Selvmordstanker

brevkassespørgsmål

Selvmordstanker

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Hej. Jeg går til Headspace, pga. min psyke... Jeg har enlig været åben omkring ALT... Lige udover selvmordstanker... Mine spørgsmål: 1. Skal de melde det videre til kommunen? 2. Hvad sker der hvis det bliver gjort? 3. Er der en mulighed for at fortælle det uden at de fortæller det videre til kommunen? Håber i kan hjælpe...

Svar: 

Hej pige 14 år.

Først og fremmest, vil jeg gerne rose dig for at du får hjælp til de ting du synes er svære for dig. Det er jo første skridt i retning af at du lærer hvordan du håndterer de udfordringer som livet byder dig. Selvmordstanker er et begreb som langt de fleste rådgivere i både kommunale og private rådgivninger er stødt på. Så det vil ikke overraske nogen hvis du også bringer den slags tanker i spil. 

I forhold til om de skal lave underetning til kommunen, er svaret to-delt: 
1/ Hvis du er anonym, altså ikke har sagt dit navn mm til rådgiveren, så har de jo ikke mulighed for at underette noget. Så vil du forblive anonym.
2/ Hvis du allerede har givet dem dine oplysninger som navn mm, så skal de forholde sig til om de bør underrette. Hvis de er i tvivl, så SKAL de underrette til kommunen.

Når det så er skrevet ovenfor, så tror jeg da at alle rådgivere godt kan håndtere alle dine spørgsmål, også dem om selvmordstanker. Hvis der underrettes, hvad er så det værste der kan ske for dig? Uden at kende dit svar, så vil jeg mene, at du bare vil få endnu en hjælpende hånd til at håndetere dine tanker og udfordring. Så en eventuelt underretning vil alene give dig endnu mere hjælp, så du kan få det bedre i fremtiden. What´s not to like :-) Det betyder også at dine forældre bliver inddraget. Jeg er ret sikker på at dine forældre også kun vil dig det bedste og vil bakke op om at du får den rette støtte til dine tanker.  Den kommunale socialforvaltning vil være din medspiller, ikke din modspiller :-) 

Hvis du vil finde et alternativt til at fortælle det åbenlyst til den rådgiver, så kan jeg anbefale Aabenraa Kommunes chatrådgivning, som du finder på samme side, hvor du oprettede dette spørgsmål.
https://cyberhus.dk/ung-i/aabenraa

Ønsker dig alt det bedste :-)
Vh Brevkasseredaktøren

aabenraajohns billede
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program