Hader kommunen!

blogindlæg

Hader kommunen!

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Tja, hvad skal man sige? Jeg tror, jeg har mere end rigeligt at få ud. 

 

Jeg syns, det er vildt for dårligt, at min sagsbehandler slet ikke involverer mig i deres planer om mig og min fremtid. Til det sidste evaluerings møde, sagde jeg tydeligt, at jeg efter sommerferien gerne ville på VUC 9. klasse og dernæst 2 årig HF, men de så mig jo bare som en, der var helt vildt syg: "Jamen, det kan du jo ikke klare, det er jo et stort sted." Jeg fik lyst til at brække mig. Her vil man gerne komme videre med sit liv, og så bliver man næsten mere tilbageholdt?! *Forvirrende!* 

 

Så skrev min far og jeg til min sagsbehandler, jeg har endda to. Og først skrev vi til den ene, som så skrev den videre til den person, der har noget at gøre med den slags. Jaja, fint nok. Jeg fik så også svar noget tid efter fra hende den anden, og hun havde planer om, at hun skulle kontakte det rehabiliterende team, og at der skulle kontaktes en neuropsykolog og psykiatrisk speciallægeerklæring, og så vil hun have, jeg skal søge om pædagogisk støtte under uddannelsen. Øhh, what? 

 

Det der med at man bliver behandlet som en, der er giga syg frem for en, der godt kan nogle ting selv, det er ret så træls. De tror jo fandeme, at man er bindegal oppe i den øverste etage! Godt nok har jeg lidt psykiske problemer, men det er ikke værre end at der er nogen, der disideret er nogen, der er dobbelt så handicappede. Jeg har jo intet imod nogen, der er handicappede, for de kan jo sagtens være søde, men jeg har bare brug for at komme hen til et sted med nogle mere skal man kalde dem fornuftige? Det er selvf også et forkert ord, men jeg ved ikke, hvilket ord jeg skal bruge. Man bliver bare lidt irriteret over en kommune, der ikke involverer en, når de lægger planer omkring en. 

 

Men nu har jeg fået lavet en aftale på VUC på næste fredag, og så er det bare sådan, det er. Jeg skal ud af det system, og det er helt sikkert. 

Kommentarer

Du er langt fra den eneste der hader kommunen. Der er mange grunde. Personligt er jeg vred over den måde de blander sig i borgernes privatliv på. Man har ret til at være et frit menneske, og leve som man vil (uden at skade nogen selvfølgelig.) Der findes ikke kun en måde at leve på, og kommunen har ikke altid ret i deres afgørelser. De har for meget magt og mangler respekt for den enkelte. De er der ikke når man virkelig har brug for hjælpen. Ingen tillid herfra.

14

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program