Hvad er mobning?

blogindlæg

Hvad er mobning?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Gruppechat torsdag d.7 januar

I gruppechatten skal vi på torsdag snakke om hvad mobning er, og hvad der sker når man mobber/bliver mobbet. Jeg håber på at høre om jeres oplevelser, uanset om I har været udsat for mobning eller selv har mobbet. Det er super fedt når vi i gruppechatten kan få forskellige perspektiver, og husk nu at det hele er anonymt.  

Følelser

For at forstå mobning, skal vi også snakke om hvilke følelser der er på spil og hvordan man bedst kan beskrive hvordan man har det. Er der f.eks. forskel på hvilke følelser man har når man mobber / når man bliver mobbet? Og kan man sige at den der mobber er ond? Vi skal også snakke om empati - det vil sige evnen til at sætte sig ind i hvad den anden føler - og hvorfor det kan være svært at gøre noget ved mobning, selvom man kan se at personen bliver ked af det.

Følsomme emner

Jeg vil også rigtig gerne høre jeres bud på hvad det kan være svært at snakke om. Ofte vil emner som ens udseende, religion, race, seksualitet og handikaps være rigtig følsomme, og man kan blive rigtig ked af det hvis der bliver sat negativt fokus på det. Derfor vil jeg også gerne høre jer om hvordan man kan snakke om følsomme emner på en pæn måde.

Jeg glæder mig til at se jer i gruppechatten på torsdag kl.18-21

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Fedt du er tilbage :)

893

Tak Nikolaj.

Jeg håber på at se dig i chatten på torsdag!

1239

Nåede det ikke ☺men næste uge...

1312

Jeg håber vi ser dig i næste uge - der snakker vi om digital mobning. Husk det er fra kl.18 - 21 :)

 

1300

Hyggelig chat i aften :)

1271

Jeg synes bestemt også at det var en rigtig hyggelig chat. Tak Emma! Jeg håber på at se dig igen i næste uge.

1382

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program