kan man få en ny lærer på gymnasiet?

brevkassespørgsmål

kan man få en ny lærer på gymnasiet?

brevkassespørgsmål af
Magnus
19 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

hej, vi er en gymnasie klasse. Som slet ikke kan fordrage vores dansk lærer. Han er lummer, klam at hører på. og taler ned til eleverne. Er der en mulighed for man kan få en ny lærer, som kan følge en gennem de næste 3 år. har været inde og kigge på lovgivningen omkring lærer skift, men kunne ikke blive klogere. 

håber i kan hjælpe. 

mvh. 

Svar: 

Hej Magnus

Det er så vigtigt at have et godt forhold til sin lærer, så kan godt forstå at du er rigtig træt af det, hvis det bare slet ikke fungerer.

Med mindre jeres lærer bryder gymnasiets regler, eller loven, så kan I ikke forlange at få en anden lærer.
Jeg tænker derfor det giver mest mening at tage en dialog med jeres lærer. Forklar hvad det er I oplever, og hvad det er I godt kunne tænke jer. Måske har jeres lærer en særlig stil, som han selv synes er sjov, og frisk. Måske er det noget der har virket for ham før. Måske kan han sagetns ændre stil og adfærd, hvis I tager en snak om det.  Jeg kan godt se at det ville være nemmere, hvis I bare kunne få en anden lærer, men sådan er det sjældent.
På uddannelser, på arbejdspladser, i idrætsforeninger og mange andre steder, vil du livet igennem, møde mennesker som du slet ikke fungerer med, men som du er nødt til at være sammen med alligevel. Dialog er bare den bedste vej frem. Tag en åben snak om hvad det er der slet ikke fungerer. Jeg vil tro at jeres lærer også selv har tænkt at det ikke rigtig fungerer. Måske har han også nogle ønsker og håb for hvordan det kan blive bedre? 

Hvis det overhovedet ikke hjælper, kan I overveje at tage en snak med jeres rektor, så rektor kan være med til at tage en snak med jeres lærer. Jeg ved godt det ikke er et quickfix, men jeg er sikker på at dialog er vejen frem. 

Gode hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program