, du gerne vil dele. 

Mange cyberkram, Netlivsbloggen 🤗

Kommentarer

Jeg kom en gang til at se en grim video i en gruppe. Det var virklig ulækker og jeg har aldrig glemt det. Ser nogen gang billedet før jeg skal sove. Vil så gerne gøre noget ved det så jeg kan glemme det. Har du nogle råd til mig om det?

20

Hej Trine.
Jeg tror mange kan genkende din oplevelse med, at hvis man har set noget ubehageligt på et eller andet tidspunkt, så dukker det pludselig op på de værst tænkelige tidspunkter, fx lige inden man skal sove, og det kan være så svært at få det billede ud af hovedet igen, når man ligger for sig selv og der ikke er andet, der kan distrahere en. Det kan være svært at slette billedet fuldstændig, men der kan være en grund til, at lige præcis det her billede fra den video, som du har set, dukker op. Det kan være fordi, du ikke har bearbejdet oplevelsen, og derfor ligger det stadig og rumsterer i dit hoved. Så det bedste du kan gøre, det er altså at prøve at bearbejde den her oplevelse med videoen. For mange hjælper det at tale om det, man har set. Altså virkelig bare tale det igennem. Det kan være med en voksen, du har det godt med fx en lærer, dine forældre eller et andet familiemedlem. Det kan også være en veninde. Selvom det lyder simpelt, så kan man bearbejde en ubehagelig oplevelse bare ved at tale det godt igennem. Det kan få det ud af systemet, så det netop ikke dukker op, når man skal sove.

For nogen hjælper det også at snakke om baggrunden for det, man har set, og det afhænger af, hvad det er videoen, du har set, har handlet om. For nogen hjælper det at tænke rationelt omkring det, altså at det her ubehagelige man har set, ikke kommer til at ske for en selv, fordi sandsynligheden er så lille, eller det er foregået i et andet land osv osv. Eller også prøve at finde ud af, hvorfor det lige præcis er det her, der har været så grænseoverskridende for en.

Hvis du oplever, at det ikke hjælper at tale om det, eller indtil du har fået talt om det, så kan du prøve at finde på et andet billede, klip, sang, minde eller lignende, som du kan "tvinge" dig selv til at tænke på, hvis billedet dukker op igen. Det må gerne være noget, som normalt gør dig glad, eller også bare noget, som kan få dig til at slappe af. Det kan også være dine bedsteforældre, et dyr, hvad du skal have på i morgen, eller hvad du spiste til aftensmad. Men noget som kan distrahere dig, og som der ikke er for mange følelser i. Det kan være svært at tvinge en til at tænke på noget andet, men hvis du kan prøve at forberede det på forhånd, så kan det måske være nemmere.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd og tanker. Selvom det måske ikke er det fedeste at tale om, så kan det bare virkelig hjælpe med at få bearbejdet det, du har set, så det håber jeg, at du vil prøve af.

/Netlivsbloggen

20

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program