Kampen for studenterhuen!

blogindlæg

Kampen for studenterhuen!

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Det er igen igen længe siden, at jeg har fået skrevet et indlæg, og det beklager jeg meget, men tiden har været meget presset, og der har sket så meget for mig, og ja - der er mange undskyldninger og beklagelser, men det kommer jeg jo ingen vegne med. :)

Sidst ønskede jeg godt nytår, nu kan jeg så ønske god sommer til jer allesamen. :) 

De sidste 2 år har været meget, skal man sige berigende? De har i hvert fald taget tid, og jeg har lært nyt, jeg har haft nedture, jeg har selvfølgelig også haft opture, men sidst af alt, jeg sejrede - jeg kom i mål!

Jeg startede mit liv med at være en glad og livlig pige, der elskede at lege og kendte  ikke til ondskab på den måde. Så blev jeg lidt ældre og fik det svære og svære i skolen - svært ved at læse, stave og ja - skrive sætninger. Alle fag var bare svære! Jeg lærte så at stave, læse og skrive - dog er jeg ikke den mest hurtigste til at læse, men jeg kan! Første lille sejr!

Så kom den næste svære del i mit liv - mobning! Egentlig havde den del allerede været der længe, men det tog sin tid for mig, før det rigtig gik op for mig, hvad der foregik. Hvorfor, ved jeg egentlig ikke. Jeg begyndte at få eksamens angst længe før, at jeg overhovedet behøvede at tænke på eksamen. Alt i alt resulterede det i flere skole skift og jeg gik ud af folkeskolen uden en afgangseksamen. 

Man føler sig ret meget som en stor fiasko! I skoletiden begyndte jeg også nede i Ungerådgivningen og senere blev det til kontaktpersoner, og det gjorde - at jeg kom ud. For jeg var meget isoleret foran computeren på værelset og var meget ulykkelig på alle mulige måder. 

Jeg kom på Produktionsskolen K-U-B-A på Teaterværkstedet med de fedeste lærere/undervisere i hele 2 år, og normalt går man der jo kun i 1 år, men jeg fik chancen, og den er jeg glad for. Så kom jeg på Teaterskole i 3 år og fik de dejligste veninder. Endnu mere sejr! 

Så begyndte den virkelige kamp eller skal man sige den ekstra kamp? I hvert fald påbegyndte jeg noget 9. klasses fag og eksamen og senere lidt FED fag, som så blev pauset af to forskellige uddannelser (Teknisk Designer, SOSU assistenten), som begge blev droppet efter noget tid. Det var ikke lige mig. 

Tilbage på skolebænken hvor jeg fik gjort FED niveauer færdige. Det var en rar følelse, og den 21. Juni 2019 blev jeg optaget på HF, hvilket jeg aldrig i mit liv nogensinde havde turde håbe på! Jeg kom ind! Jeg bestod min første eksamen med et 12 tal i Dramatik og nu er jeg så her. Den 22. Juni 2021 fik jeg huen på hovedet efter 2 års kamp! Dog kun med et 12 tal, men jeg stræber heller ikke efter høje karakterer. Det vigtigste for mig er, at jeg rent faktisk har bestået alle fag, jeg kom igennem og i dag (25. Juni 2021) har jeg været til translokation og kan nu officielt sige med beviset i håndet og huen på hovedet, at jeg gjorde det! Jeg er dimitterede fra en gymnasiel uddannelse! YES YES YES!!! :D 

Dog er rejsen ikke helt slut, efter sommerferien skal jeg tilbage og have ekstra fag. Jeg skal have Matematik på A niveau og Kemi på B niveau. Det skal nok blive fedt. :)

Jeg er i hvert fald stolt af mig selv og virkelig glad for, at jeg gjorde det! Jeg skal dog ikke ud og køre i lastbil i dag, som nogle af de andre fra klassen skulle, men jeg fejres på andre måder. :) Jeg blev fejret på dagen, hvor jeg fik huen på, der var jeg lige ude at spise og i tivoli bagefter. :) Den 3. Juli bliver jeg fejret yderligere, så der skal nok blive en masse fest. :) 

Jeg kommer dog ikke til at lægge huen på hylden efter festerne er overstået, den bliver på hovedet hele sommeren! For mig er det en stor sejr, som jeg er stolt af at vise frem! 

I gammel tid var huen på hovedet indtil man blev kandidat på universitetet, men vi er jo i en anden tid, og jeg tænker, at man helt selv bestemmer, hvornår den skal af hovedet. :) 

Jeg vil ønske alle læserne en rigtig god sommer og ferie, selv skal jeg ikke så meget. Slappe af og game med andre. :) 

- Billedet er btw fronten af min studenterhue. :) 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program