Alkohol og min familie

brevkassespørgsmål

Alkohol og min familie

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 3 måneder siden

Hej, Jeg er 15 år og jeg må ikke drikke for mine forældre. Vi har faktisk aldrig snakket om det, men jeg fornemme bare at sådan er det for dem. Jeg har heller ikke haft lyst til at drikke så det har været ok med mig. Flere af min venner en nu begyndt at drikke til vores fester og det ved mine forældre ikke. Jeg har også prøvet det. Nu er jeg så kommet i tvil om jeg skal fortælle det til mine forældre? Jeg er bange for at der kommer en situation hvor de får at vide jeg har været sammen med min venner og vi har drukket. Men jeg er også bang for at mine forældre nu vil forbyde mig at være sammen med mine venner og det vil jeg ikke kunne bære. Hvad kan jeg gøre? Og hvad er bedst at gøre?

Svar: 

Hej du. Hvor er det et godt spørgsmål. Og det er et spørgsmål, du bestemt ikke står alene med. Som du selv skriver, så ved du ikke rigtigt, hvordan dine forældre forholder sig til dig, venner- og alkohol, da i ikke rigtigt har talt om det, men det er en fornemmelse du har! Kunne du tage en snak med mor og far, så det er dig, der viser der er noget du har brug for at dele, ”men at det kan være svært for dig, at tale om”!? Du kan evt. vælge at fortælle det til den ene af dine forældre først. Det vurderer du. Fortæl stille og roligt, hvad du går og tænker på og hvordan alkohol er blevet en del af jeres festkultur, inden det kommer til at fylde for meget, du skal holde det hemmeligt- og dine forældre måske opdager det, af andre veje. Jeg tror bestemt, at de vil sætte stor pris på, at det er dig der fortæller, hvad der sker! Ræk ud efter dine forældre, så det kan støtte dig. Lidt lavpraktisk…Kunne I gå en tur?Du kunne også vælge at skrive et brev til dine forældre? Syntes du er meget velformuleret. Håber det kunne bruges.Du er meget velkommen til, at kontakte igen og fortæl hvordan det er gået.

slagelsebrians billede
Brian - Rådgiver fra Slagelse kommunes chatteam har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program