Åben rådgivning Syd
Kontaktoplysninger
Familieværksted Syd
Tangevej 6
6760 Ribe
Tlf. 76 16 87 76
Samtalerne foregår i tidsrummet:
Onsdag kl. 14 -17
Mulighed for tidsbestilling på telefon 76 16 87 76
Hvad kan du henvende dig omkring
Det er vores erfaring, at børn og unge ofte går med tanker om problemer, de ikke kan se sig ud af. Det kan være ensomhed, mobning, konflikter med forældre, skoleproblemer, usikkerhed, triste tanker og utilfredshed med sig selv. Men der kan også være tale om skræmmende oplevelser, man har været ude for, som man ikke kan slippe, og som giver angst, søvnløshed, hovedpine, mavepine og andet fysisk ubehag. Nogle unge kan også tvivle på, om der er en mening med livet, og andre kan søge hjælp, fordi de synes, at de er i tvivl om, hvorvidt de er på rette vej. Måske bekymrer man sig om kammeraters eller andres alkoholforbrug eller farlige levevis.
Forældre kan ofte være bekymrede for deres barns udvikling. Det kan være tale- eller spiseproblemer eller usikkerhed på, hvad der er den bedste måde at hjælpe barnet på. Mange forældre kan have brug for at tale om de konflikter, de har med deres teenagere, ofte i relation til alkohol, sex, hjemkomsttidspunkter og lign.
Disse og mange andre problemer kan vi hjælpe med i den Åbne Rådgivning. Intet problem er for stort eller for småt.
Hvem er vi
I Den Åbne Rådgivning er det konsulenter fra Familieværkstederne, der taler med dig. Familiekonsulenterne har en uddannelse enten som socialrådgiver eller pædagog med en efteruddannelse indenfor behandlingsområdet.
Alle har tavshedspligt, og der bliver ikke ført journaler. Hensigten med Åben Rådgivning er først og fremmest at give borgerne et hjælpetilbud, der er uforpligtende og forebyggende. Håbet er, at mange problemer kan afhjælpes gennem god rådgivning, inden de vokser sig store. Hvis problemet er for omfattende for den Åbne Rådgivning, eller hvis det kræver en specialviden, som vi ikke har, rådgiver vi om, hvor man så kan gå hen.