Falsk profil-er virkelig ked af det-nederen

brevkassespørgsmål

Falsk profil-er virkelig ked af det-nederen

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Jeg står med et kæmpe problem og ved ikke lige hvad jeg skal gøre nu.?

 

Jeg havde et lille skænderi med en af mine venner.

 

Vi kunne ikke blive enige og det endte med at jeg sammen med et par andre venner oprettede en fake profil på fb, hvor vi skrev en masse ting om ham. Der er også blevet skrevet lidt på snap. Vi har delt det med en masse, så alle kunne se det. Jeg ved at han blev ked af det og har snakket med hans forældre om det. Nu truer en af mine venner så med at fortælle at det var mig der gjorde det. Jeg har det ret dårligt med det og ved godt at det er forkert. Men hvad skal jeg gøre.? Ville ønske at jeg aldrig havde gjort det.” 

Svar: 

Kære du

Tak for dit brev, jeg synes at det er stærkt at du skriver ind, også selvom du ved at du har gjort din ven ked af det.

Det med at oprette fake profiler er noget som vi herinde oplever tit. Og det sker ofte når venner bliver uenige eller skændes.

Jeg kan godt forstå at din ven blev ked af det, for det er ikke særligt sjovt at opdage at man bliver udstillet eller moppet på nettet.

Du skriver i dit brev at du har en anden ven, der nu truer med at fortælle at det var dig der oprettede den fake profil, hvilket må være en træls situation for dig at være i, og du kan måske føle dig lidt presset til at indrømme det overfor din ven. Jeg synes at det skal være dig der fortæller din ven det.

Mit råd til dig vil derfor være at du selv snakker med din ven og fortæller ham at det var dig der lavede den fake profil og hvor ked af det du egentlig er.

Udover at du fortæller ham det, og så få slettet profilen.

Jeg håber at du kan bruge mit svar og at du bliver gode venner med ham igen.

Med venlig hilsen, Rådgiver fra Chat-team Odense

OdenseClauss billede
Rådgiver fra Chat-team Odense har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program