Online og ked af det
Online og ked af det
D.7 februar inviterer Det Digitale Ungepanel til endnu en chat om dit onlineliv.
Denne gang skal det handle om de ting som kan gøre dig ked af det, når du er online.
Måske er det oplevelsen af, at alle andre altid er på charterferie eller til fest med vennerne? Måske er det mangel på streaks? Eller omvendt, at du har følt dig stresset over at skulle passe alle dine streaks?
Måske er du i tvivl om det var OK at sende det der uopfordrede d*ckpic til hende der fra 3.g, eller måske har du på et tidspunkt fået delt et billede, som egentlig kun var sendt til din kæreste? Måske er det noget helt andet?
Det kan også være at du slet ikke oplever noget dårligt online?
Vi sparker året op med en god snak
Skærm og online-liv har fået en del høvl efterhånden, og mange, særligt de voksne, vil gerne give det skylden for både mistrivsel og psykiske udfordringer. Blandt jer unge har det været mere blandet, og det er lige præcis derfor I skal deltage.
I Det Digitale Ungepanel kommer jeres stemme frem. Vi laver altid en opsamling fra chatten med de vigtigste pointér, og de bliver bl.a. brugt i oplæg til forældre og fagpersoner.
På den måde kan I være med til at gøre alle os andre klogere på jeres onlineliv, og måske kan vi sammen få flere nuancer i spil?
Kom og vær med <3
Chatten er åben d.7 februar kl.19-20.30
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Tilføj kommentar