pubertet

brevkassespørgsmål

pubertet

brevkassespørgsmål af
dreng på 13
13 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Er meget usikker på om jeg er kommet i puberteten jeg har onaneret for men det sprøjede ikke ud men kan sædet kun samle sig og ligge sig på "penis hovedet"?

 

Tak på forhånd

Svar: 

Hej 

Mange tak for dit spørgsmål.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl, om du er kommet i puberteten. Puberteten er en periode, som kan være forbundet med usikkerhed og en masse spørgsmål, da kroppen gennemgår en masse forandringer. 

Puberteten indebærer, at man begynder at udvikle sig fra at være barn til voksen og for drenges vedkommende starter det omkring 12-13 års alderen. Pungen bliver større, penis vokser, og du vil begynde at få kønshår og sæfafgang.

Du skriver, at du er i tvivl, om du er kommet i puberteten, da du ved onani ikke fik sædafgang eller udløsning , som det hedder, når der kommer sæd ud af penis. Typisk får man først sædafgang, når man er i puberteten, og selvom ens sædproduktion er gået i gang, kan der gå lidt tid, før man får sin første udløsning. Drenge får som regel sin første udløsning, når de er mellem 13 og 15 år, men det kan også ske før eller senere. Der er derfor ikke noget unormalt ved, ikke at få udløsning, ved onani, i din alder. Der er stor forskel på, hvornår det sker for den enkelte og afhænger af hormonerne i kroppen. 

Jeg håber dette svar kunne hjælpe. 

Med venlig hilsen Kristine 

 

Kristine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program