Samarbejde under Daphne III Programme

Med baggrund i mange års erfaring i at rådgive børn og unge om livets op- og nedture blev Cyberhus under EU´s Daphne III Programme i 2010 valgt som én af seks europæriske organisationer til at lave et særligt samarbejde omkring rådgivning målrettet unge der selvskader. I alt støttede Daphne III, Cyberhus med 600.000 kroner, i perioden 2010-12.

Selvskade er en omfattende problemstilling

Cyberhus’ gode engelske kolleger, YouthNet, var tovholder for projektet, som også tæller partnere i Slovenien og Italien. Formålet var at bygge videre på de respektive parters solide fundament i rådgivningsmødet med børn og unge og opbygge nye digitale platforme, der på tværs af Europa kan forbedre arbejdet for at hjælpe børn og unge, der gør skade på sig selv.
Og selvskade er en væsentlig problemstilling.
Ifølge en engelsk undersøgelse, som YouthNet har været med til at gennemføre, har mere end hver femte unge englænder (21 %) mellem 16 og 24 år gjort skade på sig selv. Over halvdelen (57%) af de adspurgte svarede desuden, at de kendte en, som havde gjort skade på sig selv.

Fokus på ung-til-ung formidling

YouthNet har sammen med sine engelske samarbejdspartnere, 42nd Street og Depaul UK - samlet information, podcasts, videoer, artikler, debatfora, rådgivning, chats og meget mere på hjemmesiden TheSite.org/selfharm - en slags livs-guide for 16-24-årige.
Med afsæt i den platform og i de øvrige parters erfaringer udviklede vi I projektperioden en Best Practice Guide, til andre online rådgivninger. 

Du kan finde Best Practice Guiden her og læse mere om Daphne III Programme her

Se også de fire film om selvskade, som blev lavet i samarbejde med brugere af Cyberhus i projektperioden.