Angst

brevkassespørgsmål

Angst

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 8 måneder siden

Hej

Jeg har lidt af angst i mange år og er lige startet i 1.g.  Angsten fylder mig for og gør det svært at passe skolen. Jeg overvejer  om jeg skulle fortælle nogen på skolen om min angst. Måske også dem fra min klasse. Jeg gemmer det ellers væk for alle. ER vel lidt flov over det og skammer mig nok også over at jeg ikke kan fungerer som alle andre. Er heller ikke i skole i dag. Kan I hjælpe mig med et par gode råd om hvordan jeg får fortalt om min angst? 

Svar: 

Hejza :-)

Du er allerede godt på vej. Først at du anerkender, at du er udfordret på at have angst - Men også at du nu skriver til os om det. De første skridt er hermed allerede taget :-) Angst er en størrelse som kan være svær at håndtere. især tænker jeg når man ikke vil fortælle det til andre. En af vejene er helt bestemt, at du betror dig til nogen som du har tillid til. Om du har det til dine nye klassekammerater ved jeg ikke. Men mon ikke dine lærere har prøvet det før? Du er bestemt ikke den første som har haft eller lige nu har den udfordring. Så måske en lærer eller studievejleder kan være en del af løsningen! Måske du har gode venner blandt de andre elever. De vil så også være en mulighed.
Skal du være bange for at blotte dig? Jeg tror langt de fleste vil tage positiv imod, hvis du åbnede og fortalte om dine udfordringer. Men du skal også passe på dig selv, så du ikke åbner dig for de forkerte.

En måde at åbne snakken på, kunne være at fortælle din lærer eller vejler hvorfor du ikke har været i skole. Altså åbne samtalen med at du gerne vil fortælle om, hvorfor du ikke kom i skole. Så er jeg sikker på de vil spørge nysgerrig ind. Herefter håber jeg så at samtalen går lettere. Jeg er sikker på at du kan stole 100 % på dem som er ansat på skolen.

Du skriver ikke om du er fortrolig med dine forældre - hvis ikke synes jeg også her, at du skal få åbnet op. De vil helt sikkert støtte dig.

Du har også mulighed for at snakke med en Streetworker om dine problemer. ofte skal der bare den første "rigtige" samtele til, for at du er parat til at fortælle skolen om det. Du kan se deres tlf nr herunder.

http://www.sspaabenraa.dk/links/mest-for-unge/

https://angstforeningen.dk/?page=angsttelefonen Har også tid til at snakke med dig, hvis du mener det giver mening.

Håber ovenstående kan hjælpe dig videre og at du får åbnet op.
de bedste hilsner :-)

 

aabenraajohns billede
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program