Hej. Jeg skammer mig over at jeg ingen rigtige venner har og har ikke lyst til at snakke med nogen om det. Jeg synes det er pinligt at jeg ikke har det så godt og ingen ved det, heller ikke mine forældre. De vil helst have at jeg er glad. Jeg har kun en virkelig god veninde, som jeg har haft gennem hele min skoletid. Vi taler godt . Men jeg vil så genre have en tæt vennegruppe og havde håbet jeg fik det her på en ny skole i 10-klassse hvor alle lige som er nye og kommer fra forskellige byer rundt omkring. Men nu er der gået næsten et halvt år og jeg er ikke kommet med i nogle grupper. Det er lige som om alle allerede har bestemt hvem som de skal gå sammen med. Det oplevede jeg også i min gl. skole. Jeg kan ikke rigtigt falde ind nogle steder og føler mig enormt alene. Sådan har det nok altid været. Jeg har forsøgt at passe ind og gøre mig umage men er aldrig blevet en del af nogen grupper. Jeg har så meget brug for en ny hverdag, men kan ikke rigtig lykkes med det. Jeg taler med et par stykker på den nye skole, men føler mig ikke tilpas med dem, tværtimod. De går som mig alene rundt uden vennergrupper og jeg taler kun med dem af nød fordi jeg ikke har andre. Jeg tænker det ikke sådan man skal have venner. Det er nok ikke jordens vigtigste problem, men jeg er ked af det og skammer mig over at ikke lykkes med venskaber. Så nu skriver jeg til jer og håber I måske kan give mig et råd eller to, eller et par hint til hvad jeg gør forkert. Steder jeg kan gå hen eller fælleskaber jeg kan joine. Jeg håber det gav mening alt sammen. Hilsen mig