Hashtåge

brevkassespørgsmål

Hashtåge

brevkassespørgsmål af
P
15 år
Oprettet 3 måneder 3 uger siden

Jeg er en pige på 15 år, jeg er kæreste med en dreng på 16, som lige er startet på Tradium. Men jeg synes hash er begyndt at fylde alt for meget. I sommers røg jeg også nogle gange sammen med ham og hans venner, men jeg gør det ikke mere. Men han bliver bare ved, han ryger også nogle gange i hverdagene når vi kommer hjem fra skole, inden hans mor kommer fra arbejde. Han synes ikke det er noget problem, men jeg synes han er begyndt at ændre sig og tænker mere på hash, end på mig. Hvordan får jeg ham til at stoppe – er det forkert at sige det til hans mor?

P

Svar: 

Hej P

Det er et svært dilemma du står i, så det er godt du skriver. Hash er rigtig vanedannende, og jo mere din kæreste ryger, jo mere bliver hans hjerne optaget af det.

Det er det du føler som om han er mere optaget af hash, end af dig. Når man ryger hash ændres hjernens fokus og man har svært ved at se på sin egen adfærd og engagement. Du spørger til om det er forkert at sige det til hans mor. Det synes jeg ikke, selvfølgelig bryder du den fortrolighed du har med din kæreste, men du gør det for at hjælpe ham.

Når han ryger så meget som du beskriver, så er der også stor fare for at han ryger ud af skolen, og netop derfor er det en god idé at få andre end kun dig til at hjælpe og støtte ham i at holde op. Ved at sige det til hans mor, går du heller ikke med det alene, så kan I sammen støtte ham i at få hashen lagt væk.

Rusmiddelcenter Randers kan også altid hjælpe med rådgivning. 

 

Med venlig hilsen

Rådgiver fra Randers kommune har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program