Digital selvskade og online fællesskaber

blogindlæg

Digital selvskade og online fællesskaber

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 3 måneder siden

To sider af samme sag

Tusind tak for en skøn aften i gruppechatten. I var virkelig seje til at støtte hinanden og dele jeres oplevelser, tanker og følelser. Der var 18 unge forbi chatten, og vi havde besøg af Julie og Christine som gæsterådgivere.

Chatten handlede om digital selvskade og online fællesskaber, og vi kom omkring rigtig mange ting. Vi fik også muligheden for at opleve, i chatten, hvordan at ord nogle gange kan blive misforstået på skrift, og at det ikke altid er nemt at vide præcis hvad man må og ikke må, når man er online. I den forbindelse snakkede vi både om falske profiler: "Jeg tænker mere at det handler om at man udgiver sig for at være en anden end man er, og derfor kan ødelægge den andes tillid til andre fremover.", om at dele noget videre som man havde fået sendt: "Selvfølgelig handler det også om at man krækker den andens privatliv ved at sige ting videre, det er også forkert." og om hvordan at det kan være svært at aflæse andre online: "Jeg tror at det er svært at finde ud af hvornår man gør nogen kede af det."

Selvom at der var mange af jer som havde haft nogle svære eller ubehagelige oplevelser online, så var der også mange af jer som fremhævede det gode ved de digitale fællesskaber. En af jer skrev: "Altså et eksempel kunne være, at jeg er virkelig genert, så da jeg startede på min uddannelse, var det rigtig svært for mig med det sociale, men hvor jeg så startede ud med at skrive til folk online, også lærte dem at kende på den måde - så det var mere trygt i virkeligheden. Men også bare prøve nogen sider af sin personlighed af, se hvordan andre reagerer, hvis man gør sådan og sådan eller siger sådan og sådan"

Så nettet indeholder både rigtig mange positive ting, men har også nogle negative sider som måske endda kan være sværere end hvis man står i det samme offline. 

Selvskade

Det her var den sidste chat om selvskade i denne omgang. Jeg håber I har fået noget ud af de tre chats, og jeg vil opfordre jer til at komme med flere gode bud på nye emner til gruppechatten. Vi har f.eks. ikke så meget planlagt til november eller december, udover en chat som skal handle om at være udsat for vold, og hvor vi får besøg af Bryd Tavsheden. 

Vi vil så gerne finde emner som passer til jer. Der er flere som har udtrykt ønske om at vi laver noget som er mere børnevenligt. Så jeg vil foreslå at vi laver en chat i november som er mere målrettet til de helt unge mellem 9-13. De ældre unge er stadig velkomne, men der skal tages ekstra hensyn den aften. Hvad tænker I om det?

I næste uge

De næste to gange er det Sophie som er rådgiver. I næste uge er der åben chat, så I unge bestemmer emnet. I oktober starter vi et tema om at være barn eller ung i en familie, hvor der er problemer med alkohol eller stoffer. Vi får besøg af Kurt Kyed, Lotus Turell og to behandlere fra Projekt Brus

Vi ses igen om 3 uger. Jeg glæder mig!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Syntes det en god ide så kan vi lytte til børne måske de os har mange problemer vi ikke går og tænker over børn har

261

Kære dig

Rigtig godt sagt. Måske vi også kan snakke om hvad børn gerne vil have at man gør enten som voksen eller fx søskende, hvis de har brug for hjælp :) 

Kærlig hilsen 

Rådgiver Signe

279

Det at lytte til børn er bare idag ikke det man gør men idag fik en dreng på min skole en ny start på livet han var 8 og nogen 11-12årig børn syntes lærne på skolen ikke gad lytte de kontakte kommunen og kommunen har givet børne diplomer og hilsner drengen er fjerne og i trygge rammer så vi kan lære noget af børn os når man træt af dem vi alle har været børn og ved hvordan det er når voksen ikke reager jeg vil spændt glæde mig til at følge med jeg tror der mange der vil fortælle noget der kommer bag på os jeg har selv 3 mindre pleje søsken og jeg lært livet ikke er fair for alle men ved at lytte til børn og ikke afvise kan verden os blive bedre for alle børn og unge skal være glade og ha et godt liv om det så er mobning vold osv så skal man lytte god weekend :)

293

Lige en komtar til det med børnechat hvorfor skriver i hvad syntes i om det alle over 13 vil jo bare humpe det ned det hedder vel bare det er sårn den aften de ynger er gode til at være med i chat hver torsdag så det burde jo os være de ynger der skal ha lov ellers der jo ikke meget ved cyberhus hedder 9-23år kram her fra

272

Kære dig

Jeg forstår godt din bekymring. Jeg har ikke oplevet at de ældre unge (over 13 år) har humpet chatten eller på anden måde gjort det træls for de yngre at være der, eller har givet udtryk for at det vil være dumt med en chat til de yngre.  Jeg er enig med dig i at chatten den aften skal være for de helt unge 9-13 år, men jeg vil heller ikke udelukke dem der er over 13. Jeg er glad for at du deler hvad du tænker om det :) 

Venlig hilsen

Rådgiver Signe

235

Er det så os fra 18-21den chat i november hilsen 9år Lauge

299

Jeg syntes stadig det træls der ikke er en chat for ynger ud over november jeg syntes ikke selvskade p

Og selvmord er fedt at høre på det gir dågli energi/stemnning jeg ny her men at skriv det for ynger kan jeg slet ikke gi jer ret i så vil jeg heller hygge snakke med folk ved headspace

319

Kære dig.

Tak for din kommentar. Jeg er glad for at høre at du er glad for headspace. Vi anbefaler dem ofte :) Jeg kan godt forstå din frustration, selvom at vi først nu er begyndt at høre om behovet for en adskilt børnechat. Indtil videre har børn og unge begge brugt og nydt gruppechatten. Men hvis det fortsætter med at være et behov, vil vi se hvad vi kan gøre. Ift. emnerne selvskade og selvmordstanker, så er det noget som fylder rigtig meget hos mange af vores brugere. Vi vil gerne tilbyde et trygt sted hvor man netop, med god samvittighed, kan snakke om de svære ting. Og jeg oplever hele tiden at deltagerne i gruppechatten støtter og viser omsorg for hinanden - der er sjældent dårlig energi og stemning. Og hvis der er, så sørger rådgiveren for god tone. Har du prøvet gruppechatten endnu? Her på torsdag er der åben chat, så det er jer unge der bestemmer emnet. Prøv at kigge forbi hvis du har tid. 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

293

Kære Lauge

Jeg ved ikke om den stadig skal være fra 18-21. Det kan være at vi netop i den chat skal prøve med en tidligere chat. Måske kl.17-20? Har du måske også et forslag til et emne? Det kan være vi kunne invitere børnetelefonen med som gæsterådgivere :) Jeg vil notere mig hvor mange der deltager, så vi kan se hvilken forskel det gør og om der kommer mange yngre unge :) 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

287

Det bare jeg bor på børnehjem og jeg 9 så jeg skal i seng kl 20 og de tager min mobil og iPad der så kan ike vær med langtid så ja børnetelefonen er god ide jeg haft bisidder der fra

262

Hilsen Lauge

273

Ha ha forde jeg kan skrive så sent nu er forde jeg fri i morgen så må gerne ha min mobil :)) hilsen Lauge

286

Men kl 17 spiser folk vel Signe de fleste gør i kunne åbne chatten fra 17.30 til 20.30 ved godt små skal i seng kl 19.30-20.00 men de støre børn skal vel først kl 20-00-21.00 bare et forslag jeg ikke styr. På så noget med sov tider :) / spise tider. Tænker bare det er sårn ca

272

Kære jer. 

Jeg vil gerne foreslå at vi prøver at afholde en chat i november fra kl.17.30 - 20.30 for de yngre børn 9-13 år. Jeg vil se om vi kan afholde den om tirsdagen fremfor torsdag, så den er mere adskilt. Så er det også nemmere at understrege at den er for børn, selvom jeg ikke vil udelukke de ældre unge. Jeg prøver at kontakte børnetelefonen, men jeg kan ikke love noget. Det er rigtig svært for mig at opfylde alle ønsker, så jeg håber I er ok med min beslutning. 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

303

Rettelse. Jeg ser om den kan blive afholdt en mandag :) 

307

Måske i kunne ligge et opslag op hvor mange fra 9-13 syntes om det og vil være i chatten bare så i ikke sidder med en fra børnetelefonen og så dukker måske 2 op det vil ds være spild af den person og jers tid bare lige en tanke men syntes da det en god ide vi skal jo alle ha en chance og det måske ikke let når man ikke er så gammel og ikke forstår mange ord og kender til /fek... Selvmord selvskade angst osv.

249

Hej!

Vi laver et blogindlæg som vi plejer, for at gøre opmærksom på chatten :) Men først når vi kommer tættere på - jeg skal jo også lige finde en dato, hehe. 

Venlig Hilsen

Rådgiver Signe 

291

Kunne man ikke ikke som idag hvor det valgfrit snakke om noget mere hyggeligt jeg syntes heletiden den hopper over i alt mulige trist jeg savner man kan snakke om mere hyggelig ting sammen det oki men sur ked af det men ender man der langt ude kunne man bar den aften chat i jers private chatte lms osv. Sory hvis jeg støder nogen

285

er det så dig signe der den rådgiver til november eller hende der den anden jeg ike kan huske hvad hedder :) hilsen Lauge ......................................................................................................... :))))))))

288

Kære begge

Jeg tænker at der skal være åben chat den aften, så det er jer unge der bestemmer emnet. Så må vi jo se hvad det ender med. Som allerede sagt, så vil jeg ikke tvinge nogen til kun at snakke om positive ting, men hvis det er dét som I selv byder ind med, så er det jo fint :) Det vil være mig der er i chatten ja :) Og en gæsterådgiver, hvis jeg kan finde en. 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

283

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program