Kan jeg cutte kontakten

brevkassespørgsmål

Kan jeg cutte kontakten

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Hej 

Mine forældre har været skilt siden jeg var 7 og jeg har boet ved min mor 10/4.  I starten var det fint nok med lang weekend ved min far, men de sidste to år har jeg fået mindre lyst til at være ved ham. Han har et problem med at han drikker. Han gør mig ikke noget men han sidder ligesom bare og laver ingenting. Han siger altid alt muligt vi skal, men det bliver aldrig til noget. Jeg har mest lyst til at cutte kontakten til ham, for jeg er så træt af at blive skuffet og ked af det hver gang han ikke holder det han har lovet.  Men min mor siger jeg skal blive ved med at være ved ham. Må jeg ikke selv bestemme det og kan jeg godt tillade mig at have det sådan? 

Svar: 

Kære 14 årig :-)

Det er helt relevant at du stiller dig selv disse spørgsmål, og så godt du deler det med nogen. Jeg tror nok, at jeg kan sætte mig ind i dine tanker.

Når et barn er fyldt 10 år, har det ret til selv at tage kontakt til Familieretshuset hvis ikke barnet trives i den samværsordning der er aftalt. Så skal Familieretshuset tale med dine forældre omkring det. Det kan være svært at tage en kontakt alene, men måske du har en voksen som du har tillid til og stoler på som kan hjælpe dig? Dette er en mulighed.

En anden mulighed er at du selv prøver at løse det. Du beskriver ikke lige noget om afstanden mellem mor og fars bopæl. Kan du stadig se dine venner som du plejer (måske ikke her under nedlukning), så gør det jo en forskel på om hvor meget du keder dig eller ej.
Det kan være svært, at konfrontere din far med at han drikker, men måske du alligevel skal forsøge. Måske du også her kan få en voksen du stoler på og har tillid til at hjælpe dig? Et jævnligt forbrug af alkohol gør noget ved den energi man har til at få gennemført de aftaler man har lavet. Måske du på en god måde kan få det sagt - hvis ikke direkte, så kan du jo starte med at skrive til ham.

Jeg kan ikke læse hvordan jeres hverdag så egentlig fungerer. Laver I f.eks mad sammen, så er det ofte et godt sted, at starte en snak på. Der skal man nemlig ikke sidde og kigge hinanden direkte i øjnene.  Hvad siger din mor om at far drikker lidt for meget? Måske hun kan være med til at få snakken igang? . Måske der er en mulighed for at ændre på samværet? Måske en 12/2 aftale vil være i orden. Det vil sådan være en mellemting mellem at fortsætte 10/4 eller helt cutte forbindelsen til din far.
Du har også mulighed for at rådgive dig med flere. Du kan chatte med en af vore rådgivere på chatten her på samme side. Du har også mulighed for at kontakte en Streeworker og få mere sparring derigennem du kan finde deres kontaktoplysninger på www.sspaabenraa.dk. Vi har flere tilbud, hvor du kan kontakte nogen du kan tale med og som kan hjælpe dig med svar på dine spørgsmål, du kan se deres kontakter her på siden.
alt mulig held og lykke og alt godt fremover.

Kh Brevkasseredaktøren :-)

aabenraajohns billede
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program