savnet bliver bare ikke mindre :'/

forumspørgsmål

savnet bliver bare ikke mindre :'/

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Jeg ved godt at det her indlæg bliver ret langt, men håber virkeligt og krydser fingre for at der er nogen af jer der gider at læse det alligevel, og evt. skrive en kommentar :/

jeg har skrevet det her som et brev til en veninde:

Okay nu sidder jeg bare her og skriver en eller anden åndssvag besked til dig som om at du nogensinde kommer til at se den alligevel, jeg ved egentligt ikke hvorfor, men da din mor ringede mig op og fortalte mig at hun måtte beklage men hun blev desværre nødt til at fortælle mig at du var død, begynde jeg bare at ryste på hænderne, kan slet ikke forstå det endnu, selvom det er ved at være 2 måneder siden jeg fik det opkald, vi havde jo skrevet sammen i næsten 1 år, og snakket i mobil en enkelt gang, og aftalt at vi skulle mødes og sådan, bare ikke lige hvornår da jeg mente at vi havde masser af tid, og vi havde egentligt også fået aftalt at det var dig der skulle tage hjem til mig i Jylland, både fordi jeg ikke ville kunne finde råd til at tage til Sjælland, og fordi jeg ville have lidt svært ved at forklare den til mine forældre når jeg nu ikke havde mødt dig før.

Jeg har fortalt dig så mange ting, og du vidste flere ting om mig end de fleste andre gjorde, du har været den eneste der 100% har forstået alt det med min onkel og sådan og alle de tanker jeg havde omkring det at åbne mig op for lige netop ham og snakke om noget af det der gør ondt, og den eneste jeg nogensinde har kunnet fortælle det til, og du aner simpelthen ikke hvor befriende det var, men nu er jeg ikke så sikker på at jeg nogensinde ville kunne se ham i øjnene igen uden at komme til at savne dig, hver gang jeg tænker på dig føles det som om at der er et tomt hul der bare ikke kan udfyldes, det er sådan at jeg går og overvejer at hvis jeg nogensinde får en datter på et tidspunkt så skal hun hedde K******<3 :/

Øj man da jeg var til barnedåb ved min lille fætter, og jeg så min onkel så kunne jeg bare mærke en lille klump i halsen og at tårene pressede på, men tvang dem i mig igen, det var ikke noget spørgsmål om jeg kunne, men bare en konstatering af at jeg SKULLE skjule det, for hvis jeg havde begyndt at græde ville jeg stå med et seriøst forklarings problem overfor mine forældre, men har ikke rigtigt fortalt dem om alt det her, da jeg ikke helt tror at de vil kunne forstå hvordan jeg har kunnet holde sådan af dig, det forstår jeg egentligt heller ikke selv..Men også efter i søndags hvor min onkel sendte mig sådan et blik som han plejer igen, sådan et lidt forstående agtigt blik, du ved hvad jeg mener, så kunne jeg bare godt have brugt at skrive til dig om det hele og om alle mine tanker.

Helt ærligt søde, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal have det, jeg kendte dig jo ikke sådan irl.  men alligevel har jeg det som om at jeg har mistet en rigtigt god veninde og et eller andet sted er jeg bange for at det kommer til at tære mig op, og jeg ved bare ikke om jeg er stærk nok til at klare det hele i længden, men et eller andet sted nægter jeg bare at tro på at det er sandt det her, jeg går ud fra at en del af mig bare nægter at tro på det og stadig går og tror at du bare bor langt væk, og at du skriver lige om lidt når du har tid igen, men et eller andet andet sted så ved jeg godt at det bare ikke kommer til at ske, og dét gør virkeligt ondt, og jeg kendte jo trods alt godt til dine problemer..

Men gosh man hvor jeg savner det at skrive med dig, selv klokken lort om natten når ingen af os kunne sove..

Åh altså!

hvorfor gik du også i byen den dag? og hvorfor tog du lige de stoffer den dag?

Jeg vil komme til at savne dig uffatteligt meget, for selvom jeg ikke havde nået at møde dig er du stadig kommet til at betyde en hel del for mig, ville bare ønske at jeg havde været der så jeg havde kunnet stoppe dig, eller i hvert fald prøve på det, er overbevist om at selvom jeg lyttede til dig og gjorde hvad jeg kunne over sms og msn, så må der have været et eller andet andet jeg kunne have gjort anderledes så du stadig ville være her <3 :'/

 

Det var vidst det..

Mvh. Squash

Kommentarer

selvom du ikke kendte hende Irl. Kan man godt have en sorg, det er bedst du for talt med nogen om det, måske dine forældre ? eller en god veninde ? eller en du gerne vil tale med om det. Du kan også komme på chatten her på cyberhus Mandag-Torsdag 14-19. Eller ringe til Børnetelefonen 116111 Mandag-torsdag 12-21 og Fredag 12-19.

Det gør mig ked af at høre det med din veninde, for i havde sikkert rigtig meget sammen, og hvorfor skulle du lige miste hende ? tænker du nok. Det er det sværste når en dør. Det værste er nok at man ved hun ikke kommer tilbage. Det er så synd.

Jeg vil forslå dig at skrive i brevkassen  at miste og sorgen der følger med, hun er meget bedre til at svare dig, for hun har også selv mistet en.

Håber du kommer til at få det bedre, og jeg ved hvor hårdt det er for dig!

Smil Fra Felicia.

541

Ej hvor er det bare en barsk oplevelse du har haft. Jeg kan godt forstå at du har det rigtig dårligt over det. Du kunne ikke have gjort noget anderledes! Det er stofferne der tog livet af din veninde og du kunne ikke gøre andet end at snakke med hende på msn og sms. Du har helt sikkert betydet meget for hende også når hun gerne ville besøge dig, så du har været med til at gøre hendes liv lidt bedre til sidst.

Du skal give dig selv lov til at sørge over det. Jeg synes også at du skal snakke med nogen om det. Enten nogen du kender irl eller nogen fra en rådgivning freksempel cyberchatten herinde eller børnetelefonen. Det hjælper når man får snakket om det.

Mange hilsner Stine

542

tak for svarene, men jeg har prøvet at tale med nogle veninder og sådan om det, men det bliver bare stadig ikke lettere, jeg ved godt at jeg skal give mig selv lov til at sørge, men det vil jeg bare ikke, det gør FOR ondt, prøver i stedet at skjule mig bag en facade og prøve at flygte, det kan godt være at det er sindsygt hårdt og også gør ondt, men ikke ligeså ondt som hele tiden at mærke det der store tomme hul :/

559

Åhh bare jeg vidste hvad jeg skal skrive til dig. Jeg synes bare at det er SÅ synd. Jeg ville ønske at jeg kunne skrive noget der kunne trøste dig. Men jeg ved ikke hvad. Jeg håber at du vil logge på chatten. De er rigtig gode at snakke med.

 

481

Søde, selvom det er hårdt, må du ikke gemme dig bag en facade, det kan ødelægge nogen. For hvis man går rndt og er ked af det, og bare holder en facade over det. så på et tidspunkt, kan du ikke holde til at skjule det hele tiden. Så ender du rigtig langt ned psykisk, og du vil få svært ved at komme op igen. Fordi du ikke fik talt med andre om det med det samme. Så en god ide ville være t gå på chatten, det er måde anonymt, og de vil rigtig gerne lytte til dig.

Smil Fra Felicia.

580

Det var ligefør jeg brød sammen da jeg læste det indlæg.
Jeg håber virkelig du kommer og det, for dét at miste en til døden,
er noget af det værste. Har gennemgået noget lign. så forstår dig fuldt ud!

Det bedste råd, jeg ville kunne komme i tanke om, er det gode gamle: "Tiden læger alle sår."
Får det gør den i sandhed! Du vil aldrig glemme hende.
Hun vil altid være en plads i dit hjerte som ingen, INGEN kan erstatte.
Men en skønne dag, vil du kunne tænke, og savne hende, uden alle tårerne.

539

hej

det er virkelig syndt for dig at du har mistet din veninde det har jeg også prøvet men ikke lige som dig for ved mig skulle jeg flytte men din er jo sød det sårer mig virkelig for jeg hved godt hvordan der er jeg var lige ved at græde da jeg hørte din historie men prøv at fortælle dine forældre om det eller en anden du holder meget af det ville jeg gøre hvis jeg var dig.

hilsen Sonia

500

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program