Find hoved og hale i skat

blogindlæg

Find hoved og hale i skat

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 10 måneder 3 dage siden

Hvordan er det nu lige med det der skat? Læs med her. 

Onsdag d. 31. maj kl 19-20.30 er der igen åbent i gruppeforløbet “Få styr på Økonomien”. Temaet for aftenens chat er “find hoved og hale i skat”.  I denne chat er der mulighed for at få hjælp til at få styr på skat. 

Har du oplevet at logge ind på skat.dk og være totalt forvirret over alle de forskellige felter der er? Så kan du få hjælp her. 

Der kan være rigtig mange forskellige ting at være opmærksom på i forhold til skat og det kan være rigtig godt at være opmærksom på dem, da der for eksempel kan være fradrag man selv skal sørge for at taste ind eller noget man skal registrere på en bestemt måde, for at være sikker på at man betaler det rigtige beløb i skat. 

Skat kan virkelig være forvirrende at finde ud af, så derfor har vi valgt dette som tema for aftenens chat, så du har mulighed for at finde ud af hvad alle de forskellige felter og fradrag betyder og hvordan du nemmest kan få styr på skat. 

Chatforløbet om at få styr på økonomien bliver lavet i samarbejde med Gælds- og Økonomi Rådgivningen hos KFUM’s Sociale Arbejde. Det vil sige, at vi får besøg af en gæsterådgiver i chatten. Gæsterådgiveren er vant til at rådgive om økonomi og ved en masse om emnet. 

På onsdag får vi besøg af Kurt: Min baggrund er en cand. merc. eksamen. Jeg har arbejdet i forskellige brancher, men mere end 10 år i den finansielle sektor, blandt andet som erhvervsrådgiver. Jeg ved noget om blandt andet lån, finansiering og opsparing. Jeg har derfor stor forståelse for skat.  Jeg kan derfor hjælpe med at rådgive og vejlede i, hvordan skattesystemet er bygget op og hvad man skal være opmærksom på”

Lær noget nyt og hør andres erfaringer

Du er velkommen i gruppechatten, uanset om du ved lidt eller meget om skat og økonomi generelt. I gruppechatten er der ingen dumme spørgsmål og samtidig er der mulighed for at høre om andre unges oplevelser og erfaringer. 

Deltag her

Personlig rådgivning

Hvis du har behov for personlig rådgivning, så kan du kontakte ungøkonomi.dk gratis og fortroligt. Her kan du skrive med en rådgiver, og få vejledning til lige præcis din situation. 

Jeg glæder mig til at chatte med jer!

Kærlig hilsen

Rådgiver Christina 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program